Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Det er vigtigt at få brudt 400 års centralisering og magtkoncentration

De broer, der frem over skal bygges, lader sig hverken finansiere med brugerbetaling eller med gæld.

To årtier er gået, siden Storebæltsbroen blev taget i brug. Året forinden var jernbanedelen taget i brug. Økonomisk har der været tale om en kolossal succes, da trafikken er vokset langt mere, end selv de mest optimistiske prognoser forudsagde.

Siden åbningen har brugerne betalt godt 58 mia. kr. for at passere broen eller 20 mia. kr. mere, end det ville koste at opføre broen i dag. Bilisterne har betalt 78 pct. af ovennævnte beløb. På trods heraf var gælden ved årsskiftet 20,3 mia. kr.

Hvorfor? Fordi Folketinget – selvfølgelig – skulle have fingrene dybt ned i også denne pengekasse. Storebæltsbroen ville have været betalt i 2025, havde det ikke været for de langfingrede på Christiansborg.

Nu forventes gælden tidligst at være ude af verden i 2032.

Transportministeriet har beregnet, at Storebæltsbroen siden åbningen har resulteret i en samfundsmæssig gevinst på 379 mia. kr. Nu er sådanne beregninger altid taknemmelige, da de ikke medtager ulemper, som ikke lader sig kvantificere.

Som understreget her i avisen i denne uge markerer Storebæltsbroen kulminationen på 400 års centralisering i Danmark, og især i de mere vestvendte egne af landet vil ikke så få nok mene, at broen ikke har bundet os mere sammen.

Som professor Steen Bo Frandsen konstaterer, har Storebæltsbroen skullet sikre, at »jyderne forbindes med København, og jyderne derfor orienterer sig mod København«.

»Storebæltsbroen forstærker denne centralisering. En centralisering, som stadig er udgangspunktet for mange politiske beslutninger. Det er en rød tråd i danmarkshistorien siden Enevælden, at man har truffet beslutninger, som har styrket de dele af landet, som allerede var stærke, frem for at tilgodese de dele af landet, som står svagt,« siger han.

Andre eksperter understøtter dette synspunkt og påpeger, at Storebæltsbroen ikke har styrket sammenhængskraften i Danmark. Tværtimod har de senere års debat om ”Danmark i balance” drejet sig om decentralisering og herunder ikke mindst at få placeret statslige arbejdspladser anderledes bredt i landet end den hidtidige koncentration i hjertet af København. Selv om debatten langtfra må siges at være overstået, har regeringen stillet sig i spidsen for ”en storstilet indsats for hovedstadsområdet frem mod 2030”.

Med andre ord: 400 års centralisering vil fortsætte.

Hvis de østjyske byer fra Randers i nord til Kolding i syd var blevet samlet i én region, kunne det have skabt en anderledes balance i forholdet til København, mener historikeren Uffe Østergaard, men det kommer ikke til at ske.

»Det er ingen naturlov, at magten blev koncentreret i København. Det er et resultat af mange års indsats for, at det skulle ske. Det var en aktiv beslutning,« siger han.

For mange jyder ligger det umiddelbart mere naturligt at orientere sig mod syd, mod Hamborg og videre ned i Europa, end mod København. Ikke af ond vilje, men det er i denne sammenhæng blot derfra, at verden går. Femernforbindelsen, der er det næste store projekt, orienterer sig i samme retning – mod syd. Skabe sammenhængskraft i Danmark vil den på ingen måde gøre.

Selvsagt er der grund til at glæde sig over, at Storebæltsbroen er blevet en kommerciel succes, men det er uendeligt meget vigtigere at få brudt 400 års centralisering og magtkoncentration, hvilket kræver en national mentalitetsændring, som endnu ingen har stillet sig i spidsen for.

De broer, der fremover skal bygges, lader sig nemlig hverken finansiere med brugerbetaling eller med gæld.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her