Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Trumps udiplomatiske beslutning

Den amerikanske præsidents beslutning om at flytte USA’s ambassade til Jerusalem er uklog og fører næppe til noget godt.

For et væsen fra Mars, der ganske uhildet måtte betragte postyret omkring USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, må følgende spørgsmål melde sig:

Hvorfor al den opstandelse? Israelerne har betragtet Jerusalem som deres hovedstad siden 1950, kort efter statens grundlæggelse. Det israelske parlament er i Jerusalem, ligesom præsidentens og premierministerens kontor, stort set alle ministerier, højesteret og hvad man ellers har brug for som en selvstændig nation. Jerusalems stilling er blandt de fleste parter heller ikke til diskussion – og må et land ikke bestemme sin egen hovedstad?

Det må et land naturligvis gerne. Men det medfører ikke nødvendigvis en anerkendelse fra omverdenen. Her er Jerusalem et glimrende eksempel, for der er flere grunde til, at den amerikanske præsidents meddelelse om, at byen nu også af USA betragtes som hovedstad, er en dårlig idé.

Der har, bortset fra ubetydelige undtagelser, været international enighed om, at Jerusalems status først bør fastlægges i forbindelse med en varig fred og en tostatsløsning, hvor palæstinenserne får deres eget land. Derfor er Jerusalem ikke anerkendt som hovedstad af FN. Derfor har heller ikke Danmark sin ambassade der, men i Tel Aviv. Ligesom USA og alle andre nationer.

Det er denne i bogstaveligste forstand diplomatiske løsning, som præsident Donald Trump rammer en pæl igennem. Øjensynligt ikke som led i en større plan, der skal skaffe ro i regionen, men for at opfylde et valgløfte, som især var rettet mod konservative kristne og dele af den jødiske befolkningsgruppe i USA.

Beslutningen har som ventet udløst en masse ballade hos palæstinensere og i de arabiske stater. Terrororganisationen Hamas har udråbt fredagen til ”raseriets dag”. Det skal den nok få succes med, for er der noget, der kan forene de håbløst splittede palæstinensere og arabere, er det hadet, eller i hvert fald modstanden, mod Israel. Selv dem, der har forståelse for den overvejende jødiske stat, må formulere sig forsigtigt, hvis de vil bevare magten – eller livet.

Der er altså meget hykleri forbundet med protesterne. Alligevel har Trump truffet en forkert beslutning. Har den gjort området fredeligere? Er udsigten til en varig løsning rykket nærmere?

Begge dele må besvares med et nej. Der er en grund til verdenssamfundets hidtidige holdning, og det var heller ingen tilfældighed, at en amerikansk anerkendelse ganske vist blev vedtaget af Kongressen i 1995, men aldrig ført ud i livet. Beslutningen hang sammen med et ønske om at sikre sig stemmer fra ovennævnte vælgere, men ingen præsident – republikansk eller demokratisk – har indtil nu gennemført den.

Ikke før denne uge med Donald Trump. Det er ikke, fordi der konkret vil ske alverden. USA’s ambassade forbliver på Hayarkon-gaden i Tel Aviv Trumps tid ud, for man kan ikke lige flytte fra den ene dag til den anden. Man vil åbenbart heller ikke opgradere det amerikanske generalkonsulat i Jerusalem til ambassade, hvilket ville have været en lavpraktisk løsning, inden et byggeri kunne gå i gang. USA fastholder tillige, at man som det meste af verdenssamfundet betragter det østlige Jerusalem, annekteret af Israel i 1967, som besat område. Det er altså først og fremmest symbolpolitik, som optræder i stedet for en sammenhængende strategi. Det er det egentlige problem. Ikke kun Trumps udenrigsminister, der åbenbart er kørt ud på et sidespor, må græmmes.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
Forsiden lige nu

Khaders kamp for millionstøtte til V-ministers investering

Et e-sportsfirma blev godkendt på finansloven, mens V-minister havde penge i virksomheden. Det starter med Naser Khader (K), der bar et ønske frem. Det fortsætter med Naser Khader, der fralægger sig ansvaret for en misforståelse. Det slutter med Naser Khader, der må erkende sin egen fejl. Jeg var også forvirret, siger han.

Løveunge fundet i en lejlighed i Paris

Ministerium sender kontroversielt spørgeskema til studerende. Arkæologer finder verdens ældste intakte skibsvrag. Regeringen godkendte finanslovsmillioner til firma, hvor V-minister var investor.

Blog: Har du nogensinde hørt om den 5.500 kvm store atombunker i Rold Skov?

Casper Hedegaard
Et stenkast fra den gamle hovedvej mellem Aarhus og Aalborg ligger atombunkeranlægget REGAN-Vest. Hemmeligholdt for danskerne i 44 år, og gemt væk 60 meter under jorden i periferien af Rold Skov. I forrige uge havde jeg inviteret Martin Lidegaard med ud og besøge anlægget, og den oplevelse vil jeg gerne dele med jer.

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her