Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Kvoteflygtninge

At melde sig ud af FN’s system for kvoteflygtninge tjener ikke Danmarks interesse.

Folketingets opbakning til, at Danmark de facto melder sig ud af FN’s ordning for kvoteflygtninge, har vakt berettiget opsigt. Det midlertidige stop, som regeringen tidligere indførte, gøres nu permanent. Danmark er ikke forpligtet af ordningen, men kan vælge at gøre brug af den.

»Vi har simpelt hen brug for et pusterum,« som integrationsminister Inger Støjberg har formuleret det.

Der er ingen tvivl om, at antallet af udlændinge betyder meget, og at Danmark i lighed med det øvrige Europa har været stærkt presset af lykkeriddere, som under dække af at være asylsøgere forsøger at få adgang til de europæiske velfærdssamfund. Men der er heller ingen tvivl om, at taberne i det store flygtninge- og migrationsspil er de mennesker, som af den ene eller anden årsag ikke har mulighederne for at organisere en flugt, men som utvivlsomt har haft en god grund til at flygte fra deres hjemlande.

Migranterne, som søger væk fra fattigdom eller af andre årsager satser på en tilværelse i Europa, har EU en stærk forpligtelse til at få styr på. Dels ved at indgå aftaler med de lande, som migranterne kommer fra, dels ved at indgå aftaler med de lande, som udgør sidste stop før den endelige rejse mod Europa. Det skal simpelthen gøres krystalklart, at det ikke betaler sig at tage chancen. Når disse mennesker er sorteret fra, så står de reelle flygtninge tilbage. Og her har Danmark selvsagt en forpligtelse til at tage en del af byrden.

Kvotesystemet blev indført af Poul Hartling, da han var flygtningehøjkommissær fra 1977-85. Dengang drejede det sig ikke om afrikanere, men om vietnamesere, som gik under samlebetegnelsen bådflygtninge. Kvoteordningen var et forsøg på at dæmme op for uretfærdigheden i, at kun de stærke havde en chance for at nå frem. Danmark var sammen med de nordiske lande selvskreven til at gå forrest i et system, som fuldt udbygget vil medføre en både mere retfærdig og mindre kaotisk håndtering af flygtninge på globalt plan.

Som De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, har formuleret det i Berlingske, så er det »langt mere retfærdigt og solidarisk at hjælpe de svageste. Nu giver vi i stedet asyl til dem, der har penge nok til at betale en menneskesmugler. Det er ikke anstændigt.«

Det er sket før med udlændingepolitikken, at regeringen skal finde en balance mellem indenrigspolitikken og udenrigspolitikken. Indenrigspolitisk vil meldingen om, at Danmark har behov for et pusterum, blive vel modtaget af en befolkning, som er oprigtigt bekymret over den store tilstrømning af udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv eller integreres i det danske samfund.

Udenrigspolitisk bliver beslutningen vanskelig at forklare: Der er tale om 500 mennesker om året. Det er en brøkdel af, hvad de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, modtager. Danmark har i de seneste mange år ikke oplevet lavere tilstrømning af flygtninge. Og der er tale om et brud med et system, som Danmark selv har været fortaler for. Ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat er Danmark det eneste land i FN, der har indført stop for kvoteflygtninge.

Beslutningen om at bryde med kvoteflygtningesystemet hører til i den populistiske afdeling, hvor der kan hentes billige point hjem på kort sigt. Men set i det store billede og med et noget længere perspektiv modarbejder den alt det, som Danmark burde arbejde for: at der oprettes flygtningelejre i nærområderne, og at der derfra kan foregå en udvalgt og kontrolleret adgang til at få asyl.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.