Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Putin må vide bedre

Den russiske præsident er gammel KGB-mand. Han må kunne forstå, hvad der foregår.

Det er muligt, at præsident Vladimir Putin virkelig tror, at giftanslaget mod en far og en datter i Salisbury, samt Storbritanniens forholdsregler mod Rusland, virkelig er en »provokation« og en »cirkusforestilling«, som hans folk hånligt hævdede tidligere på ugen. Meget taler dog for, at Putin, der var juniormedarbejder hos KGB i Østtyskland ved Murens fald, ved bedre. Også han kan lægge to og to sammen, så når der blev anvendt en gifttype, der er udviklet og fremstillet i Rusland, i drabsforsøget mod Sergej og Julia Skripal, er det nok hans landsmænd, der står bag.

Begivenheden i Salisbury har genoplivet Den Kolde Krig, som Putin, der var stationeret i Dresden, i sin tid var en aktiv deltager i. Det har den for det første på grund af angrebet i sig selv, for det andet som følge af Ruslands arrogante håndtering af eftervirkningerne og for det tredje i form af den yderst velovervejede og afbalancerede måde, som den britiske premierminister Theresa May har reageret på.

May afleverede onsdag sin anden redegørelse i løbet af 48 timer om sagen, og hvor russerne oratorisk slog vildt omkring sig, gik May frem med en kirurgs præcision. Der er nu, erklærede hun, »ingen anden konklusion«, end at den russiske stat er skyldig i mordforsøget, hvilket er det første angreb af sin art mod eller i et Nato-land siden alliancens grundlæggelse. Hun henviste til, at Rusland ikke har besvaret Storbritanniens spørgsmål om, hvordan nervegiften Novichok mon er landet i Salisbury, og at der logisk ikke er en anden forklaring, end at det nok ikke er ved en fejltagelse.

Det mest konkrete, Rusland har taget sig sammen til de seneste dage, er et krav fra udenrigsminister Sergej Lavrov om, at briterne deler deres undersøgelsesresultater med Moskva, især omkring Novichok, med henvisning til, at Sergej og Julia Skripal åbenbart stadig er russiske statsborgere. Det minder om Pyongyangs insisteren på at få adgang til efterforskningen af mordet på Kim Jong-nam, bror til Nordkoreas diktator, i Kuala Lumpur sidste år. Det er et temmelig gennemsigtigt forsøg på at finde ud af, hvor meget modparten ved om ens egne ugerninger. Alt tyder jo på, at Nordkorea stod bag drabet dengang, og at det nu er Rusland, som har slået til. I begge tilfælde synes det at have været vigtigt for bøllestaterne at efterlade et fingeraftryk til skræk og advarsel for andre af deres borgere, der måtte have lyst til at tale regimerne midt imod.

Mays svar på Ruslands uhyrligheder er robuste, men ingenlunde overdrevne. Storbritannien udviser 23 russiske diplomater, der i virkeligheden er spioner, og aflyser officielle besøg, også af kongehuset, bl.a. til VM i fodbold i Rusland. Diplomatudvisninger er altid problematiske, dels fordi modparten formentlig vil gøre gengæld, dels fordi det kan være en fordel at holde øje med de spioner, man kender til, og deres kontakter, i stedet for at vise dem døren og finde ud af, hvem der er deres efterfølgere. Men det er et stærkt signal.

Hvis også EU kunne tage sig sammen til, som foreslået i det britiske parlament onsdag, at standse Nord Stream 2projektet, den planlagte gasledning fra Rusland syd om Bornholm til Vesteuropa, burde Danmark erklære sig enig.

Rigtigt forstemmende var det at høre Labour-lederen Jeremy Corbyn, der havde ordet efter May. Han tror åbenbart stadig, at Rusland kan være uskyldig. Man kan håbe, han aldrig bliver regeringschef. Så optimistisk kan man – desværre – ikke være omkring præsidentvalget i Rusland søndag, som Putin vinder, fordi han har et brutalt magtapparat i ryggen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Magten får den, som forstår at bruge den

Mikkelsens afgang giver Pape plads, men formanden står over for en vanskelig opgave.

JP mener: Trumps burbørn

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.

Blog: Endelig: EU-toppen er vågnet på asylområdet

Morten Løkkegaard
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé.

Blog: Kvindekamp handler også om at stille krav

Signe Munk
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes.
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
P-kaos i Aarhus: Det eneste, der virkede, var betalingsautomaten
Flere hundrede bilister måtte gå igen med uforrettet sag, da de fredag eftermiddag ville hente deres bil fra parkeringsanlægget under Dokk1 i Aarhus. Det var brudt sammen, og det er det stadig fredag aften. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her