Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Public hva’-for-noget?

Andre end DR kan producere public service. Men termen mangler at blive realistisk defineret.

DR

Et vigtigt gennembrud i regeringens medieudspil forleden var at få rammet en solid pæl gennem den myte, som DR har skabt; nemlig at kun DR kan levere public service. Så langt så godt. Tilbage står selve begrebet, public service.

Definitionerne herpå er i sagens natur uendelige. Da DR førte sig mest blasert og arrogant frem, lod generaldirektør Maria Rørbye Rønn sig citere for, at public service er, hvad DR beslutter, at public service er. Så kan den skatteyderfinansierede magtfuldkommenhed vist ikke drives meget længere – og indrømmet: DR har siden fundet en ny ydmyghed.

Public service i sin reneste og mest ideelt puritanske – men også urealistiske – version må være »Oplysning til borgerne om samfundet«, som der engang var et lille DR-program, der hed. Noget med at klæde borgerne på, så de kan fungere i og bidrage til det demokratiske samfund. Noget med at præsentere dem for fakta og synspunkter, så de kan danne sig deres egen holdning. Noget med at præstere den bedst opnåelige version af sandheden, selv om objektivitet er en vanskelig størrelse. Og noget med at tilbyde brede formater i en tid, hvor danskernes medieforbrug atomiseres.

De fleste vil måske kunne mødes nogenlunde om sådanne definitioner. Men hvordan udmøntes de så? Public service skal også kunne fungere i virkeligheden; i et stærkt fragmenteret mediebillede. Er det forkætrede ”X Factor” virkelig public service? Kan det sluses med i definitionen, fordi det får flere seere til blive hængende til den efterfølgende ”TV Avisen”? ”Den store bagedyst” samler også bredt – høj og lav, ung og gammel – men kan det virkelig ikke lige så godt foregå på en af de såkaldt kommercielle kanaler?

DR har traditionelt henholdt sig til, at store seertal var et kriterium i sig selv, fordi danskerne dermed samles om ét tilbud. Det udgangspunkt må efterhånden være fortid. Medievanerne har ændret sig så grundlæggende, at det i dag kun er den 40 år gamle ”Matador” – paradoksalt nok – som lever op til den definition. Public service må være kvalitet, ikke (nødvendigvis) kvantitet.

Dét bliver så nemt til, at kvalitet er alt det kedelige, om end måske demokratisk vigtige, og det er så, hvad der bliver tilovers til DR. Det vil omvendt heller ikke være en vej frem. At forestille sig fremtidens DR1 som dagens DR2 vil ikke gå, fordi det simpelthen vil skræmme for mange væk. Så ja, det handler om at finde en balance mellem, hvad DR skal forpligtes til i en ny public service-aftale, og hvad der også kan få DR til at leve og blomstre som et selvstændigt medietilbud – og stadig vel at mærke for 3 mia. skatteyderkroner om året. DR skal besinde sig på sine styrker og droppe den gigantonomi, som har spillet fallit. DR er stærk i forhold til f.eks. børne-tv og store dramaproduktioner, og så er der så meget andet, der kan overlades til de private medier, som kan gøre det mindst lige så godt. Men DR’s kerneydelser skal fastlægges.

I det hele taget kunne ét bud være, at hvad de frie, private medier ikke kan løfte af public service-betonede opgaver, må DR løfte. Kulturminister Mette Bock har meget fortjenstfuldt slået fast, at mange indholdsproducenter i dette land kan producere public service. Lad de frie, private medier gøre, hvad de kan, og lad så DR – via skattebilletten, som det fremover bliver – tage sig af det indhold, som mangler.

Det er sådan, vi hertillands normalt definerer det offentliges opgave: Når noget mangler af hensyn til det fælles bedste – veje, sygehuse, myndigheder – træder staten til. Det kunne også sagtens gælde statens eget medie, DR.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Er det en fornøjelse at være passager hos SAS?

Nej, det er det ikke, fremgår det af en international sammenligning. Hvorfor ikke lære af ”Far til fire”?
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her