Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Et sundhedstjek vil ikke virke

Forskningen viser meget klart, at sundhedstjek af mænd med lav uddannelse er en rigtig dårlig idé.

Ulighed i sundhed er en kendsgerning, og det vil vi gerne rette op på. Kortuddannede danske mænd bliver f.eks. ikke så gamle, og nu har regeringen foreslået, at de skal tilbydes et årligt sundhedstjek hos lægen. Næstformand i Lægeforeningen, Jette Dam-Hansen, synes også at sundhedstjek er en god idé, men forskningen viser meget klart, at det er en rigtig dårlig idé.

Tanken om regelmæssige sundhedstjek er på ingen måde ny. Det første forsøg, der testede effekten med en pålidelig metode (lodtrækning til enten at få sundhedstjekket eller ej) blev påbegyndt i 1963. Til dato er der gennemført 15 sådanne lodtrækningsforsøg, senest det danske ”Inter99”, der rapporterede resultater i foråret 2014, og som med næsten 60.000 personer er det største nogensinde. Tilsammen har lodtrækningsforsøgene inkluderet over 240.000 personer.

Der var naturligvis forskelle mellem forsøgene, både hvad angår, hvem der blev inviteret, og hvad helbredsundersøgelserne bestod af. Der var dog også væsentlige ligheder. De undersøgte tilhørte nogenlunde samme aldersgruppe, og undersøgelsernes kerneydelser var måling af blodtryk, kolesterol og vægt. Halvdelen af forsøgene undersøgte for sukkersyge, og de fleste registrerede også livsstilsfaktorer hos deltagerne og ydede rådgivning.

Det Nordiske Cochrane Center offentliggjorde i 2012 resultatet af en såkaldt metaanalyse, hvor resultaterne af de indtil da 14 eksisterende forsøg systematisk blev gennemgået, og effekten beregnet.

Resultaterne blev publiceret i Cochrane Library og i British Medical Journal, og beskrevet i Journal of the American Medical Association. I de ni forsøg, der havde opgjort den samlede risiko for at dø, var der 11.940 dødsfald, men der var ingen forskel på de to grupper, der blev sammenlignet – sundhedstjek eller ikke sundhedstjek. Alle forsøgene fokuserede på risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, og det var derfor mest sandsynligt at finde en nedsat dødelighed af disse sygdomme. I alt døde 4.567 personer af hjerte-karsygdomme i forsøgene, men risikoen var næsten den samme i de to grupper, der blev sammenlignet – faktisk var der lidt flere dødsfald blandt dem, der fik sundhedstjek, men forskellen var ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældigheder. Vi kunne ikke se, at sundhedstjek var gavnligt på andre måder, f.eks. var der ikke færre, der udviklede hjertekarsygdom.

Det store danske Inter99-forsøg blev også publiceret i British Medical Journal, og det kunne heller ikke vise, at sundhedstjek har nogen gavnlig effekt. Der døde 3.163 personer, samme andel i hver gruppe, ligesom samme andel i hver gruppe udviklede hjertesygdom og blodpropper i hjernen. Der var en tendens til flere tilfælde af død og hjertesygdom blandt de kvinder, der blev interveneret over for, men forskellen var ikke signifikant.

Tilsammen udgør disse 15 forsøg et usædvanligt stærkt og ensartet grundlag for at vurdere værdien af regelmæssige sundhedstjek, og vi kan med stor overbevisning sige, at sundhedstjek af raske ikke har nogen positiv effekt.

På baggrund af disse resultater valgte den forrige sundhedsminister Astrid Krag at undlade at indføre regelmæssige sundhedstjek til alle danskere, selvom dette var nævnt i regeringsgrundlaget. Det gjorde hun på et oplyst, evidensbaseret fundament.

Men nu handler det om regelmæssige sundhedstjek til mænd med kort uddannelse, som nogen åbenbart forventer kan have gavn af tilbuddet. Denne tanke er imidlertid heller ikke ny. Seks af de 15 lodtrækningsforsøg inviterede kun mænd, og mange havde en kort uddannelse. Det største af disse forsøg, WHO-studiet, undersøgte 56.000 mænd ansat på 80 fabrikker, der blev ligeligt fordelt til at blive tilbudt et sundhedstjek eller ej. Hverken hver for sig eller tilsammen giver disse forsøg grundlag for at mene, at sundhedstjek er gavnlige for mænd med kort uddannelse.

Helt som forventet viste analyserne, at flere fik en diagnose, når de blev tilbudt et sundhedstjek. Dette kan naturligvis ikke tages som udtryk for, at helbredsundersøgelserne har gjort gavn. Når de ekstra diagnoser ikke ledsages af nedsat dødelighed eller sygelighed, er det faktisk mere sandsynligt, at de er udtryk for skadevirkninger.

Det har ingen selvstændig værdi at få en diagnose, heller ikke en tidligere diagnose, hvis dette ikke medfører, at man bliver mindre syg, er syg i kortere tid, ikke dør, eller ikke udvikler komplikationer til sin sygdom. Tværtimod kan det have en negativ virkning på livskvaliteten at blive stemplet som syg eller at få at vide, at man har en risikofaktor for sygdom, som f.eks et forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesteroltal. Langt de fleste, som helbredsundersøgelserne finder med disse risikofaktorer, vil aldrig få de sygdomme, som risikofaktorerne disponerer for. Vi ved også, at den videre udredning for de mistanker, der rejses ved sundhedstjek, og den medicinske behandling af risikofaktorerne, kan være skadelig – det kan alle medicinske tiltag – men det stod der desværre ikke meget om i lodtrækningsforsøgene. Det er altså helt sikkert, at raske mennesker vil lide skade som følge af sundhedstjek. Derfor skal man være sikker på, at endnu flere får gavn af det, og det er der intet, der tyder på.

