Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kaliffen prædiker

De lærde i Islamisk Stats eget område er tavse. Ved de ikke, at den bedste jihad er at sige sandhedens ord til en tyrannisk hersker?

Artiklens øverste billede

En sortklædt, gråskægget mand går op på en gammel minbar af sten, hilser på forsamlingen og sætter sig ned, mens kaldene til bøn fortsætter. En tekst fortæller, at dette er »Kalif Ibrahim, de troendes fyrste i den islamiske stat, må Gud beskytte ham.«

Efter tre minutter rejser han sig, priser Gud, nedkalder velsignelser over profeten og efterkommerne og går i forbøn for de troende. Dernæst opfordrer han til fromhed, og han lovpriser ramadan, den måned der nu er begyndt, og hvor Koranen engang blev sendt ned.

Disse første otte minutter adskiller sig ikke fra millioner af prædikener på denne dag over hele verden. Men i de næste minutter går han sin egen vej; ramadan er den måned, hvor muslimerne skal forberede jihad. Og jihad har ét mål: oprettelsen af Guds herredømme i en stat, hvor muslimerne hersker.

Denne stat, kalifatet, har muslimerne negligeret i århundreder. Men nu er den kommet: »Jeg er den leder, som bestemmer over jer. Men jeg er ikke den bedste af jer. Hvis jeg gør ret, så hjælp mig. Hvis jeg gør slet, så ret mig.«

12 minutter er gået. Prædikenen slutter med påkaldelser om at styrke de troende. Mens de beder, panorerer kameraet ud og viser Nuri-moskéens berømte skæve minaret, ”den krumryggede”.

Ordinært, og overrumplende. Et historisk dokument på linje med bin Ladens videoer, men anderledes myndigt. En professionelt produceret Youtube-video udsendt til hele verden, som mange muslimer har set med fascination. Kaliffens selvsikkerhed, hans klassiske arabisk, stilistikken i prædikenen, den historiske ramme; man kan dårligt sige andet, end at den mand ved, hvad han gør.

Men hvad er det da, han gør?

Talen er en trontale. Den 29/6 udråbtes en ny stat her i verden, med Abu Bakr al-Baghdadi som kalif.

Efter den islamiske kalender var det den første ramadan 1435. Dette var den følgende fredag, og som i den første islamiske tid var det ikke en retslærd, men kaliffen selv, der skulle prædike. »Gør prædikenen kort, men bønnen lang«, har profeten sagt, og Baghdadi gjorde netop det.

Selve proklamationen kom uden drama, med betoningen af den byrde, det er at herske; »hvis jeg gør ret, så hjælp mig. Hvis jeg gør slet, så ret mig« er et citat fra den første kalif, Abu Bakrs trontale og er velkendt. Sammen med profetens udsagn om, at »den bedste jihad er at sige sandhedens ord til en tyrannisk hersker« opsummerer det vist nogenlunde, hvad arabiske skolelærere giver videre som den højeste politiske visdom.

Ideologisk er det nye, at hvor klassiske jihadister og deres ideologer som Sayyed Qutb søgte at gøre profeten Muhammeds liv til et program, de skulle efterfølge i stort og småt, må Baghdadi særligt hente sine referencer i den islamiske historie fra tiden efter profeten.

Det var nemlig først dér, kalifatet blev til, for kalif betyder efterfølger.

Vor sortklædte mand er religiøst uddannet og hed oprindeligt Ibrahim al-Badri. Han er veteran fra krigene i Afghanistan og var en nær støtte til al-Zarqawi, en psykopatisk voldelig leder af kampen mod den amerikanske tilstedeværelse i Irak, som han stadig hylder.

Omkring 2003 tog han navneforandring til Abu Bakr al-Qureishi al-Baghdadi, og navnet udtrykker meget godt den historiske nyorientering: Abu Bakr er som nævnt navnet på den første kalif, som han citerede i prædikenen, og som vel at mærke er forhadt af shia-muslimer. Al-Qureishi markerer, at han nedstammer fra den samme stamme som profeten, og det bør kaliffen også gøre. Al-Baghdadi betyder, at han kommer fra Bagdad, og det var her, kalifatet havde sæde i sin gyldne periode i 700-800-tallet.

