Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Grønland skal styrke rigsfællesskabet

Det er tankevækkende, at de selvstændighedstanker, som den nuværende regering i Grønland har markedsført sig på, tilsyneladende ikke har den brede befolknings opbakning.

Grafik: Rasmus Sand Høyer

Jeg er grønlænder. Jeg har oplevet Grønlands selvstyre som et sandt mareridt. Jeg tror på rigsfællesskabet.

Jeg er træt af konstant at skulle høre om selvstyrets velsignelser; jeg vil give rigsfællesskabet en stemme. Lad os begynde der, hvor problemerne også begynder. Det skal kunne lade sig gøre at få mere gavn af hinanden i rigsfællesskabet.

I en analyse foretaget Grønland for ugebrevet A4 fra 2013 var 84 pct. af de adspurgte tilhængere af rigsfællesskabet imens kun 10 pct. ikke var det, og 6 pct. svarede, at de ikke vidste det.

Jeg ved ikke, om tallene har ændret sig i dag, men jeg tror det ikke. De mange positive tilkendegivelser på stiftelsen af Foreningen Rigsfællesskabet tyder ikke på det. Under alle omstændigheder synes jeg, at det er tankevækkende, at de selvstændighedstanker, som den nuværende regering i Grønland har markedsført sig på, tilsyneladende ikke har den brede befolknings opbakning.

Om man har glemt at få befolkningen med i fremtidsplanerne, eller om befolkningen bevidst bliver holdt hen i uvidenhed, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men uanset om man er for rigsfællesskabet eller ej, så kan vi vel alle enes om, at først når den brede befolkning er med, kan man tage stilling til, hvorvidt man ønsker løsrivelse eller ej. Netop derfor er det så vigtigt at få rigsfællesskabet ned i øjenhøjde. Vi har ikke fået lært vores børn, hvad et rigsfællesskab er, og i kollektiv berøringsangst undlader vi at blande os i hinandens liv.

Rigsfællesskabet skal ikke længere være en elitær klub forbeholdt bureaukrater, som udveksler dokumenter, men en folkelig bevægelse holdt sammen af det helt unikke, familiære og nære forhold, som findes mellem færinger, grønlændere og danskere.

Da jeg startede den interaktive debat ”Rigsfællesskabet til debat” havde jeg ikke taget stilling til rigsfællesskabet. Med udgangspunkt i den viden, jeg har erhvervet fra færinger, grønlændere og danskere i debatten, er jeg ikke længere i tvivl. Jeg siger klart og tydeligt ”ja” til rigsfællesskabet, fordi jeg tror på, at Grønland, Færøerne og Danmark også fremover skal høre sammen, og fordi jeg tror på, at dette fællesskab er det rigtige grundlag for et helt nyt, frugtbart og ligeværdigt samarbejde.

Jeg ønsker også at skabe et alternativ til selvstændighedsbølgen. Dels er det sundt for demokratiet, at flere stemmer bliver hørt, og dels føler jeg, at denne bølge presses ned over hovedet på en uoplyst befolkning. Det gælder os alle i rigsfællesskabet. Danske skolebørn ved intet om rigsfællesskabet. Grønlændere er i gang med at ekskludere hinanden, samtidig med at kløften mellem rig og fattig vokser med rasende fart.

Så er der folkeflugten fra Færøerne og Grønland. Vi kan ikke være det bekendt. Det er uansvarligt og barnligt, at vi ikke har tænkt over, hvad vi vil med vores fælles fremtid i rigsfællesskabet. Selv den mindste virksomhed har en vision. Men i vores gamle rigsfællesskab, som potentielt råder over enorme rigdomme og en bevaringsværdig kulturarv, har vi ikke tænkt over, hvad det er, vi vil og kan med hinanden.

Heldigvis er det ikke for sent. Det kræver dog, at vi arbejder på at ryste de vante roller af os. Det gør vi bl.a. ved at styrke båndene på skoleniveau.

Vi skal sikre, at skolernes pensum ikke blot dækker historieområdet, men også udfordrer børn og unge til at forholde sig til at være borger i et rigsfællesskab.

Den manglende viden om hinanden forhindrer et fællesskab.

Rigsfællesskabet er jo sådan en underlig størrelse. Det har ikke et kontor, hvor man kan sætte sig ned, drikke en kop kaffe, smide benene op på bordet og diskutere de sociale problemer i Grønland, det dårlige vejr på Færøerne og den danske velfærd. Hvor man kan blive uenige, få afkræftet og bekræftet sine fordomme om hinanden, se hinanden i øjnene og blive klogere på hinanden. Hvis man vil sætte sig ned ”i rigsfællesskabet” har man ikke noget sted at gå hen. Vi står i en situation, hvor rigsfællesskabet er en realitet. Derfor har vi stiftet Foreningen Rigsfællesskabet, hvor alle skal være hjertelig velkommen som medlemmer. Vi har også en debatside på Facebook ”Rigsfællesskabet til debat”, hvor grønlændere, færinger og danskere ”mødes” og debatterer rigsfællesskabet.

Først når vi har fået rystet de vante roller af os, kan vi begynde at tænke konstruktivt sammen. Vi skal ikke glemme vores forhistorie. Den værste fejl, der er blevet begået fra dansk side, er, at danskerne aldrig siger højt, hvad de har ud af fællesskabet. Danskerne behandler deres rigsfæller som besværlige teenagere, som man skal pakke ind i vat og forsørge.

Siden indførelsen af hjemmestyret og siden selvstyre har der bredt sig en voksende ligegyldighed fra dansk side. Danskerne holder sig væk i misforstået berøringsangst. Misforstået, fordi ligeværdige medlemmer skal blande sig.

