Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

De udpinte afgrøder skader Danmark

Et opgør med de danske kvælstofnormer vil gavne forbrugerne, der igen vil kunne købe danske fødevarer, hvor grundfundamentet består af dansk hvede og byg, men det er et opgør, der vil kræve politisk mod.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Det er september og høsten er gået på hæld. For en landbrugsvirksomhed som DLG, der blandt andet lever af at håndtere danske, tyske og svenske landmænds afgrøder som hvede og byg, er høsten 2014 en tvetydig oplevelse.

På den ene side har det rent udbyttemæssigt været et godt år. Det er vi naturligvis glade for. På den anden side fortsætter den mangeårige tendens med, at proteinindholdet i dansk hvede og byg falder. Med årets lave proteinindhold er danske afgrøder nede at skrabe bunden internationalt. Samtidig kan vi samtidig se, at de afgrøder, vi får ind fra landmænd i Sverige og Tyskland, har en mærkbart højere kvalitet end de danske.

Hvorfor er det noget, man som almindelig forbruger bør interessere sig for? Er noget så eksotisk som proteinindholdet i korn ikke bare et problem for landmænd, der jo som bekendt altid kan finde et eller andet at brokke sig over? Nej, ikke ligefrem. For som lederen i JP påpeger 8/9, så er udviklingen dybt problematisk. Ikke kun for danske landmænd og fødevarevirksomheder, men også for forbrugerne, samfundsøkonomien og det globale miljø.

Proteinindholdet udtrykker forenklet sagt kvaliteten af kornet. Når kvaliteten falder, må landmanden acceptere en lavere pris for sine afgrøder og tab af indtjening. En landbrugsvirksomhed som DLG kan ikke længere hente eksportkroner hjem til den danske statskasse, hvis kvaliteten og proteinindholdet i danske afgrøder er så lave, at de ikke efterspørges på verdensmarkedet.

Hvis indholdet af protein er for lavt, kan dansk brødhvede ikke bruges til brød. Tilsvarende kan dansk byg med så lavt et proteinindhold ikke bruges til eksempelvis ølbrygning. Danske bryggerier og brødproducenter må importere råvarer fra Sverige og Tyskland, selvom langt de fleste forbrugere foretrækker danske fødevarer. Endelig er det lave proteinindhold i dansk foderhvede et stort problem for den danske husdyrproduktion.

I Danmark producerer vi over 20 mio. svin om året. De har alle brug for en sund og ernæringsrigtig kost med protein, fedt, vitaminer og mineraler.

Hvis de ikke i tilstrækkelig grad kan få det gennem de danske afgrøder, er vi i DLG tvunget til at importere udenlandske afgrøder for at kompensere for den ringere danske ernæringsværdi. Danske svine- og mælkeproducenter taber konkurrenceevne, når deres foderpriser stiger, i takt med at andelen af udenlandske afgrøder i foderet stiger. Hvis tendensen fortsætter, risikerer dansk korn at være for dårligt til at indgå i human og animalsk ernæring.

Vi vil dermed være i den mærkværdige situation, at vi er et stolt landbrugsland med tradition for stor fødevareeksport, der ikke på nogen meningsfuld måde kan siges at være selvforsynende. Tværtimod har vi som land via en uigennemtænkt miljøpolitik gjort os selv afhængige af afgrøder fra vores nabolande og Sydamerika.

Hvorfor er det et samfundsproblem?

Først og fremmest rammer det lavere proteinindhold samfundsøkonomien. Øgede omkostninger til foder, lavere indtjening på afgrødesalg, mindre eksport af danske afgrøder og forringet konkurrenceevne i landbruget betyder færre skattekroner og færre jobs – især i de områder af landet, hvor man i forvejen kæmper for at skabe og bevare arbejdspladser.

Det rammer også de danske forbrugere. Øgede omkostninger til foder vil i sidste ende resultere i højere priser på basisfødevarer som mælk og kød. Tilmed er den vare, som forbrugeren nu skal betale mere for, ikke længere ligeså lokalt forankret som tidligere.

Endelig er det lave proteinindhold i danske afgrøder bekymrende, hvis man anlægger et internationalt syn på bæredygtighed. Der er bred enighed om, at nærproducerede fødevarer er mere bæredygtige for miljøet globalt. Der er ikke meget mening i at belaste klimaet ved at fragte afgrøder fra Tyskland og Sverige hen over grænsen til Danmark.