I 750 fandt den såkaldte abbassidiske revolution sted imod det usædelige umayyadiske dynasti, der ledte muslimerne fra Damaskus. Fromme krigere i Khorasan, det nuværende Afghanistan, førte med sorte bannere krigen ind i Irak og Syrien og oprettede en ny og frommere stat. Bagdad blev grundlagt, og byen Raqqa blev hovedstad under den berømte kalif Harun al-Rashid.

Denne historiske geografi har tiltrukket både Osama bin Laden i Afghanistan og de irakiske og syriske ideologer, som elsker at se historien gentage sig. De flager med det samme sorte flag og bruger de gamle betegnelser Khorasan og Sham (for Syrien), og indtil nu har Raqqa været IS’ hovedstad.

Ligesom i den tidlige historie forhandler man med de arabiske stammer og kræver, at de sværger troskab til kaliffen – sidste fredag skete det netop i den store moské i Raqqa. Endelig er Sham jo også det område, som korsfarerne etablerede sig i fra slutningen af 1000-tallet. Generobringen tog fart under Nur ad-Din (1118-74), som byggede moskéen i videoen. Nur ad-Dins jihad var også en genoplivelse af sunni-islam og førte til shia-islams varige nedgang i den arabiske verden.

Bagdad, Mosul, Raqqa og Aleppo. Stolte navne i islams historie og noget at varme sig ved for kaliffen og hans drenge.

Men historien stopper ikke her – heller ikke i den Islamiske Stats territorium. For allerede 100 år efter den store Nur al-Din var kalifatet færdigt. Korsfarerne var ganske vist så godt som væk, men mongolerne væltede ind i Irak og Sham og afbrændte de byer, der ikke overgav sig frivilligt.

Bagdad blev brændt ned i 1258 for aldrig at komme sig igen, og kaliffen rullet ind i et tæppe og druknet i Tigris.

Mongolerne blev imidlertid slået af de sunni-muslimske mamlukker i 1260 ved et dristigt slag i Palæstina, og da sejrherren, sultan Baybars (”Panteren”), hørte, at en mand var dukket op på et hospital i Mosul og hævdede at være kaliffens søn, hentede han ham til Kairo.

I de næste 600 år var kaliffen en marionet ved sultanens hof, først i Kairo, og efter osmannernes erobring i 1517 i Istanbul.

Først i Det Osmanniske Riges sidste årtier, og særligt under Abd al-Hamid II (1876-1908), valgte sultanen at bruge titlen kalif om sig selv for at true de europæiske magter med, at han havde autoritet over muslimerne, også uden for sit territorium. Det havde dog kun ringe effekt.

Da kalifatet blev afskaffet af det moderne Tyrkiet i 1924, var det ikke den chokbølge, som nogle tror, for som vor prædikant siger, havde det i praksis været ikkeeksisterende ”i århundreder”.

Det var bestemt ikke derfor Det Muslimske Broderskab eller islamismen opstod, og de islamistiske bevægelser har gennemgående ikke interesseret sig meget for det. Undtagelsen er her Hizb ut-Tahrir, som med sin egen besynderlige historieforståelse ser ophævelsen af kalifatet i 1924 som et zionistisk komplot.

De gængse islamistiske bevægelser har derimod været influeret af syreren al-Kawakibi, der var stærkt kritisk over for det osmanniske kalifat. I en bog fra 1902 foreslår han et kalifat som en lille republik i Mekka, hvor kaliffen vælges for en flerårig periode og eksekverer beslutninger, som delegerede fra hele verden beslutter på en årlig konference i pilgrimsmåneden.

Som vi også netop så i Egyptens forfatning under Mursi, tenderer moderne islamistiske bevægelser mod republikanisme.

Hvor al-Kawakibi gør en del ud af, at kaliffen skal aflægge ed til de troende, fordrer Al-Baghdadi, at de troende sværger troskab til ham. Nægter de, er de frafaldne og skal henrettes.

Vantro skal tilbydes omvendelse, og ellers henrettes. Og byer, der ikke overgiver sig, skal brændes af. Det er enevælde, men ikke oplyst.

Vi er langt fra Nur ad-Dins hospitaler eller Harun al-Rashids videnskab og kunst. Til gengæld minder hans metoder om mongolerne, som også kaldte sig selv muslimer. Det har mange muslimske lærde i de omkringliggende lande også påpeget.

De lærde i IS’ eget område er til gengæld tavse. Ved de ikke, at den bedste jihad er at sige sandhedens ord til en tyrannisk hersker?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.