Jeg tror på, at rigsfællesskabet er værd at kæmpe for. Ganske vist er vi meget forskellige i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Men netop forskelligheden kan blive en styrke for os, hvis den anerkendes og respekteres. Der er meget mere, der binder os sammen, end der skiller os ad. Vores familier er flettede ind i hinanden på kryds og tværs i rigsfællesskabet. Den forskellighed, det giver, gør os da bare mere farverige og multikulturelle. Hvordan og hvorfor skulle det dog skille os ad?

Det er ikke en svaghed, at vi er multikulturelle, at vi har forskellige farver og tænker forskelligt. Det giver os mange gode kort på hånden, som kan bruges både politisk, samfundsmæssigt og kulturelt.

Arealmæssigt bliver vi større. Dermed står vi stærkere i det arktiske kapløb end hver for sig. Vores ekspertise i forhold til det arktiske er større samlet. Kulturelt har vi indenfor rigsfællesskabet større mulighed for at brande hinanden gennem kulturinstitutioner, repræsentationer og ambassader.

Vi skal udvikle rigsfællesskabet. vi skal gøre det endnu nemmere, at være borger i et rigsfællesskab.

Det handler om at flytte fokus væk fra de problemer, der hele tiden kommer i centrum i rigsfællesskabet.

Vi bør i stedet være optagede af, hvad vi kan gøre for at styrke fællesskabet. På den interaktive debatportal ”Rigsfællesskabet til debat” og på Facebook-siden af samme navn har vi længe debatteret rigsfællesskabet. Jeg har igen og igen læst de mange kommentarer. Det lander, der, hvor vi, uanset historiesynet, er enige. Der er mere, der binder os sammen, end skiller os ad.

For de unge er budskabet klokkeklart. De beder os se fremad. Der skal kæmpes for, at de unge får øjnene op for, hvad rigsfællesskabet egentlig er for noget. For hvordan kan vi sige nej til noget, vi ikke engang ved, hvad er?

I fællesskab betyder vi meget på den internationale scene. Danmark får flere kræfter som del af en arktisk stat. Omvendt, hvis Grønland og Færøerne løsriver sig fra Danmark, vil der opstå et tomrum. Det tomrum vil blive udfyldt af andre. Det vil ikke alene betyde, at alle tre lande mister indflydelse. Det vil give plads til andre, som ikke er en del af vores familie i rigsfællesskabet. I den sammenhæng er Danmark et bedre bud og en naturlig del af familien.

Men rigsfællesskabet skal også forandre sig og følge med tiden. Jeg tror, at demokratiet er nået til et punkt, hvor vi skal være konstruktivt kritiske over for hinanden. Danmark har i al for høj grad stillet sig passivt overfor udviklingen i Grønland og på Færøerne. Det er uværdigt og uansvarligt. Ligeværdigheden opstår først, når alle parter kan se, hvad de har ud af fællesskabet.

Især i Grønland ser vi en stigende tendens til, at nationalistiske kræfter får plads. Det er, som om det, der startede med mere selvstændighed, har taget overhånd, og forhindrer os i at tænke realistisk og klart. Vi kan godt høre sammen i et scenario, hvor Færøerne og Grønland er langt mindre økonomisk afhængige af Danmark. Men for Grønland og Færøerne vil det få store økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser at stå udenfor rigsfællesskabet. Russerne og kineserne vil sikkert elske det. Vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi får. Det kan meget vel blive noget, der ligner et mareridt. Den, der lukker øjnene, er lige så ansvarlig som den, der affyrer raketterne !

I Foreningen Rigsfællesskabet vil vi arbejde på en bevarelse og styrkelse af rigsfællesskabet. Følgelig vil vi udbrede kendskabet til rigsfællesskabet.

Det er tegn på et sundt demokrati, når der bliver sat spørgsmålstegn ved tingenes tilstand, og når der gives plads til, at borgere kan sige deres mening. Fordomme og uvidenhed danner ofte grundlag for en debat om vores relation. Værdien af et forpligtende, oplyst og samarbejdende rigsfællesskab har ingen endnu set resultaterne af.

Nauja Lynge er oldebarn af Henrik Lund, som skrev Grønlands nationalsang og barnebarn af den grønlandske kulturpioner Hans Lynge. Hun er formand for Foreningen rigsfællesskabet (http://www.foreningen-rigsfaellesskabet.com/). Hun er redaktør på Facebook-debatsiden "Rigsfællesskabet til debat" og iDebatten af samme navn. Hun har i mange år arbejdet med storytelling og har skrevet novellen "Rigsfællesskab på tynd is".

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Har du nogensinde hørt om den 5.500 kvm store atombunker i Rold Skov?

Casper Hedegaard
Et stenkast fra den gamle hovedvej mellem Aarhus og Aalborg ligger atombunkeranlægget REGAN-Vest. Hemmeligholdt for danskerne i 44 år, og gemt væk 60 meter under jorden i periferien af Rold Skov. I forrige uge havde jeg inviteret Martin Lidegaard med ud og besøge anlægget, og den oplevelse vil jeg gerne dele med jer.

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?
Annonce
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere
Viden
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere
Derfor forduftede tilliden til Dalgaardens plan: Fremtiden skulle sikres med flere børn, end Aarhus Kommune kan levere
Omfanget af Dalgaardens udfordringer har overrasket Aarhus Kommunes driftschef, og en ny genopretningsplan var ikke beroligende. Bestyrelsesformand havde forventet mere dialog fra kommunens side. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her