Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Danmark skal i bedre balance

Kun 3 af de 30 fattigste kommuner i Danmark ligger i hovedstadsområdet. Derfor er det svært at forstå, at der skal være højere udligning i hovedstadsområdet end i resten af landet.

Vi har fremsat et forslag om, at Danmark fremover skal have et enstrenget udligningssystem. I dag er der ét sæt af udligningsregler for kommunerne i hovedstaden og et andet for kommunerne i resten af landet. Et enstrenget udligningssystem vil give en bedre balance mellem alle kommuner i hele Danmark.

Vi har ikke foreslået, at hovedstadsområdet skal stilles dårligere end de øvrige kommuner i landet. Vi har blot foreslået, at alle kommuner behandles ens – at vi får ét nationalt udligningssystem frem for to systemer.

Vi støtter helhjertet, at regeringen og andre gode kræfter med en hovedstadsstrategi satser på at styrke Danmarks eneste internationale metropol. Vi anerkender hovedstadens rolle som vækstdynamo for hele landet. Den er vigtig for hele Danmark. Vi glæder os, når en stor international virksomhed placerer en afdeling i København. På samme måde som vi glæder os, når en tysk familie booker et feriehus ved Vesterhavet eller på Bornholm, eller en kinesisk husmor køber mælk produceret i Danmark. Og vi tror, at hovedstaden har det på samme måde.

Provinsborgmestre kræver flere penge fra hovedstaden til velfærd

Baggrunden for vores forslag er, at der i Folketinget er indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats, der flytter 1,6 mia. kr. til hovedstadsområdet fra resten af landet. Vores forslag om at afskaffe hovedstadsudligningen og hæve landsudligningen skal ses i dette lys.

Hovedstadsudligningen blev indført i 1937 og er siden blevet udvidet, så den nu omfatter 34 af landets 98 kommuner. Baggrunden for ordningen var, at der var store sociale problemer i nogle dele af hovedstadsområdet og stor pendling over kommunegrænserne. Siden 1930’erne er der sket meget i Danmark: Hr. og fru Danmark har fået bil – og siden 1980’erne og 1990’erne er pendlingen vokset overalt i Danmark.

Stor pendling over kommunegrænserne er således ikke længere et københavnerfænomen, men et landsfænomen. Det bekræftes af såvel regeringens Landsplanredegørelse som af uafhængige eksperter.

De sociale forskelle er store i hovedstaden – men det er de også i resten af Danmark. Vi accepterer ikke, at dårlige normeringer i børnehaver eller få ansatte på ældrecentre og på skoler er i orden, når bare det rammer udenfor hovedstadsområdet. Kun tre af de 30 fattigste kommuner i Danmark ligger i hovedstadsområdet. Derfor er det svært at forstå, at der skal være højere udligning i hovedstadsområdet end i resten af landet.

På ældreområdet bruges der 10 pct. mere per ældre i hovedstadsområdet end i det øvrige land. Udgiften til en folkeskoleelev er også 10 pct. højere i hovedstadsområdet end i resten af Danmark. På dagpasning bruges der 15-20 pct. mere per barn i hovedstadsområdet end udenfor. Alt sammen tal fra KL.

Hvis de åbenlyse forskelle dækkede over et højere udgiftsbehov eller et højere skattetryk i hovedstadsområdet, ville vi ikke finde noget problem i det. Det bør være en lokal beslutning, om man vil betale en højere skat for at få en bedre service. Men udgiftsbehovet er lavere i hovedstadsområdet end i provinsen. Og skatten er også markant lavere.

Det er derfor, vi mener, at rammevilkårene skal være mere ens på tværs af landet. Og det er jo lige præcis dét, vores forslag handler om. Ikke om at forholdene skal være dårligere i hovedstaden end udenfor, men i stedet, at forholdene skal være nogenlunde ens.

Frank Jensen skrev i sin kronik her i avisen i 22/9, at København ikke er en rig kommune, og at der er store sociale problemer. Det anfægter vi ikke. Det er der taget højde for i den sociale udligning, hvor København har et udgiftsbehov på 121 pct. af niveauet på landsplan. Derfor modtager København også 1,4 mia. kr. ekstra via den sociale del af landsudligningen.

