Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

DR afskaffer Danmarks fortid

Underholdningsorkestret i DR fyres. Men det er ikke kun den musikalske kulturarv, DR svigter. Det er også den litterære. DR er offer for kulturløshed. DR’s næstformand, forfatteren Ole Hyltoft, tager bladet fra munden i denne kronik.

Artiklens øverste billede

Folk er vrede på Danmarks Radio i disse dage. DR’s ledelse har taget noget fra dem, de holdt af. Underholdningsorkestret.

De ældste af os husker endnu, hvordan Teddy Petersen dirigerede sine smægtende violiner på Restaurant Wivex, mens vi hørte bestikket klirre mod tallerkenerne, når tjenerne tog af bordet på det elegante etablissement. Det var dette orkester, der spillede ”Champagnegaloppen” ”Den allersidste dans, før vi går hjem” og ”Tango Jalousie”. Det var orkestret, der holdt modet oppe hos de mismodige med H.C. Lumbyes, Kai Normann Andersens og Emil Reesens festlige genistreger.

Og Carl Nielsen var da også med. Og det skete, at Teddy Petersen og senere Grethe Kolbe ud af 1700-tallets nodeskab hentede Th. Thaarups og J.A.P. Schultz’ ”Nys fyldte skøn Sired sit attende år”.

Europas store operettegallaer manglede heller ikke i repertoiret. Underholdningsorkestret spillede Offenbachs ”Jeg er gift med Helene, gift med Helene”, og vi dansede med Lehárs grev Danilo og den glade enke til ”Vilja, oh, Vilja” og ”Til Maxim vi går”.

Sammen med Pigekoret lærte Underholdningsorkestret os de sange, vi kunne udenad, og som følger os livet igennem i lykke og vemod.

Selvfølgelig kan vi også høre dem på cd. Men det er ikke det samme, som når ”vores eget orkester” spiller dem. Vi er jo alle licensbetalere.

Inden Underholdningsorkestret går under, er det lykkedes DR at forvise den klassiske danske musik fra DR’s orkestre. Hele den danske musikarv fra 1700-tallets syngespil og 1800-tallets vaudeviller og symfonier til vore dage har DR’s ensembler i de senere år kun strejfet med en forlegen lillefinger.

Hvor er Niels W. Gades ”Efterklange af Ossian”, hans ”Elverskud” blevet af?

Hvor hører vi Hornemanns ”Aladdin-ouverture”? Denne Hornemann, som vi synger om, når vi halser rundt om juletræet til Fabers ”Sikken voldsom trængsel og alarm”: »Og hans værker spredes trindt omkring / takket være Hornemann og Bing.«

Hvor er J.P.E. Hartmann, der skrev musik til Bournonvilles elskede balletter?

Hvor er Lotte Heises oldefar, Peter Heise, med sin statelige middelalderopera ”Drot og Marsk”?

Eller Lange Müllers indsmigrende musik med og uden Holger Drachmanns litterære bistand? Melodier, der som ”Kornmodsglansen” tryller det danske landskab og dets væsen frem for vore øjne.

Selv hos det danskeste af det danske, Pigekoret, forsøgte en dirigent at fjerne den danske sang. Det gik dog ikke.

Det er snart længe siden, Michael Schønwandt indspillede Gades og Weyses symfonier. Og det var hverken med Symfoniorkestret eller Underholdningsorkestret.

Bortset fra Carl Nielsen og en smule Rud Langgård er den danske musikarv afgået ved døden i DR. Dermed glider den stille ud af danskernes bevidsthed. For hvis DR ikke spiller den store danske klassik, gør ingen det. Guldglansen falmer og dør. Dette tab sker bag politikernes ryg. For Folketinget har i medieaftale efter medieaftale forlangt, at DR skal gøre vores kulturarv levende.

Og var det så kun musikarven, DR forsømte. Hvornår hørte vi sidst H.C. Andersen, Blicher, Henrik Pontoppidan eller Herman Bang læst op i DR’s programmer? DR har fremragende oplæsninger af H.C. Andersens eventyr og Blichers noveller fra den jyske hede liggende, læst af vores ypperste skuespillere. De ligger godt og gemt i en af DR-byens hemmelige kældre. Vi får ikke lov at høre digterne spille på sprogets strenge i vore dages kulturløse DR.

Vores bedste digtere har hver deres tone, som de beriger vores sprog med. H.C. Andersen har sin. Vi kender hans »Hvad fatter gør er altid det rigtige«. Eller: »Pandeben! Godt det gror! Bag ved det forstanden bor«.

Andersens huskeord er vækstlag i vores sprog. Hans sætningers form og rytme er gået ind i dit og mit sprog.

Det gælder også andre forfattere. Hvor vover DR at spærre for danskernes indgang til danskernes sproglige sjæl? Og fylde hullet ud med meningsløs larm.

