Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Et Danmark for dem, der kan og vil

Socialdemokraterne elsker status quo mere, end de elsker Danmark. Vi byder mennesker velkommen, som vil være med til at fastholde og udvikle Danmark som et af verdens bedste, rigeste og frieste lande.

Artiklens øverste billede

Venstre fremlagde for et par uger siden et bud på en ny udlændingepolitik – Danmark for dem, der kan og vil. Svaret fra regeringen var – som sædvanlig – kritik. Det havde vi selvfølgelig forventet. Regeringens udlændingepolitik hviler på et meget skrøbeligt kompromis, og det vil man for alt i verden undgå at udfordre ved at forholde sig til substansen i Venstres forslag. Derfor endeløs kritik. Men at kritikken fra regeringspartierne skulle basere sig på så tyndt et grundlag, havde vi ikke forventet.

Først et par ord om historien. Da VK-regeringen trådte til i 2001, overtog vi det, der bedst kan karakteriseres som et udlændingepolitisk dødsbo. Endeløse stridigheder, naivitet og berøringsangst havde betydet, at Nyrup-regeringen reelt havde opgivet at styre indvandringen til Danmark. 12.500 asylsøgere og endnu flere familiesammenføringer alene i 2001 betød, at ghettoerne, regningen og integrationsopgaven kun blev større dag for dag. Socialdemokraterne havde ingen sammenhængende udlændingepolitik. Det har de stadig ikke.

Siden det berygtede og kaotiske Havnsø-møde har forløbet nemlig altid været det samme. Venstre foreslår ændringer. Socialdemokraterne kritiserer. Men efter nogen tid ender socialdemokraterne alligevel med at gøre Venstres politik til sin egen og støbe den i socialdemokratisk beton. Derfor ender socialdemokraterne altid med at være et par år bagud og altid ude af stand til at justere udlændingeloven, når behovet opstår. Det hele ender i sur afvisning, mens Danmarks udlændingepolitik er ved at erodere med det højeste antal asylsøgere i 10 år.

Sagen er, at VK-regeringens udlændingepolitik ikke var statisk fra 2001 til 2011. Al udlændingepolitik ophørte ikke efter stramningerne i 2001. Tværtimod. Vi lavede masser af justeringer. Når det var tiltrængt, strammede vi. Og omvendt slækkede vi lidt på kravene, når vi kunne se, at reglerne ikke virkede efter hensigten. Og det virkede. Sammensætningen af indvandringen ændrede sig markant. Flere udlændinge kom hertil for at arbejde og studere. Færre udlændinge kom som familiesammenførte og asylsøgere. Det var entydigt godt for Danmark.

Det kunne ikke have ladet sig gøre med en socialdemokratisk regering. Socialdemokraterne elsker status quo mere, end de elsker Danmark.

Venstre vil sikre et Danmark for dem, der kan og vil. Det indebærer, at vi byder mennesker velkommen, som vil være med til at fastholde og udvikle Danmark som et af verdens bedste, rigeste og frieste lande. For at det skal lykkes, er vi nødt til at følge to bærende principper.

For det første skal det være så nemt som muligt for så mange som muligt, som det er uproblematisk at integrere, at komme til Danmark for at bo, arbejde og bidrage til udviklingen. Og for det andet er det nødvendigt med en stram og konsekvent udlændingepolitik, der er effektiv over for udlændinge, der ikke vil bidrage til det danske samfund.

Vi skal med andre ord blive bedre til at skelne mellem dem, der vil være lette at integrere, og dem der er svære. Det vil vi, fordi vi har lært af erfaringerne fra en revolutionerende og god, men også lidt stiv og firkantet udlændingepolitik i 00’erne. Vi vil stadig styre indvandringen, men mere intelligent. Vi vil åbne så meget som muligt for mennesker, der med stor sandsynlighed kan bidrage. Og lukke så meget som muligt for dem, hvor vi ved, at der kan være problemer med integrationen. De gode sider af 00’erne uden de rigide. Vi rammer ikke 100 pct. Det kan ingen, men vi er kommet med et sagligt og objektivt bud, som er tæt på.