Men hvorfor skal én type sociale problemer – de hjemløse eller misbrugerne i hovedstaden – vægte mere end andre sociale problemer som nomadefamilier eller enlige ældre på landet? Vi beder bare om, at begge grupper behandles efter samme principper for kommunal udligning.

I disse år sker der en stor vandring fra land til by. Det udfordrer den danske velfærdsmodel. I nogle kommuner er der relativt mange ældre og relativt færre erhvervsaktive. Prognoserne viser, at disse forskelle bliver større i de kommende år. Hvis det kommunale finansieringssystem skal fremtidssikres, er det efter vores vurdering nødvendigt at hæve den kommunale udligning i hele Danmark.

Nogle har fremført, at kommunerne uden for hovedstaden kan være ligeglade med hovedstadsudligningen, fordi den kun fordeler penge rundt mellem hovedstadskommunerne og i øvrigt er finansieret af de selvsamme kommuner. Men det passer ikke, for hovedstadsudligningen spænder ben for at hæve landsudligningen. Fastholdes hovedstadsudligningen på det nuværende niveau, er der kun plads til en beskeden forøgelse af landsudligningen – en forøgelse, der ikke kan håndtere de udfordringer, vi har beskrevet.

Det er også blevet fremført, at yderligere udligning vil mindske kommunernes incitamenter til at fremme væksten. I dag har kommunerne i hovedstaden en udligningsgrad på 85 pct. Det ændres ikke med vores forslag – dog vil de fattigste hovedstadskommuner få en lidt højere udligningsgrad, fordi de også bliver omfattet af ordningen for særligt fattige kommuner. Men vi rører ikke ved den såkaldte overudligningsgrænse, der sikrer, at en kommune altid tjener på at øge sit beskatningsgrundlag.

Vores forslag holder sig derfor indenfor de rammer, der altid har været gældende for udligningsniveauer i Danmark. Vi flytter bare lidt rundt på procenterne. I den forbindelse må vi minde om, at statens egne udligningseksperter i en rapport fra februar måned fandt, at kommunerne har et klart incitament til at sikre vækst og beskæftigelse. Derfor er der heller ingen vækstproblemer i vores forslag.

Tværtimod er det sådan, at mange af de mest lønfølsomme brancher – industrien, fødevarebranchen og kystturismen – er placeret i de dele af landet, hvor kommuneskatten er høj. Samtidig er de mindre lønfølsomme brancher som offentlig og privat service, medicinalindustrien m.v. store brancher i hovedstaden, hvor kommuneskatten er relativt lav. Vores forslag vil muliggøre en udjævning af forskellene i skattesatser, og vil derfor snarere betyde øget vækst frem for mindre vækst.

Folketinget vedtager ofte nationale strategier eller nationale handlingsplaner. Vi mener også, at alle borgere i Danmark skal have nogenlunde samme offentlige service – naturligvis stadig med respekt for det kommunale selvstyre. Men vi mener, at det er på tide, at Folketinget samtidig indfører ét nationalt finansieringssystem for kommunerne frem for to forskellige systemer. Det er derfor, vi siger, at tiden er løbet fra hovedstadsudligningen.

Vi vil arbejde for dette forslag i den kommende tid. Først for at få emnet ind i det embedsmandsarbejde om ændringer i udligningssystemet, der skal i gang som følge af beskæftigelsesreformen. Derefter for at overbevise Folketinget om, at vores forslag er den rigtige vej frem for hele Danmark. For vi kan ikke forstå, at der med ét pennestrøg kan flyttes 1,6 mia. kr. fra provinsen til hovedstaden med en beskæftigelsesreform, mens det åbenbart er helt umuligt at overveje, hvorvidt der ved samme lejlighed kan flyttes 2,4 mia. kr. den anden vej. Vi synes, at en sådan løsning ligger lige for.

Vi vil arbejde for ét fælles udligningssystem i hele Danmark til gavn for hele Danmark – og et Danmark i balance.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Journalisterne bag serien: Hanne Fall Nielsen og Mads Bonde Broberg


Økonomien har det strålende i København, og der bruges penge på ting, som mange andre kommuner ikke har råd til. Jyllands-Posten har set nærmere på hovedstaden med den bugnende kasse.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her