Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Havde Løkke en ghostwriter på sin nytårstale?

Statsministeren og Kristian Thulesen Dahl forekommer helt enige om behovet for udlændingestramninger.

Det bliver et politisk forår i udlændingepolitikkens tegn at dømme efter statsministerens nytårstale på årets første aften.

Bortset fra et par indledende besværgelser om, at det går godt i Danmark, handlede hele talen om forsvaret for det åbne, tolerante og frie samfund, som Lars Løkke Rasmussen ser udfordret og underløbet af kræfter, der ikke vil Danmark; som faktisk modarbejder Danmark og klassiske danske værdier. Denne »modkultur« erklærede han åbent krig.

Man kunne næsten tro, at statsministeren har haft en ghostwriter eller i hvert fald en medskribent på talen: Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl. Der passer vist ikke mange stykker papir ind mellem statsministeren og hans parlamentariske grundlag i analysen af, hvordan ghettoer og parallelsamfund presser det danske samfund og dén sammenhængskraft, der undertiden fremstår som en politikerkliché, men som alligevel ret præcist forklarer, hvad der faktisk er på spil.

I løbet af januar genoptager regeringen de afbrudte forhandlinger med DF om skattelettelser og udlændinge. Skattelettelserne fik statsministeren hurtigt overstået i sin tale. Det hele handler om udlændingepolitikken. Man sporede en undertone af både stille desperation og indædt frustration over, at integrationen, der efterhånden kører på både tredje og fjerde generation, ikke lykkes bedre; ja, at det på mange områder reelt bliver værre og går dårligere. Der faldt endog en indrømmelse af, at den hidtidige kurs gennem 30 år er slået fejl. Det må på et tidspunkt også åbne for en debat om, hvorfor det gik galt, og hvem der har ansvaret, sådan som det sker i alle mulige andre politiske spørgsmål.

Denne dystre analyse er, hvad der har fået DF til at forlange et regulært »paradigmeskift« i udlændingepolitikken. Statsministeren forekommer ikke at være særligt uenig; tværtimod. Afviste asylsøgere skal hjem; krigsflygtninge – ikke mindst fra Syrien – skal hjem, så snart det kan lade sig gøre; familiesammenføringsreglerne skal strammes maksimalt.

Statsministeren udtrykte bekymring for, om han i sin tale fremstod for pessimistisk og sortseende. Det kan naturligvis altid diskuteres, og det politiske udgangspunkt vil altid påvirke dén vurdering. Men det må under alle omstændigheder hilses velkomment, at landets statsminister ikke viger tilbage for at tale åbent og ærligt om de åbenlyse problemer, som følger af tilstrømningen af flygtninge og migranter, og som det har taget flere generationer af politikere at nå frem til at tale lige så naturligt om som andre politiske spørgsmål – samtidig med at det lige så selvfølgeligt understreges, at Danmark har brug for dem, der kan og vil bidrage. Det er dem, der ikke vil, som er problemet.

Nytårstalen er som institution en politisk hensigtserklæring, og sådan er det også med Løkke Rasmussens anno 2018. Det er ikke første gang, at en statsminister taler om den dårlige integration og mange års svigt, forsømmelser og bortforklaringer på netop denne front. Derfor er det nærliggende at tolke talen ind i en snæver sammenhæng med de forestående forhandlinger, hvor Liberal Alliance nok skal få et figenblad af en håndfuld skattelettelser – i bunden og i midten, ikke i toppen – til gengæld for, at DF får de udlændingestramninger, som statsministeren selv allerede på forhånd har kaldt helt nødvendige.

Danske folketingsvalg er siden i hvert fald 2001 blevet afgjort på udlændingepolitikken. Lars Løkke lægger an til, at sådan bliver det også næste gang.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.