Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Trumps udiplomatiske beslutning

Den amerikanske præsidents beslutning om at flytte USA’s ambassade til Jerusalem er uklog og fører næppe til noget godt.

For et væsen fra Mars, der ganske uhildet måtte betragte postyret omkring USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, må følgende spørgsmål melde sig:

Hvorfor al den opstandelse? Israelerne har betragtet Jerusalem som deres hovedstad siden 1950, kort efter statens grundlæggelse. Det israelske parlament er i Jerusalem, ligesom præsidentens og premierministerens kontor, stort set alle ministerier, højesteret og hvad man ellers har brug for som en selvstændig nation. Jerusalems stilling er blandt de fleste parter heller ikke til diskussion – og må et land ikke bestemme sin egen hovedstad?

Det må et land naturligvis gerne. Men det medfører ikke nødvendigvis en anerkendelse fra omverdenen. Her er Jerusalem et glimrende eksempel, for der er flere grunde til, at den amerikanske præsidents meddelelse om, at byen nu også af USA betragtes som hovedstad, er en dårlig idé.

Der har, bortset fra ubetydelige undtagelser, været international enighed om, at Jerusalems status først bør fastlægges i forbindelse med en varig fred og en tostatsløsning, hvor palæstinenserne får deres eget land. Derfor er Jerusalem ikke anerkendt som hovedstad af FN. Derfor har heller ikke Danmark sin ambassade der, men i Tel Aviv. Ligesom USA og alle andre nationer.

Det er denne i bogstaveligste forstand diplomatiske løsning, som præsident Donald Trump rammer en pæl igennem. Øjensynligt ikke som led i en større plan, der skal skaffe ro i regionen, men for at opfylde et valgløfte, som især var rettet mod konservative kristne og dele af den jødiske befolkningsgruppe i USA.

Beslutningen har som ventet udløst en masse ballade hos palæstinensere og i de arabiske stater. Terrororganisationen Hamas har udråbt fredagen til ”raseriets dag”. Det skal den nok få succes med, for er der noget, der kan forene de håbløst splittede palæstinensere og arabere, er det hadet, eller i hvert fald modstanden, mod Israel. Selv dem, der har forståelse for den overvejende jødiske stat, må formulere sig forsigtigt, hvis de vil bevare magten – eller livet.

Der er altså meget hykleri forbundet med protesterne. Alligevel har Trump truffet en forkert beslutning. Har den gjort området fredeligere? Er udsigten til en varig løsning rykket nærmere?

Begge dele må besvares med et nej. Der er en grund til verdenssamfundets hidtidige holdning, og det var heller ingen tilfældighed, at en amerikansk anerkendelse ganske vist blev vedtaget af Kongressen i 1995, men aldrig ført ud i livet. Beslutningen hang sammen med et ønske om at sikre sig stemmer fra ovennævnte vælgere, men ingen præsident – republikansk eller demokratisk – har indtil nu gennemført den.

Ikke før denne uge med Donald Trump. Det er ikke, fordi der konkret vil ske alverden. USA’s ambassade forbliver på Hayarkon-gaden i Tel Aviv Trumps tid ud, for man kan ikke lige flytte fra den ene dag til den anden. Man vil åbenbart heller ikke opgradere det amerikanske generalkonsulat i Jerusalem til ambassade, hvilket ville have været en lavpraktisk løsning, inden et byggeri kunne gå i gang. USA fastholder tillige, at man som det meste af verdenssamfundet betragter det østlige Jerusalem, annekteret af Israel i 1967, som besat område. Det er altså først og fremmest symbolpolitik, som optræder i stedet for en sammenhængende strategi. Det er det egentlige problem. Ikke kun Trumps udenrigsminister, der åbenbart er kørt ud på et sidespor, må græmmes.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Er det en fornøjelse at være passager hos SAS?

Nej, det er det ikke, fremgår det af en international sammenligning. Hvorfor ikke lære af ”Far til fire”?
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her