Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Oprør fra udkanten

Udkanten er nødt til at skabe en ny form for politisk organisering for at få tilstrækkelig styrke til at sætte den skandaløse skævvridning af landet på den politiske dagsorden for alvor. En sand folkebevægelse skal blæse til kamp nedefra.

”Bananen”. ”Den rådne banan”. Udkantsdanmark. Ukært barn har mange navne, og mange af dem tilstræber et mere positivt image: Vandkantsdanmark, Forkanten, Baglandet eller Nærhedsdanmark. Men selv om man ikke skal undervurdere betydningen af at tale positivt om et ukært barn, så rokker det ikke ved realiteterne: Udkanten eksisterer!

”Bananen” omfatter linjen fra Bornholm tværs over det sydlige Danmark og op til Thisted. Men udkanten omfatter nu også Vestsjælland, flere jyske kommuner og økommunerne Læsø og Samsø.

Vort land er så lille, at det egentlig er skammeligt overhovedet at tale om centre og udkant. Men det ændrer bare ikke ved, at vi nu er kommet dertil, at det er ved at være et spørgsmål, om vi fortsat ønsker, at hele landet skal være befolket!

Det var Weekendavisen, der i en artikelserie i marts-april 2007 om udkantsbæltet lancerede ”bananen”. Regionalforskere satte trumf på ved at udvide til ”den rådne banan”.

Siden har den mediemæssige opmærksomhed holdt sig. Ja, den er sågar vokset, så efter et par år var politikerne nødt til at reagere. I foråret 2010 udsendte Danske Regioner en redegørelse om ”Vækst i hele Danmark – yderområdernes udfordringer og muligheder”. Hen på efteråret udsendte Løkke Rasmussen-regeringen et skrift om ”Danmark i balance i en global verden”. Det var i denne pjece, man kunne læse en henrivende morsomhed. Regeringen fremsatte otte konkrete forslag om ”Bedre infrastruktur i yderområder”, og dér kunne man se en ny motorvej mellem Holstebro og Herning linet op side om side med en udvidelse af rundkørslen ved Grundtvigs Allé i Sønderborg!

Tydeligere kunne det ikke illustreres, at der var tale om et stykke pligtarbejde. Den nuværende regering har det næsten på samme måde. Ganske vist søgte man at score nogle point i valgkampen og lovede, at skulle der komme et regeringsskifte efter valget i september 2011, ville Folketinget oprette et særligt udvalg for landdistrikter – og udkanten ville få eget ministerium.

Sådan kom det også til at gå. Udvalget for Landdistrikter og Øer blev oprettet med Hans Christian Schmidt (V) som formand, og ved regeringsdannelsen den 3. oktober 2011 blev Carsten Hansen (S) placeret i spidsen for det nyoprettede Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter.

Det blev hurtigt afsløret, at det med et særligt ministerium for landdistrikterne ikke skulle tages alt for alvorligt. For ministeriet præsenterede sig på den nyoprettede hjemmeside som ”Hele Danmarks ministerium”. Og alle vi, der bor i udkanten, måtte trøste os med en udtalelse fra ministeren om, at bæredygtig udvikling netop i landdistrikterne var et af de emner, han var særligt optaget af.

Og hvis man læser de 43 sider fra maj i år, der udgør ministeriets redegørelse til Folketinget om, hvordan det går regional- og landdistriktspolitisk, kan man da også konstatere, at det er de små, fornuftige skridt, som ikke laver overskrifter eller virkelig ændrer på noget, der er tale om. Det initiativ, der omtales allerførst i rapporten, er det samme, som ministeren altid selv fremhæver: puljen på 400 millioner i 2014 og 2015 til nedrivning af misligholdte huse på landet.

Vi sidder i en paradoksal situation. Der er masser af offentlig omtale. Der er masser af sympati for udkanten. Og der kommer jo også støtte. Både fra de EU-projekter, vi kan få igennem, og fra regeringens forskellige initiativer. Alligevel er det offentlige billede af os, at vi sidder fast i mosen og venter på, om borgmesteren og kommunaldirektøren kommer hjem fra Christiansborg med et smil på ansigtet eller mundvigene trukket nedad.

Det flugter ikke med det billede, vi selv har. For udkanten er fyldt med initiativrige mennesker, der med flid kæmper for at realisere det gode liv i deres lokalområde. Og som deler glæderne, når det lykkes, med hinanden.

Hvormed vi netop er nået frem til to alvorlige mangelsygdomme, der plager Udkantsdanmark.

For det første er det betegnende, at borgmesteren og kommunaldirektøren rejser alene. Udkanten mangler totalt politisk organisation, der rækker ud over den enkelte kommune.

Man kan se Læsø, Samsø og Ærø tage et fælles initiativ omkring den betalingsring, som færgetaksterne udgør for øerne. Men det er en undtagelse. Udkanten er nødt til at skabe en ny form for politisk organisering for at få tilstrækkelig styrke til at sætte den skandaløse skævvridning af landet på den politiske dagsorden for alvor.

For det andet er det kun os selv, der kan skabe et nyt og positivt image og få fjernet taber- eller offeretiketten. I udkanten fortæller vi med flid hinanden, at her, hvor der er højt til himlen og rum omkring os, der kan det gode liv virkeligt udfolde sig.

