Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Le Prince est mort

Danmark har mistet et intellektuelt, kunstnerisk og morsomt menneske, der med sin internationale baggrund til sidst vandt de skeptiske danskeres hjerter og var med til at gøre det danske monarki til det mest populære i Europa.

Kærligheden og forelskelsen var tydelig for enhver, da en synligt stolt tronfølgeprinsesse Margrethe i 1966 for første gang kunne vise sin forlovede, Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, frem for den danske befolkning.

Smuk som en prins ankom den da 32-årige franske diplomat til det lille land mod nord lidet anende, at der ventede ham et kulturchok, der på mange måder kom til at præge hans liv i Danmark på godt og ondt.

Velviljen var stor og gensidig, da Henri de Monpezat lagde navn og titler fra sig og blev den prins Henrik, som vi siden kom til at kende som et kunstnerisk og intellektuelt menneske, der tilførte det danske kongehus meget. Prinsen fandt sine egne veje og endte med at blive en betydningsfuld protektor for dansk erhvervsliv, dansk kulturliv og den danske humanitære indsats. Med hans død har dronning Margrethe ikke bare mistet sin mand, og familien en far og farfar; Danmark har også mistet en prins, der på sin helt egen måde har spillet en stor rolle for, at dronningen kunne blive den meget populære regent, hun er.

Men det var ikke uden sværdslag og trods fra prins Henriks side. Velmenende mennesker havde, inden han kom til landet, advaret ham og sagt, at han skulle få afklaret, hvad hans position i kongehuset ville blive. Det korte svar var: sin kones mand. For der var ikke udtænkt nogen rolle til prins Henrik, og som barn af det franske aristokrati, opvokset i en patriarkalsk kultur og uddannet på katolske skoler, var det ikke noget, der faldt prins Henrik naturligt at skulle gå tre skridt bag sin hustru. Han gjorde oprør og fik også indrømmelser fra dronningen, men ikke mindst begyndte han at definere sin egen rolle som ambassadør for Danmark.

Heller ikke forholdet til det danske folk var uproblematisk. Sproget var én ting. Det er ingen fornærmelse at sige, at prins Henrik aldrig lærte at tale dansk uden accent trods et stort ordforråd. Han insisterede på sin franske baggrund og blev aldrig mere dansk, end godt er. Ydermere var han i et land, der har gjort lighedsmageri til ideologi, en intellektuel aristokrat, der skrev digte, lavede skulpturer og gjorde tilværelsen som livsnyder, vinbonde og globetrotter til en dyd. Mens hans søn kronprinsen kører sine børn i skole på Christiania-cykel og løber maraton med resten af befolkningen, lagde prins Henrik ikke skjul på sin baggrund.

I en socialdemokratisk kultur, hvor man lever med monarkiet som et fornuftsægteskab, skabte det en vis modstand i folkedybet. Men med tiden lærte også danskerne at elske prins Henrik og vice versa, måske netop fordi han insisterede på at være sig selv, men også fordi der opstod større forståelse for, hvem han var, for hans mange talenter og hans rolle i kongehuset.

De sidste par år af prinsens liv blev præget af den demenssygdom, som kongehuset sidste år meldte ud, at han led af. Forinden var gået en tid, hvor pressen havde jagtet prinsen for at få uddybet nogle af hans sidste udmeldinger, ikke mindst hans beslutning om ikke at ville begraves ved siden af dronningen. Disse hændelser vil dog på ingen måde i eftertiden skygge over, at ikke blot har kongehuset med prins Henriks død mistet et elsket medlem, og dronningen en elsket livsledsager. Danmark har mistet et intellektuelt, kunstnerisk og morsomt menneske, der med sin internationale baggrund til sidst vandt de skeptiske danskeres hjerter og var med til at gøre det danske monarki til det mest populære i Europa.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Ødelagte familier er vores største sociale problem

Rune Toftegaard Selsing
Der er lidt for meget frit valg. Lidt for meget, ’du skal gøre, hvad du synes, er rigtigt for dig selv.’ For meget individ. For meget liberalisme.

Blog: To fluer med ét smæk

Christina Egelund
Indvandrere og efterkommere af ikke vestlig baggrund koster statskassen 36 milliarder kroner. Årligt!

Blog: Vejen fra selvforsynende til fattig er hård. Til gengæld er den kort

Louis Jacobsen
På en dag hvor Danmark udses til, i 2050, at sætte Europa rekord i seneste pensionsalder, skal vi huske dem, der ikke når så langt. I dag kan det være mig, der klemmer armen af i en lift på arbejdet. I morgen kan det være dig, der får en stressrelateret nedsmeltning og bliver uarbejdsdygtig.
Annonce
Campingtendenser 2018: Vi skal lære at sige glamping
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her