Den gode nyhed er, at situationen ikke er uløselig. Det er ikke et spørgsmål om, at vi mangler viden, eller at videnskaben er uenig. Nej, problemet er derimod politisk. Vi kan løse det i Danmark, hvis ellers der er politisk mod til det. Der er videnskabelig enighed om, at det faldende proteinindhold skyldes, at vi politisk har vedtaget at sulte planterne. Faldet i proteinindholdet flugter perfekt med indførelsen af de første vandplaner, hvor der blev indført restriktioner på brug af gødning. Planter lever af kvælstof. Når man skærer ned på kvælstoftilførslen, skærer man ned for den næring, de har brug for til at vokse.

Vi har igennem årene opbygget en række særregler og overimplementering af EU-regler, så danske landmænd nu i gennemsnit bruger 18 pct. mindre gødning, end planterne på marken egentlig har brug for. I Tyskland og Sverige har man ikke tilsvarende restriktive regler. Tværtimod kan en tysk landmand gøde med 220 kg kvælstof pr. ha, mens hendes danske kollega kun må anvende 150 kg kvælstof pr. ha. Sat på spidsen svarer det til, at danske topatleter bliver bedt om at skulle konkurrere internationalt, samtidig med at de skal være på frivillig sultekur.

Politik handler om prioriteringer. I DLG mener vi, at det er en vigtig politisk diskussion, om vi som samfund får mest mulig miljø for pengene. Som vi ser det, betaler danske virksomheder, dansk økonomi, danske forbrugere og det globale miljø gennem den danske kvælstofregulering en alt for høj pris. Det sker, samtidig med at godt landmandskab, faglighed og indsigt i planternes biologiske behov tilsidesættes.

Pointen er, at det ikke er en diskussion om at være prolandbrug eller promiljø. Der er tale om en kompleks situation, hvor de miljøpolitiske valg, som vores folkevalgte træffer, har en række afledte og utilsigtede konsekvenser for både landmændene, samfundsøkonomien, forbrugerne og det globale miljø.

Vi mener, der er et element af hykleri, når vi her i Danmark på den ene side pålægger landbruget at skulle producere under særregler og overimplementering af EU-regelsættet, og på den anden side ingen problemer har med, at danske brødproducenter og bryggerier importerer svenske og tyske afgrøder produceret under lempeligere gødskningsforhold. Det er ikke Kina eller de øvrige vækstøkonomier, som vi hæmmer os selv overfor, nej, det er lande, som vi normalt sammenligner os med – og som har valgt en langt klogere implementering af EU’s miljøpolitik.

Vores budskab er derfor, at de danske beslutningstagere bør ændre kurs, og i stedet anlægge en globalt orienteret, jobskabende og forbrugervenlig linje overfor kvælstofreguleringen og problemet med det faldende proteinindhold i danske afgrøder. Som landbrugsselskab kan vi selv medvirke til at finde løsninger, blandt andet via den planteforædling, vi laver på Sejet Planteforædling. Det er blandt andet derfor, at vi har formået at øge udbyttet af den danske høst.

Men det ændrer ikke på, at der er brug for gentænkning af den danske kvælstofregulering. Et opgør med de danske kvælstofnormer vil være til gavn for det globale miljø og klima, når vi får reduceret unødvendig transport af afgrøder. Et opgør vil skabe sunde planter, der får den næring, de har behov for, til at vokse. Et opgør vil gavne eksporten, jobskabelsen og vækst i Danmark, hvor landbruget vil kunne bidrage endnu mere til samfundsøkonomien. Et opgør vil gavne forbrugerne, der igen vil kunne købe danske fødevarer, hvor grundfundamentet består af dansk hvede og byg med et højere proteinindhold.

Opgøret vil kræve politisk mod – og fra DLG-koncernens side håber vi, at de danske politikere tør føre den rigtige politik.

Dansk landbrug skal udvikles, ikke afvikles. Vi har det samme EU-regelsæt som svenskerne og tyskerne, de er bare klogere til at udføre den i praksis. Derfor bør årets høst inspirere politikerne til at få gentænkt kvælstofreguleringen, og ophøre med overimplementeringen af reglerne. Det vil være til gavn for alle – og især vores afgrøder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.