Problemet er bare, at vi holder den indsigt for os selv. Om sommeren glæder vi os over besøg af læssevis af turister. De får et drømmende udtryk i øjnene, når de sanser mulighederne, hvorefter de med usvigelig sikkerhed spørger, om ikke her er frygtelig ensomt om vinteren. Og når vi så svarer, som sandt er, at der er et så rigt forenings- og kulturliv, at vi ikke kan overkomme at følge med i det hele, ser de mildt skeptisk på os og skifter emne.

Udkanten er nødt til at melde sig ind i kampen om den offentlige mening, kaste offerrollen af sig og vise, at det gode liv kan udfoldes på mangfoldige måder netop i udkanten, som er mulighedernes land.

En ny form for politisk organisering og aktiv deltagelse i kampen om den offentlige mening er omfattende projekter. De kræver nytænkning og aktivitet i en sådan grad, at der skal mobiliseres et kor af stemmer, for at det kan lykkes. Et kor, som vil være i stand til at skabe det nødvendige oprør fra udkanten og definere den som mulighedernes land.

Udgangspunktet er, at så længe vi i Danmark er enige om, at der skal bo mennesker over hele landet, så må vi, der bor i yderområderne, på lige fod med den øvrige befolkning kræve, at visse basisforhold er i orden. Det vil sige, at vi må kræve en ordentlig infrastruktur inkl. it-forbindelser, ordentlige sundhedsforhold samt adgang til undervisning til vore børn og unge.

Vi skal selvsagt være opmærksomme på kvalificeret erhvervsstøtte, men vi kan ikke forvente, at det offentlige fundamentalt skal løse opgaverne for os. Hvis vi er utilfredse, kan vi jo bare flytte – hvis ellers vi kan få huset solgt!

Vi skal derfor droppe klynkeriet og offerrollen. Vi skal organisere os bedre landsdækkende, både af hensyn til den politiske gennemslagskraft og mediekontakten. Vi skal dele sejrene med hinanden og danskerne i øvrigt.

Vi skal flytte perspektivet, tage nye briller på og droppe al denne snak om periferi og center. Danmark er nemlig fyldt med alle mulige blandingsformer og er ikke et sort-hvidt enten/eller.

Som en logisk konsekvens af disse synspunkter nøjes vi ikke med opfordrende at give bolden videre og håbe, at andre kan overtales til at gøre noget ved sagen. Vi tager selv fat og synes, at Ærø er et oplagt sted at starte. 90 kvadratkilometer midt i kosmos med masser af kampvilje!

Den 27. september afholder vi derfor en heldagskonference i Medborgerhuset i Ærøskøbing med titlen ”Oprør fra Udkanten. Mulighedernes Land 2.0”. De interesserede kan se nærmere om programmet på hjemmesiden http://oprørfraudkanten.dk

Når vi taler om ”Mulighedernes Land 2.0”, skyldes det, at RealDania 2007-2012 gennemførte projekt ”Mulighedernes Land” sammen med Bornholm, Lolland og Thisted kommuner. Nu er tiden inde til, at mulighedernes land defineres nedefra som en sand folkelig bevægelse.

Oplæggene fra konferencen vil sammen med yderligere bidrag udkomme som bog på Forlaget Hovedland i første halvdel af marts.

Kort og godt: Sammen med forhåbentlig mange andre initiativer ud over landet søger vi efter bedste evne at starte en bevægelse, som skal gøre Danmark til et mere levende og mere mangfoldigt sted at leve.

Viggo Mortensen er professor emeritus og leder af Ærø Folkeuniversitet.

Finn Slumstrup er fhv. chef for DR P1, forfatter og foredragsholder.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Vandmiljøet er en tikkende bombe
Jørgen Lund Christiansen
Hele Danmarks vandmiljø må være en giftig og muligvis kræftfremkaldende pløresuppe. Men vi får ikke klar besked, bl.a. fordi man benytter sig af selective news i miljødebatten.
Kronik: Jeg mistede min værdighed og identitet, da jeg stoppede med at arbejde
Bente Troense
Det faste forhold til arbejdsmarkedet er for mange grundlaget for tilværelsen og identiteten og stærkt vanedannende for de fleste. At miste sit arbejde kan sammenlignes med at blive forladt efter et mangeårigt ægteskab. Tomheden larmer.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

Khaders kamp for millionstøtte til V-ministers investering

Et e-sportsfirma blev godkendt på finansloven, mens V-minister havde penge i virksomheden. Det starter med Naser Khader (K), der bar et ønske frem. Det fortsætter med Naser Khader, der fralægger sig ansvaret for en misforståelse. Det slutter med Naser Khader, der må erkende sin egen fejl. Jeg var også forvirret, siger han.

Blog: Har du nogensinde hørt om den 5.500 kvm store atombunker i Rold Skov?

Casper Hedegaard
Et stenkast fra den gamle hovedvej mellem Aarhus og Aalborg ligger atombunkeranlægget REGAN-Vest. Hemmeligholdt for danskerne i 44 år, og gemt væk 60 meter under jorden i periferien af Rold Skov. I forrige uge havde jeg inviteret Martin Lidegaard med ud og besøge anlægget, og den oplevelse vil jeg gerne dele med jer.

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her