Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Omsorgsøjeblikket

Der må gøres op med den ensidige fokus på kontrol i den offentlige sektor.

Når hr. Hansen falder på plejehjemmets gang, bliver han naturligvis hjulpet op af et samvittighedsfuldt og omsorgsfuldt personale, der sikrer, at ulykken ikke var alvorlig, at hr. Hansen ikke er kommet til skade, og at livet derfor kan gå videre. Men så let er det desværre ikke. For hr. Hansens fald på gangen er også en episode, der skal registreres og dokumenteres; den kræver behørig udfyldelse af de korrekte skemaer og nærmere redegørelser for det indtrufne. Det lyder som en parodi, men det er det desværre overhovedet ikke, det har vi set utallige eksempler på i medierne. Det har tilsyneladende kun medført kortvarig forargelse uden politisk konsekvens. Ganske vist har et parti som Liberal Alliance talt for, at det offentlige kunne effektiviseres med prioritering af de såkaldt varme hænder, snarere end de mange kontrollanter og administratorer, men de har ikke rigtigt haft held til at slå igennem med synspunktet.

Det kan ændre sig nu.

I hvert fald er socialdemokraten Henrik Sass Larsen aktuel med en debatbog, og han siger i den anledning til Jyllands-Posten, at »antallet af folk, der kontrollerer, registrerer og holder øje med de andre, er eskaleret til et uholdbart niveau. Forvaltninger i kommuner, regioner og stat bruger enorme ressourcer på at holde øje. Det er uholdbart, og man kan alligevel ikke gardere sig imod fejl«.

Der er grund til at tage forbehold for både selvmodsigelser i forhold til Socialdemokratiets øvrige politik og til en række spørgsmål om den offentlige sektors størrelse, som Henrik Sass Larsen går let henover; hidtil synes Socialdemokratiets politik i den henseende at være et enstonigt messende »flere penge, flere penge«. Men lad os hellere hæfte os ved det væsentlige, nemlig nytænkningen, som er en sørgelig sjældenhed blandt politikere. Sass Larsens ord er i realiteten et opgør med New Public Management, der bilder sig ind at kunne kontrollere alt ned i mindste detalje og f.eks. sikre kvaliteten af en lærers undervisning ved at bede vedkommende aflægge en ugentlig rapport om aktivitet og fremdrift i 5.b.

Det virker ikke. 5.b lærer ikke mere af den grund, forældrene føler sig ikke bedre orienteret, det eneste sikre resultat er, at læreren mister den altafgørende arbejdsglæde, som er helt nødvendig i mødet med vores børn.

Da Jan Carlzon reformerede SAS, udgav han bogen ”Riv pyramiderne ned”, på engelsk Moments of truth – sandhedens øjeblikke. Hans udgangspunkt var, at en SAS-kunde aldrig møder den øverste direktør eller for den sags skyld alle underdirektører og deres afdelingschefer og kontorchefer; kunden møder den venlige medarbejder ved skranken eller stewardessen med drinksvognen, og det er i disse sandhedens øjeblikke, man skal være der som serviceorganisation, for det er her, man bliver bedømt.

Det samme kan uden videre overføres til det offentlige. En patient efterspørger ikke en hospitalsdirektør med ryddet skrivebord og orden i papirerne, en patient efterspørger en venlig sygeplejerske, der kan udvise omsorg, og en opmærksom læge, der kan huske journalen, fordi lægen er den samme som i går. Disse korte (ofte alt for korte) møder er sandhedens øjeblikke for enhver patient og ethvert hospital, og hvad der herefter udfyldes af rapporter, skemaer, journaler og indberetninger er meget mindre væsentligt.

Så riv de offentlige pyramider ned, det er på høje tid.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Følg
Jyllands-Posten
Løgnagtige politikere
Formanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Henrik Sass Larsen, har i en ny bog foreslået, at medier, der lyver og bedrager, skal rammes med betydelige bøder og straffe.
Kan man nu stole på Henrik Sass Larsen?
Socialdemokraten Henrik Sass Larsen er steget et par grader i min agtelse (en sensation i sig selv) som følge af hans melding om et opgør med kontroltyranniet i det offentlige system.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem

Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Gitte Seeberg
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter.

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.

Kommentar: De kreative fag er vigtige for børns indlæringsevne

Michael Böss
Skoleeksperter prioriterer i dag ofte børns læring højere end deres indlæringsevne, men det er vigtigt at sondre mellem indlæring og evnen til at lære noget.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her