Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Kom nu til fornuft og drop offerrollen

Det er altid værd at erindre om, at pengene skal tjenes i den private sektor, før den offentlige sektor kan bruge dem.

Dommedagsbasuner lyder. Medier kører breaking news. Kommentariatet har gyldne dage. Danmark er, må vi forstå, på kanten af en national katastrofe, fordi arbejdsgivere og lønmodtagere i den offentlige sektor er i den fase af overenskomstforhandlingerne, hvor de varsler strejker og lockout.

En i mange henseender rituel eskalering af en forhandlingsproces, der skal få modparten til at forstå, at man mener sine krav alvorligt, og at det bør skærpe forhandlingsviljen.

Parallelt med dette forløb kører informations- og misinformationskampagnerne, der har til formål at vinde offentlighedens forståelse og gerne sympati.

Mange er tilsyneladende blevet forskrækket over omfanget af strejker og lockout, herunder at eksaminer i skoler, gymnasier, universiteter og andre videregående uddannelser kan blive berørt, hvis konflikten måtte trække ud.

De offentligt ansattes fagforbund synes i udpegning af strejkemål med kirurgisk præcision at ville ramme flest mulige med færrest mulige strejkende. Arbejdsgiverne har omvendt varslet lockout mod hundredetusinder af offentligt ansatte for herigennem at påføre de berørte fagforbund og deres medlemmer den størst mulige økonomiske belastning.

Utvivlsomt er meningerne delte, men en langsomt eskalerende konflikt vil være så destruktiv, at beslutningen om at lamme store dele af den offentlige sektor via lockout giver mening. Når eksempelvis Banedanmark har meddelt, at den strejke, som syv fagforbund har varslet, »vil betyde, at togtrafikken i Danmark kan blive indstillet«, er der tale om et så samfundsindgribende skridt, at det ret beset er ligegyldigt, hvor mange der i situationen strejker eller er ramt af lockout på andre områder.

Danmark har verdens relativt største offentlige sektor, og når man fra lønmodtagerside har valgt en så koordineret forhandlingstrategi, som tilfældet er, vil en konflikt få en penetration, som ikke står i forhold til det, der forhandles om.

Naturligvis skal en konflikt på det offentlige arbejdsmarked ramme dele af samfundet, hvis den skal have mening, men at lamme togtrafikken eller andre vitale områder i det omfang, der lægges op til, styrker ikke alene argumentet for et lovindgreb, inden en konflikt måtte bryde ud; det rejser uvægerligt også spørgsmålet om, hvorvidt den såkaldte danske model har overlevet sig selv, hvad det offentlige arbejdsmarked angår?

Det er altid værd at erindre om, at pengene skal tjenes i den private sektor, før den offentlige sektor kan bruge dem.

Danmark har allerede verdens højeste skattetryk, og de lønkrav, som de offentligt ansatte stiller, kan derfor ikke finansieres gennem højere skatter.

Hvis lønkravene måtte blive imødekommet enten direkte parterne imellem eller ved forligsmandens mellemkomst, kan regningen meget vel skulle betales i form af færre offentligt ansatte og krav om en højere produktivitet.

For den enkelte ansatte forekommer dette synspunkt måske ikke rimeligt, men med en offentlig sektor på steroider eksisterer der ganske enkelt kun mulighed for lønstigninger inden for de bestående budgetrammer.

Her fremmer det bestemt ikke situationen, at mange offentligt ansatte kraftigt ansporet af deres faglige ledere har talt sig ind i en offerrolle, som der ikke er sagligt belæg for.

Al sund fornuft tilsiger, at parterne snarest muligt når en fælles forståelse, der tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor ikke er og ikke skal være et vækstområde.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Magten får den, som forstår at bruge den

Mikkelsens afgang giver Pape plads, men formanden står over for en vanskelig opgave.

JP mener: Trumps burbørn

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.

Blog: Endelig: EU-toppen er vågnet på asylområdet

Morten Løkkegaard
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé.

Blog: Kvindekamp handler også om at stille krav

Signe Munk
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes.
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
Biler
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her