De studier, der henvises til i den offentlige debat som begrundelse for at indførelse sundhedstjek til kortuddannede mænd, er svage og kan slet ikke måle sig med de store lodtrækningsforsøg. Det ene studie, fra Ebeltoft, var i virkeligheden designet til at måle effekten af sundhedstjek tilbudt både mænd og kvinder uanset uddannelsesniveau, og det blev inkluderet i Cochrane-centrets systematiske gennemgang af litteraturen.

En delanalyse af 1.000 mandlige, kortuddannede deltagere i dette forsøg bliver brugt som argument, men sådanne delanalyser er påvirket af tilfældigheder og fejlkilder. Desuden fandt hverken forsøget eller delanalysen nogen effekt på det, der betyder noget – dødelighed og sygelighed.

At man i delanalysen fandt en reduktion af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme hos de kortuddannede mænd, er ikke dokumentation for gavn, men et såkaldt surrogatmål. Man fandt lignende effekter i både det store danske Inter99-studie og i andre lodtrækningsforsøg – det førte bare ikke til reelle forbedringer af dødelighed eller sygelighed, og man skal derfor være overordentlig varsom med ekstrapolationer.

I et andet studie, 3F-studiet, blev sundhedstjek tilbudt 8.500 personer, men der var ingen kontrolgruppe, og det er derfor umuligt at vide, hvordan det ellers ville være gået. Sådanne studier er ikke tilstrækkeligt pålidelige til at blive inkluderet i Cochrane-reviews. Desuden var der ingen relevante mål for effekten. Man registrerede f.eks., hvor mange der gik til læge, hvilket ikke er positivt i sig selv, især ikke, hvis man ikke fejler noget.

Der findes en omfattende viden om begrænsninger og skadevirkninger ved at screene raske for sygdomme og risikofaktorer, og det er baggrunden for, at internationale retningslinjer for screening anfører, at det er nødvendigt, at vi har solid viden om både gavnlige og skadelige virkninger. Da vi ikke har dokumentation for, at sundhedstjek til kortuddannede mænd gavner dem, men tværtimod har store forsøg, der viser, at det ikke gavner, er de basale forudsætninger for indførelse af sundhedstjek ikke opfyldt. Sundhedstjek er derfor i modstrid med de internationale retningslinjer og også den grundlæggende idé om, at det danske sundhedsvæsen skal være evidensbaseret.

Netop idéen om det evidensbaserede sundhedsvæsen er baggrunden for, at regeringen bevilgede 80 mio. kr. til at sikre, at de nye nationale kliniske retningslinjer for sundhedsinterventioner i Danmark bygger på den mest pålidelige viden, hvilket er et projekt, som vi både støtter og deltager i.

Vi vil gerne advare imod, at man kaster evidensen overbord og i stedet for stoler på sin ”sunde fornuft”, især når det drejer sig om interventioner, der er rettet mod raske mennesker, og som har kendte skadevirkninger. ”Sund fornuft” har slået tusindvis af mennesker ihjel i den medicinske historie og gør det stadigvæk. Det er denne erkendelse, der ligger bag den udbredte enighed om, at sundhedstiltag skal afprøves og dokumenteres i lodtrækningsforsøg.

En kort uddannelse er næppe i sig selv årsagen til en kort levetid, men den påvirker placeringen i samfundshierarkiet og dermed de impulser og traditioner, man bliver udsat for. Levetidsudsigterne skyldes i høj grad livsstilsfaktorer såsom kost, rygning, alkohol og motion, og der er meget, vi kan gøre, der virker. Der findes nemlig glimrende metoder til at forlænge livet for kortuddannede danske mænd. Rygning har f.eks. en udtalt social slagside, og rygeforbuddene har haft stor effekt. Struktureret hjælp til rygeafvænning og opstramning af rygeloven virker også, og selv en kort snak hos den praktiserende læge har vist effekt i et Cochrane-review. Desværre blev næsten alle organiserede rygestopaktiviteter på hospitalerne lukket ned efter kommunalreformen. Andre tiltag kunne være at forhøje prisen på tobak, alkohol, fedt og sukker, sammen med subsidier til sunde varer som frugt og grønt.

Desuden er regulering af reklamer for usunde produkter et magtfuldt redskab, og det kunne have stor effekt, hvis vi fik mere kontrol med fødevareindustrien, så vi kunne begrænse forbruget af junkfood og andre skadelige produkter, f.eks. som det danske forbud mod transfedtsyrer.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?
Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Kronik: Ser Jalving islam uden at se muslimer?
Martin Ågerup
Succesfuld integration kan kun finde sted gradvist gennem de millioner af interaktioner i hverdagen.
Bekymrede læger: Vi kan ikke regne med informationen fra Lægemiddelstyrelsen

Kristine Rasmussen, hoveduddannelseslæge | John Brodersen, professor | Mats Lindberg, speciallæge | Lisbeth Sandal Kortegaard, speciallæge | Thorsten Schumann, speciallæge

Patienternes interesser skal sættes før industriens.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Martin Ågerup pjatter videre

Morten Uhrskov Jensen
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.

Blog: Trump har ret – vi bør tage os sammen

Anders Vistisen
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret.
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her