Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

USA har fået en skattereform. Danmark har ikke

Hvad der ikke er muligt i Danmark, lykkes i USA, hvilket ikke mindst skyldes, at hvor amerikanske politikere stort set uden undtagelse har solid erhvervserfaring, har hovedparten af de danske politikere ingen.

USA

Hverken USA’s præsident Donald Trump eller Republikanernes flertal i Kongressen har det seneste år excelleret i politiske succeser, men kort før årsskiftet kom en vidtrækkende skattereform i hus. Effekten er ikke udeblevet.

En stribe store børsnoterede selskaber har udsendt regnskabsmeddelelser, hvori de gør rede for, hvordan skattereformen vil påvirke dem, og ikke mindst hvilke konsekvenser den kraftige reduktion af selskabsskatten fra 35 til 21 pct. vil få i regnskabsåret 2018.

Skattereformen kommer på et tidspunkt, da amerikansk økonomi er inde i et så solidt økonomisk opsving, at pengepolitikken er under normalisering og renten på vej op.

Wal-Mart Stores, Inc. har meddelt, at koncernen vil hæve mindstelønnen fra 9 til 11 dollars i timen, ligesom hovedparten af hypermarkedsgigantens 1,5 millioner ansatte i USA som en direkte konsekvens af skattereformen vil få en éngangsbonus. Omvendt vil Wal-Mart lukke 660 Sam’s Club-forretninger og fyre 10.000 ansatte, der dog på grund af opsvinget ventes at få relativt let ved at finde andet arbejde.

Fiat Chrysler Automobiles vil betale sine 60.000 timelønnede ansatte en bonus på 2.000 dollars hver samt investere 1 milliard dollars i et nyt fabrikskompleks i Michigan.

Storbanken Bank of America vil give 145.000 af sine 210.000 medarbejdere en ”skattereformbonus” på 1.000 dollars. Konkurrenten Wells Fargo & Co. hæver mindstelønnen til 15 dollars i timen. Det samme gør en række andre finansinstitutioner. Beregninger fra investeringsbanken Goldman Sachs viser, at de større finansielle institutioner i USA som følge af skattereformen i 2018 vil kunne forvente en stigning i overskuddet efter skat på i gennemsnit 13 pct.

Det er ikke tilfældigt, at mange virksomheder med timelønnede medarbejdere hæver mindstelønnen til niveauer langt over den føderale mindsteløn på 7,25 dollars i timen.

USA oplever på grund af opsvinget en stigende mangel på arbejdskraft til lavere lønnede job. Wal-Mart, der er USA’s største private arbejdsgiver, vil med den seneste ændring have en gennemsnitlig timeløn på 14,50 dollars, hvor den hidtil har været 13,85 dollars. Nogen foræring er der dog ikke tale om, idet koncernen i dag har 15 pct. færre ansatte pr. butikskvadratmeter end for et tiår siden. Forklaringen skal søges i den voksende konkurrence fra nethandel, der presser den traditionelle detailhandel.

At de store hæver mindstelønnen forventes at forplante sig og således lægge pres på restauranter og små selvstændige erhvervsdrivende, der konkurrerer om den samme arbejdskraft. Udfordringen bliver næppe mindre af de stramninger over for indvandrere, som Trump-regeringen arbejder på.

Afgørende for, at skattereformen bliver en succes på lang sigt, er, at lettelserne ikke ender hos aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og direktører, men kanaliseres ud til medarbejderne og dermed den store amerikanske middelklasse, hvis indkomster – målt på købekraft – har stået stille i mange år.

Den politiske virkelighed bag skattereformen er, at de amerikanske politikere ikke er bange for at kalkulere med de såkaldt ”dynamiske effekter”, hvilket er udtryk for betydelig tillid til ansvarligheden hos borgerne og erhvervslivet.

Hvad der ikke er muligt i Danmark, lykkes i USA, hvilket ikke mindst skyldes, at hvor amerikanske politikere stort set uden undtagelse har solid erhvervserfaring, har hovedparten af de danske politikere ingen. For dem handler det kun om at bruge skatteydernes penge – ikke om at tjene dem.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: DF tænker ikke på Danmark, men kun på sig selv

Jo, der var noget at komme efter ved forhandlingsbordet. Men DF havde andre planer, og de er ikke til gavn for Danmark.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Mindeord om Synnøve Søe

Angela Brink
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende.

Blog: Gyldendalhistorie ser bort fra det vigtigste i kulturkampen

Mikael Jalving
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her