Jeg har talt om dette igen og igen, i de år jeg har siddet i DR’s bestyrelse. Svaret er sniksnak fra et kulturløshedens imperium.

Nedlæggelsen af Underholdningsorkestret er bare endnu en mur, der væltes i det kulturens Danmark, som DR selv i tidligere og bedre tider har bygget op.

Fra 1950’erne og 1960’erne havde Danmark en gruppe dokumentarjournalister, som man godt kunne kalde kunstnere. Montager kaldte man vist de menneskevarme livsforløb, som DR’s Viggo Clausen, Willy Reunert, Christian Stentoft, Peter Kristiansen og Stephen Schwartz afbillede. I 1980’erne og 1990’erne blev gruppen ledet med stor respekt af radiodirektør, nu koncerthuschef Leif Lønsmann. Men da Kenneth Plummer og Lars Grarup – af uransagelige grunde – blev DR’s topchefer lukkedes disse fine indblik i menneskesjæle, skønt de havde gjort DR verdensberømt i radiomediet.

For nylig kom en mand hen til mig og sagde: »Du skal vide, at alt hvad jeg har lært, har jeg lært af Danmarks Radio. Nu lærer jeg ikke noget mere af Danmarks Radio. Det er jeg ked af«.

For tre år siden fjernede man den klassiske musik på FM i dagtimerne. Når den klassiske musik fik lov at fortsætte på FM om aftenen og natten, var det ment som en trøst til Katrine Winkel Holm og mig, som stemte imod dette kulturtab i bestyrelsen.

Pigekorets populære danske sang inden Radioavisen blev i samme periode fjernet.

Den folkekære dirigent og komponist Michael Bojesen har i de senere år afholdt de populære ”Så syng da, Danmark”-koncerter i DR Koncertsalen. Salen er næsten altid udsolgt. Solister som Bent Fabricius Bjerre, Nanna, Erik Grip, Anne-Dorte Michelsen og mange andre har blandet deres stemmer med 1.700 gæster samt Pigekoret.

En skønne dag opdagede jeg, at disse koncerter, afholdt af DR, ikke blev sendt ud i æteren. Jeg spurgte mediedirektøren, hvad meningen var. Fik uklare svar. Meningen var nok, at den nuværende helligånd i DR ikke finder det smart at synge Aakjær, Grundtvig, Blicher, Helge Rode og sådan nogle fra fortiden.

I øvrigt skal bestyrelsen jo ikke blande sig i de almægtige embedsmænds valg. DR reagerede nu alligevel på min henvendelse. Nemlig ved at stoppe Bojesens koncerter helt. De kulturløse skal ikke have noget af, at danskerne lærer at synge danske sange.

I tv-aviserne og radioaviserne er der stort set aldrig indslag om kernen i den danske kultur; bøgernes, musikkens, billedkunstens, teatrenes verden. DR, der stjæler abonnenter fra aviserne og publikum fra teatrene og biograferne, kunne da i det mindste levere lidt opmærksomhed til gengæld for ranet.

Læseren af denne kronik vil nu med rette spørge: Jamen, sidder du ikke selv i DR’s bestyrelse, endda som næstformand?

Jo. Men bestyrelsen er underlagt det hellige armslængdeprincip. Når jeg som her løfter stemmen, er jeg ofte blevet mødt med et »hold bøtte«! fra kulturlivets glidegæs, selv om det sådan set er kulturlivet, jeg forsvarer.

Jeg holder mere af Danmarks Radio end de fleste. Er ikke på nakken af DR. Vil bare gerne hjælpe DR med at komme op af sumpen, kulturløshedens.

42 superprofesionelle musikere i Underholdningsorkestret fyres nu. I stedet får dilettanterne fra ”X-Factor” stadig god plads og mange penge. Man lukker munden på H.C. Andersen og lader i stedet den løse tale flyde. Man under ikke seerne en kvalitetsfilm lørdag aften. Og fylder i stedet seerne med usunde ædeprogrammer af Pricer og griser og blomsterløg, og hvad ved jeg.

For seertallenes skyld, siger man. Jamen jeg tror ikke, seerne og lytterne hellere vil have vitaminfattig end vitaminrig kost. Måske er der kommet for mange djøffere i DR’s ledelse, djøf’ere, der gør en dyd af deres dannelsestab.

Man kan i hvert fald fastslå, at Folketinget ikke opretholder Danmarks Radio for seertallenes skyld. Men for at have tv og radio, der viser os Danmark i hverdag og fest.

Det er i høj grad DR, der bestemmer, hvad danskerne taler om, og hvad der bliver populært, og hvad der bliver glemt. Det er Danmarks Radio, der skaber den danske model, den danske kultur.

Så når Danmarks Radio ikke lever op til sin kulturforpligtelse, er det et mord på Danmark, et selvmord.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.