Et eksempel er vores forslag til en moderniseret 24-årsregel. Den har vist sig som et effektivt redskab, og den hjælper unge indvandrerpiger til at modstå pres fra familien i forhold til at gifte sig med en fra hjemlandet. Men den er i sagens natur også meget firkantet. Den går også ud over unge, der aldrig nogensinde ville være i fare for at komme til at indgå i et tvangsægteskab. For at sige det ligeud: Risikoen for tvangsægteskaber er nok mange gange større for mennesker med pakistansk eller somalisk baggrund end for mennesker fra USA og Australien. Så hvorfor ikke lade den sunde fornuft afspejle sig i reglerne? 24-årsreglen skal stadig gælde i alle sager, hvor der er en reel risiko for, at der er tale om tvangsægteskaber – hvor vi vurderer, at personen ikke er umiddelbart integrationsegnet. Men der er ingen grund til, at 24-årsreglen skal forhindre en familiesammenføring for den danske pige, der finder sit livs kærlighed i Australien. Medmindre man er socialdemokrat. Så er det prisen for status quo.

Et andet eksempel er vores forslag om at gøre det lettere for statsborgere fra en række lande som f.eks. USA, Argentina, Australien, Japan og New Zealand at komme hertil for at arbejde. Selvfølgelig på danske løn- og ansættelsesvilkår og endda med en kvote, der fastsættes efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter og under hensyntagen til situationen på arbejdsmarkedet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har sagt, at det vil åbne for 500 millioner udlændinge. Hun må have glemt, hvad en kvote betyder, selv om hun engang gik ind for dem i bestyrelser. Derudover har Socialdemokraterne og fagbevægelsen beskyldt forslaget for at føre til løndumping. Det kan vi helt afvise. Vi stiller krav om, at man skal have et job på hånden, der mindst giver mindstelønnen, og for det andet skal arbejdet være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. Venstre vil derudover afskaffe greencardordningen, der om noget fører til løndumping. Ordningen skulle tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Det har den også gjort. Men en Rambøll-undersøgelse har vist, at 2/3 enten er ledige eller arbejder ufaglært. Og 40 pct. arbejder til under 200.000 kr.

Socialdemokraterne siger nej til begge dele og advarer om ”argentinske lykkeriddere”. Det er altså de argentinere, der kun kan komme hertil, hvis de har et job på danske løn- og ansættelsesvilkår. Samtidig forsvarer Socialdemokraterne greencardordningen, hvor der i dag ikke er noget krav til det arbejde, greencardindehaverne finder, når de først er kommet til Danmark. Det kan ses. 78 pct. af alle pakistanere på greencard arbejder ufaglært. Men de er ikke lykkeriddere i Socialdemokraternes forstand. De er bare udtryk for status quo.

Socialdemokraternes Mette Reissmann beskyldte også Venstre for intet mindre end grundlovsbrud, fordi vi ønsker at gøre det lettere for bestemte grupper at komme til Danmark. Igen sund fornuft – det er alt andet lige nemmere at integrere en amerikaner end en somalier. I dag har Mette Reissmann, trukket sin påstand tilbage med ordene »Jeg er blevet klogere«. Det kan være, at hun kom i tanke om, at vi har et nordisk og europæisk samarbejde, som jo netop betyder, at borgere fra visse lande har lettere adgang til Danmark end andre.

Imens Socialdemokraterne forsøger sig med skræmmekampagne om lempelser, løndumping og grundlovsbrud, så har De Radikale kaldt vores udlændingeoplæg alt for stramt og påstået, at Venstre indgår i et ”strammerkapløb” med DF. Det siger mere om den interne uenighed i regeringen end om Venstres politik.

Vi forstår godt, at det er svært for regeringen. Siden 2011 har de gennemført 31 lempelser på trods af forsikringer om det modsatte inden valget. Regningen for lempelserne nærmer sig 1 mia. kr., og antallet af familiesammenføringer og asylsøgere er steget voldsomt. I juli kom over 1.700 asylsøgere til Danmark. Det højeste antal i mange, mange år.

Imens ser regeringen passivt til. I denne valgperiode er man bundet af et skrøbeligt kompromis, og derfor kan den ikke ændre den politik, der ikke længere er den rigtige for Danmark.

Kærligheden til status quo er desværre større end kærligheden til Danmark. For Venstre er det heldigvis omvendt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.