Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Flere ældre i job stiller krav til hele samfundet

Ældre bliver længere i jobbet. Er samfundet klart til den mentalitetsændring, det forudsætter?

Vi bliver ældre og ældre, og mange ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er ikke kun et positivt tilvalg for den enkelte, der har lysten og kræfterne. Denne demografiske udvikling vil dybtgående forandre, ja måske revolutionere samfundet og stille store krav til os alle.

Danskere bliver tre år længere på arbejdsmarkedet

Forandringerne forudsætter ikke alene klare politiske valg. Hele vejen rundt kommer de også til at ruske op i vaneforestillinger, foruden at kravene til fleksibilitet og individualitet i løsningerne vil blive stadig større. Det er her, man kan være bekymret for, om nytænkningen og viljen til at bryde med velkendte rutiner nu også kan holde trit.

Ifølge en prognose fra Ældre Sagen vil 10 pct. af arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked i 2035 have passeret de 65 år. I dag er det 4 pct., selv om der allerede nu er megen positiv fokus på de +65-årige, der i dag gør god gavn i deres jobs. Man kan også illustrere det sådan: 83.000 danskere over 70 år vil stadig arbejde i 2035. Det er en stigning på 30.000 i forhold til i dag. Denne udvikling er foreløbig foregået helt frivilligt. Mange har simpelthen lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Nu følger så de formelle ændringer, som Folketinget har vedtaget i de senere år: senere folkepension (67 år fra 2022) og tilskyndelse til senere efterløn.

Hvis »ung« er en kvalitet i sig selv, er »ældre« det naturligvis også; hver på sin måde.

Efterlønnen er måske den bedste indikator for forandringen. Den blev indført i 1979 for at få ældre medarbejdere til at give plads til unge i en tid med høj arbejdsløshed. Siden blev efterlønnen politisk omdefineret til at skulle gavne nedslidte medarbejdere. Men nu viser nøgne tal, at virkeligheden er langt mere sammensat. I perioden 2000-2013 faldt udnyttelsesgraden fra 72 til 52, så i dag kun hver anden gør brug af muligheden for at gå på efterløn fra 62,5 år. Det skal sammenholdes med det ramaskrig, som fagbevægelsen istemte, da Christiansborg begyndte at ændre på reglerne.

Erfarne og veluddannede ældre er guf for virksomhederne

Derfor er der god grund til at slå fast, at den længere tilknytning til arbejdsmarkedet kræver fleksibilitet og individuel tilpasning. Det siger sig selv, at de mennesker, der er nedslidte efter et langt liv med hårdt fysisk (eller psykisk) arbejde skal have de bedste muligheder for at trække sig tidligere tilbage end andre. Det er jo simpelt hen velfærdsstatens kerneydelse, som hér aktiveres. Men lige så oplagt er det, at andre ønsker andre løsninger, og det afspejler så igen, at sundhed er blevet en indikator for en ny – eller i hvert fald nu meget tydeligere – ulighed. Det er ikke kun selve levealderen, der afhænger af ens sundhed. Det gør – naturligvis – også hele den sidste del af livet.

Det fører så meget mere med sig. Hele pensionssystemet må gås efter. Det samme med de skattemæssige samspilsproblemer ved småjobs. Men især kommer det til at handle om, at hele arbejdsmarkedet tager sig tid til at finde de individuelle ordninger for ældre medarbejdere, der vil være nødvendige. Vi er allerede nået et stykke, men er reelt først lige begyndt.

Kulturelt og mentalt skal der også ske meget. Det hæslige udtryk "ældrebyrden", som for ikke længe siden var almindelig politikerjargon, høres næsten ikke mere. Ældre har simpelt hen for meget at byde på til, at den form for ringeagt kan passere i dag. Men navnlig ældre mennesker selv kan da stadig jævnligt undre sig over den forkrampede ungdomsfiksering i det offentlige rum. Der er ikke mange kvindelige nyhedsoplæsere i (dansk) tv over 50 år – for nu at tage et lille eksempel fra vor egen medieverden.

Hvis "ung" er en kvalitet i sig selv, er "ældre" det naturligvis også; hver på sin måde.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Er det en fornøjelse at være passager hos SAS?

Nej, det er det ikke, fremgår det af en international sammenligning. Hvorfor ikke lære af ”Far til fire”?
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her