Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Vi elsker bilen. Politikerne hader den

Politikerne gør alt for at få os over i den kollektive trafik. Vi vil ikke.

Vi kører mere i bil end nogensinde. Til gengæld kører vi mindre kollektivt og cykler mindre.

Tallene siger ikke alene en del om, hvor danskernes præferencer ligger, når vi skal flytte os til daglig. Mange vil i teorien støtte et synspunkt om det rigtige i mere kollektiv trafik og mindre bil, ikke mindst af miljøhensyn. Men når det kommer til stykket, vælger vi altså bilen.

Tallene er også en syngende lussing til det gigantiske genopdragelsesprojekt, som de fleste partier efterhånden længe har haft gang i. Danskerne skal ikke bare lokkes og overtales til at flytte sig mere kollektivt. Nej, de skal tvinges. De nye tal, omtalt i tirsdagsavisen, dokumenterer politikernes frontalkollision med virkeligheden. Den er selvforskyldt.

Den grønne trafikaftale, som et bredt politisk flertal indgik i 2009, havde som entydig ambition at flytte trafik fra bilen til toget, bussen og cyklen. Der er investeret massivt i kollektiv trafik og cykelstier. Lige lidt har det hjulpet. Danskerne vil ikke, som politikerne forsøger at tvinge dem til.

Efter de mange skandaler i DSB er det ærligt talt vanskeligt at blive chokeret: dårlig service, manglende præcision, mangel på hastighed. Danmark har efter Schweiz de langsomste togforbindelser i Europa. Det er der mange hændervridende forklaringer på. En af de mere oplagte er udygtige trafikpolitikere. Men tilbage står helt grundlæggende, at det ofte er langt mere attraktivt at tage bilen.

Dét på trods af, at politikerne omvendt har gjort alt for at lægge bilisterne hindringer i vejen. Hver gang en dansker køber en ny bil, betaler vedkommende reelt for tre. Nu er der allerede røster fremme om, at prisskruen skal vrides yderligere – køb én, betal for fire, måske. Det er simpelt ikke dér, løsningen ligger.

Trængslen på de danske motorveje har ligeledes været så katastrofalt negligeret politisk i flere generationer, at det ligner en bevidst strategi for at tvinge folk til en bestemt adfærd. Med de trafikspring på vejene, der er sket i de seneste 10 år, burde der for længst have været større fokus på de tilstoppede motorveje. At det ikke er sket, vidner dels om, at der stadig er alt for langt fra Christiansborg til f.eks. E45 mellem Aarhus og Vejle, dels om en formuleret ambition om at gøre livet som bilist mindre attraktivt. Den bestræbelse anes også i den konstante beskæring af antallet af p-pladser i de store byer, ikke mindst København og Aarhus.

Politikerne har gjort, hvad de kunne for at genopdrage danskerne trafikalt, men på trods af alle chikanerier og undladelsessynderne vælger vi altså i stigende grad at tage bilen, når vi skal flytte os. Det er ikke alene en demonstrativ folkelig protest mod luftkastellerne på Christiansborg. Det er også en understregning af, hvad der sker, når vælgerne går til modstand mod politikernes forsøg på at detailregulere deres liv imod deres ønsker, hvor det jo burde være omvendt: at politikerne tog afsæt i befolkningens ønsker og lovgav derefter, som det nu kan lade sig gøre, når der også er andre hensyn at tage, f.eks. til miljøet.

Man kan kalde danskernes valg af transport for en slags antiautoritært oprør mod de gode, politisk korrekte viljer, der vil presse befolkningens trafikvalg i én bestemt retning.

Man kan også blot nøgternt konstatere, at danskerne ude i det virkelige liv står med valget mellem at tage bilen eller toget og bussen og klart bestemmer sig for den første mulighed, fordi politikerne ikke har sørget for at gøre den anden mulighed tilstrækkeligt attraktiv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Erdogan har ansvaret for Tyrkiets krise

Det er Erdogan og hans stedse mere autoritære og kultlignende ledelse af Tyrkiet, der svækker landet, snarere end den graverende finansielle situation.

JP mener: Stands dræberen

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det er en no-brainer, at skatten skal ned

Christina Egelund
Folketingsåret 2018/2019 er så småt blevet skudt i gang. Finanslovsforslaget for 2019 præsenteres inden længe, og vi går et efterår i møde, hvor valgtrommernes dybe buldren gradvist intensiveres. Statsministerkandidater er begyndt at melde sig på banen, regeringskonstellationer diskuteres og flere partier har allerede meldt ud, hvad de vil (og ikke vil) gå til valg på. I den forgangne uge har det særligt været spørgsmålet, om man vil gå til valg på skattelettelser eller ej, der har været genstand for en del opmærksomhed.

Det er ikke en tegneserie: Vi ses i retten. Mange hilsener Moder Jord

Thomas Gringer Jakobsen
En ny bølge af naturbeskyttelse skyller hen over verden. Bjerge og floder får rettigheder og kan slæbe dig i retten, hvis du gør skade.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her