Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Juristløftet og den genstridige nordmand

I Norge har man taget juristløftet meget alvorligt. I Danmark mangler vi måske et løfte for statskundskabsfolk og økonomer.

Artiklens øverste billede

I Norge har man taget juristløftet meget alvorligt. I Danmark mangler vi måske et løfte for statskundskabsfolk og økonomer.

I min seneste kronik i 7 om en søndag-serien skrev jeg om juristløftet og juristens faglige ansvar. Som jeg fortalte, stammer juristløftet helt tilbage fra jurastudiets grundlæggelse i 1736, hvor juristløftet blev indført med Christian VI’s kongelige forordning. Det var dengang et krav, at den nyuddannede jurist, før han fik udleveret sit eksamensbevis, aflagde juristløftet, hvor vedkommende lovede »aldrig at vige fra ret og retfærdighed, aldrig at råde nogen til ufornøden proces og heller aldrig ved råd eller på anden måde at fremme nogen uretmæssig sag eller hensigt«.

Juristløftet er ligesom lægeløftet et embedsløfte, der tager sigte på at fastholde de færdiguddannede kandidater på en faglig og holdningsmæssig troværdighed i udøvelsen af faget. Juristløftet udtrykker, hvad den enkelte og samfundet forventer, at juriststanden lever op til for at gøre sig fortjent til befolkningens tillid og respekt.

I dag er det ikke længere et krav, at den færdiguddannede jurist aflægger juristløftet, før han eller hun kan få sit eksamensbevis. Men som jeg beskrev, har de aarhusianske jurastuderende genoplivet traditionen. Ved et flot arrangement i universitetets aula underskriver de nye jurister løftet og giver studielederen hånd herpå. Og imponerende nok er det hele baseret på frivillighed og eget engagement.

I Norge er det gået anderledes til. Efter at have læst min kronik om juristløftet sendte Norges Høyesteretts præsident, Tore Schei, mig en dom, der for tre år siden blev afsagt af en norsk domstol, Hålogaland lagmannsrett (svarende til en landsret i Danmark).

Sagen handlede om, at en kandidat, som havde bestået sin sidste eksamen ved jurastudiet ved universitetet i Tromsø, nægtede at aflægge juristløftet. Det fulgte af reglerne for jurastudiet i Tromsø, at den færdiguddannede kandidat havde pligt til at aflægge juristløftet, før han kunne få sit eksamensbevis udleveret. Altså ganske som det også tidligere var i Danmark.

Den genstridige nordmand havde imidlertid sat sig i hovedet, at han ikke ville aflægge juristløftet. Hans juridiske hovedsynspunkt var, at han ikke mente, at universitetsloven gav mulighed for, at universitetet kunne stille krav om aflæggelse af juristløftet.

Hertil kom, at han mente, at det stred mod hans samvittighed at aflægge løftet. Bl.a. fandt han, at det stred mod advokatens frihed og uafhængighed af staten, at der i de statslige eksamensregler var krav om at aflægge et sådant løfte. Han fandt også, at juristløftet – der i ordlyden helt svarede til det danske – gav associationer til frimureri, og at det i øvrigt var et problem, at juristløftet havde sin baggrund i en forordning udstedt af den enevældige Christian VI, der – med nordmandens ord – var »sin tids nordiske Hitler«.

Hertil kom, at han kort før sin afsluttende eksamen angiveligt havde haft en samtale med de højere gudelige magter, hvor han havde sværget på, at hvis han klarede sin eksamen, så ville han få fjernet juristløftet og ikke afgive det. Det gik godt til eksamen, og nu følte han sig forpligtet til at holde ord.

Uanset det noget vidtløftige i nordmandens forklaring, undergav både Nord-Troms tingrett (svarende til byretten i Danmark) og Hålogaland lagmannsrett sagen en omfattende bedømmelse. Lovligheden af universitetets krav om aflæggelse af juristløftet blev meget nøje gennemgået og bedømt, og nordmandens bevæggrunde blev indgående vurderet.

Resultatet blev i begge retsinstanser, at den løftenægtende jurist ikke kunne få medhold. Hvis han ville have sit eksamensbevis, måtte han aflægge juristløftet. Der kunne derfor heller ikke blive tale om at udbetale erstatning til ham for det økonomiske tab, han havde lidt, fordi han på grund af manglende eksamensbevis ikke havde kunnet få arbejde som jurist og bl.a. havde måttet sige nej til et tilbud om at blive ansat som advokatfuldmægtig

Nordmanden forsøgte herefter at få sagen indbragt for den norske højesteret. Men uden held. Norges Høyesterett afviste sagen med henvisning til, at sagen ikke havde den fornødne principielle interesse, og at heller ikke andre forhold tilsagde, at Høyesterett skulle behandle den.

Det fremgår af Hålogalands lagmannsretts dom, at man ved universitetet i Oslo er gået over til en ordning, hvor juristløftet fremgår af det eksamensbevis, som sendes med posten, og hvor det så forudsættes, at man ved at modtage eksamensbeviset accepterer løftet.

Praktisk og sikkert også ganske snedigt tænkt. Men de aarhusianske jurastuderendes eget frivillige initiativ med underskrivelse og håndtryk i aulaen forekommer dog mere imponerende.

Flere har siden kronikken om juristløftet nævnt for mig, at det kunne være interessant at fundere over, om man kunne forestille sig et særligt embedsløfte for f.eks. statskundskabsfolk og økonomer.

Begge grupper har jo i vidt omfang erstattet de jurister, der tidligere dominerede i stillingerne i den statslige administration i ministerier og styrelser. Men hvilken værdimæssig forankring har disse uddannelser, hvis de da overhovedet har nogen? Og knytter der sig nogen særlig professionsetik til dem?

En enkelt læser – der selv er kandidat i statskundskab – har humoristisk foreslået, at man kunne indføre et løfte for nyuddannede statskundskabsfolk, der f.eks. kunne lyde: »Jeg lover at undgå at spilde andre folks tid unødigt med overdreven brug af excel-ark og organisationsanalyser, og jeg lover at huske, at systemer er til for individernes skyld, ikke omvendt«.

Det er måske værd at tænke over.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.