Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Et ikons forvandling

Engang var Aung San Suu Kyi et forbillede for menneskeretsforkæmpere. Det er hun ikke mere.

Ikke mange øjne var tørre, da Aung San Suu Kyi i sin tid fik Nobels fredspris: Her var en kvinde, der turde modsætte sig sit lands militærstyre og bevidst ofrede sit privatliv, herunder en behagelig tilværelse i Oxford, for et liv i fængsel og husarrest i Burma, der i dag kalder sig Myanmar. Hun foretrak sågar at blive i landet frem for selv at modtage prisen i Oslo, for hun frygtede ikke at kunne komme tilbage.

Hendes spinkle ydre var med til også billedligt at gøre hende til et ikon. Hun viste, at man kan være stærk i et diktatur uden at bruge vold, ja, måske opfattes modstanden mere overbevisende, jo fredeligere man er. Sådan var det med Mahatma Gandhi og med Nelson Mandela, der netop var kommet ud af sit fængsel i Sydafrika, da hun fik prisen.

Jo større glæde vakte det, da Aung San Suu Kyi for et par år siden blev valgt til Myanmars egentlige regeringschef, selv om hun formelt ikke bærer titlen. Militæret var stadig den øverste magthaver. Men nu kunne det kun gå fremad.

Så kom rohingya-tragedien. Henved 900.000 mennesker fra det muslimske mindretal i Myanmar blev smidt ud eller måtte flygte de seneste måneder. Soldater havde, efter alt, hvad der foreligger, brændt mange af deres landsbyer ned. Rohingyaerne, der i forvejen var ildeset – uden statsborgerskab eller adgang til videregående uddannelser – var i en desperat situation. Nabolandet Bangladesh har, uden større begejstring, taget imod dem.

Man kunne have troet, at Aung San Suu Kyi ville have mobiliseret sin humanisme og pacifisme i denne sag. At hun, med sin personlige autoritet og vægten fra nobelmedaljen, ville have ytret sin rædsel og skam over det skete. At hun, temmelig offentligt, ville banke i bordet over for generalerne, og at hun ville sige, at naturligvis skal rohingyaerne integreres og have rimelige forhold i det demokrati, som Aung San Suu Kyi siger, at hun arbejder for.

Det gjorde hun ikke. The Lady, som hun kaldes, sagde ikke noget. Efter ugers pres holdt hun en forblommet tale. Imens fortsatte forfølgelserne.

For et par dage siden aflagde FN’s særlige udsending for Myanmar, Yanghee Lee, sin første beretning efter et ophold i regionen. Der er det særlige, at selv om Lee skulle undersøge rohingyaernes situation, og hvad der egentlig er sket, nægtede Myanmar hende indrejse. De vil heller ikke samarbejde med hende på anden måde. Hun er, siger magthaverne – hvortil Aung San Suu Kyi vel hører – forudindtaget.

I stedet besøgte Lee Thailand og Bangladesh. Hendes endelige rapport offentliggøres 12. marts, men hun finder allerede nu anledning til at bruge stærke ord. Hvad der er sket i Myanmar ligner folkemord, siger hun, og andre etniske mindretal er forfulgt på lignende vis. Regeringen »fortsætter med de undertrykkende metoder fra fortiden,« erklærer hun.

Aung San Suu Kyi kan selvfølgelig hævde, at alt det er løgn, og hun kan henvise til, at en militant gruppe af rohingyaer står bag en række terrorangreb. Men Lees udsagn flugter med mange menneskeretsorganisationers, lige som udenlandske diplomater og satellitbilleder bakker beskrivelserne op. Og terroren bliver formentlig ikke mindre af, at Aung San Suu Kyi lukker øjnene.

Hendes hensigt er antagelig at bevare et godt forhold til Myanmars buddhistiske flertal. Nobelpriser kræves aldrig tilbage, men moralsk har hun mistet den. Det er ærgerligt for hende, en skam for Myanmar og en tragedie for rohingyaerne.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Trods dommedagsprofetier: Her går det godt

Anders Vistisen
Patentdomstolen er aldrig blevet indført trods folkeafstemning. Men alligevel har det næsten aldrig gået bedre i Danmark.
Annonce
Båden til Baku sejler måske i morgen
I 259 dage rejste den norske forfatter Erika Fatland i de 14 lande, der grænser op til Rusland, for at undersøge, hvordan nabolandene er blevet præget af det store imperium. Nedenstående essay er fra Aserbajdsjan. 
Se flere
Bolig
Dansk designer med store ambitioner: »Om 10 år har vi skabt et globalt brand«
Sådan siger Driton Memisi, som har sat sig for at hjælpe det nye designfirma Handvärk ud i verden. Brandet lancerer netop nu i forbindelse med 3 Days of Design bordet “Studio Table”, som hidtil kun har været vist på Maison & Objet i Paris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her