Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det er en ommer, Mette Frederiksen

Det var noget af et chok, da Kammeradvokaten for nylig afleverede sin undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens arbejde. Den ramte helt forbi i næsten hver tredje af de undersøgte sager om fastlæggelse af erstatning for tabt erhvervsevne.

Artiklens øverste billede

I FOA var vi forberedte på, at Kammeradvokatens undersøgelse ville vise mange fejl. Vi kritiserede sidste efterår Arbejdsskadestyrelsen for dårligt arbejde i meget skarpe vendinger.

At problemet er så stort, kom alligevel bag på os.

I Kammeradvokatens sprogbrug ville Arbejdsskadestyrelsen kun blive frifundet i 50 af 103 undersøgte afgørelser, hvis disse var blevet indbragt for en domstol.

I seks sager er der usikkerhed om, hvordan en domstolsafgørelse ville falde ud.

Ankestyrelsen ville få 20 sager i nakken til fornyet sagsbehandling, fordi begrundelserne for styrelsens afgørelser enten er ukorrekte eller utilstrækkelige.

Endelig ville Arbejdsskadestyrelsen tabe 27 af de undersøgte sager, fordi afgørelserne er forkerte.

Det er alligevel en fejlprocent, der vil noget.

Vores oplevelse har været, at den høje fejlprocent hænger direkte sammen med hurtige afgørelser truffet i styrelsen for at kunne leve op til styrelsens resultatkontrakt, men det afviser Kammeradvokaten.

Den afvisning har nu ikke helt overbevist os om, at der ikke er en sammenhæng med afgørelser ”truffet på samlebånd”.

Der gemmer sig lønmodtagere af kød og blod bag hver enkelt af de 47 sager, som Kammeradvokaten vurderer, at Arbejdsskadestyrelsen ville få problemer med i en retssag, fordi afgørelserne er usikre, mangelfuldt begrundede eller lodret forkerte.

Det er mennesker, der har været udsat for en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

De har typisk været igennem et langt forløb med usikkerhed om deres aktuelle økonomiske situation eller utryghed om deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.

Ikke mindst af den grund var det rigtigt godt, at beskæftigelsesministeren i efteråret reagerede hurtigt på kritikken af Arbejdsskadestyrelsen og fik iværksat den nu offentliggjorte undersøgelse.

Det er helt forståeligt, at ministeren på baggrund af undersøgelsens uhyggelige tal opfordrer fagforbund og advokater, som har været involveret i arbejdsskadesager med fastlæggelse af erstatning for tabt erhvervsevne, til at medvirke til at finde sager frem, hvor der kan være sket fejl i Arbejdsskadestyrelsens behandling.

Den opfordring skal vi naturligvis tage imod.

Men ... der er nemlig et stort ”men”, og det handler om retssikkerhed.

Skal de berørte lønmodtagere til lommerne – enten via deres kontingent til et fagforbund eller honorar til en advokat – for at betale for en vurdering og eventuel genoptagelse af deres sag? Er det rimeligt, når det offentlige træffer forkerte afgørelser i et omfang, hvor statens egen advokat vurderer, at halvdelen af afgørelserne i en tilfældigt udvalgt stikprøve ikke ville holde i retten?

Da debatten om kvaliteten af Arbejdsskadestyrelsens arbejde for alvor startede sidste år, lavede FOA en opgørelse over de sager, vi overlod til advokater med henblik på at gå rettens vej, hvis afgørelserne ikke blev ændret i Ankestyrelsen. Næsten halvdelen af de kendelser blev straks omgjort.

Også det siger noget om kvaliteten i Arbejdsskadestyrelsens hidtidige arbejde.

Alle fejler – også statslige myndigheder, fagforeninger og advokater. Men her er der tale om en fejlprocent, som råber til himlen.

At rydde op i det morads må være en opgave for den myndighed, som har skabt moradset. Det er en ganske betydelig opgave, der ligger forude.

Vi taler om, at Arbejdsskadestyrelsen hvert år træffer over 5.000 afgørelser om tab af erhvervsevne.

Det er med andre ord mange tusinde sager, der skal vurderes og lægges i to bunker: OK-bunken og genrejsningsbunken. Det vil stride mod vores retsbevidsthed, hvis de arbejdsskaderamte selv skal betale indirekte via kontingent eller direkte via honorar for den sortering, vurdering og genrejsning af alle disse sager.

En pæn del af disse afgørelser om tab af erhvervsevne vedrører FOA’s medlemmer, som årligt anmelder mere end 4.000 arbejdsskader, hvoraf cirka halvdelen anerkendes som skader i lovens forstand.

Så – kære Mette Frederiksen – det må være en ommer. Helt bogstaveligt en ommer for Arbejdsskadestyrelsen og ikke for lønmodtagerne.

Og når Arbejdsskadestyrelsen har vurderet og eventuelt genbehandlet sagerne, så kommer den ekstra indsats fra fagforbund og advokater naturligvis på banen i forhold til vejledning og eventuel rejsning af ankesager eller anlæggelse af sager ved domstolene.

Og så har fagforbund og advokater i forvejen fat i mange sager, hvor vi har ment, at afgørelserne ikke fulgte lovgivningen.

Det er kun omkring 10 pct. af Arbejdsskadestyrelsens sagsområder, som Kammeradvokatens stikprøveundersøgelse er foretaget inden for.

Det rejser spørgsmålet om, hvordan det står til på styrelsens øvrige sagsområder – herunder også spørgsmålet om anerkendelse af erhvervssygdomme.

Når den er gal inden for 10 pct. af indsatsen, må det være indlysende at tjekke de resterende 90 pct. Træffer styrelsen altovervejende korrekte afgørelser hér? Eller er der også her tale om forkerte afgørelser og mangelfulde begrundelser?

Derfor bør ministeren nu foranledige en undersøgelse af resten af styrelsens virksomhed, så arbejdsskadede lønmodtagere kan have tryghed for, at alle faser i behandlingen af deres sag foregår betryggende.

Og samtidig bør Ankestyrelsen ses efter i sømmene.

Af de 100.000 afgørelser, som Arbejdsskadestyrelsen træffer om året inden for alle sagsområder, er Ankestyrelsen – ifølge Arbejdsskadestyrelsen – uenig i knap 3 pct.

Det er i det mindste forunderligt, at kammeradvokaten kan finde så mange fejl inden for et lille område af Arbejdsskadestyrelsens arbejde, mens Ankestyrelsen kun erklærer sig uenig i tre procent af afgørelserne samlet set.

Som skuespiller Rasmus Botoft siger det i ”Rytteriet”: »Nu bliver du bange, men vi skal dybere ind. Vi skal meget dybere ind.«

Heldigvis har Arbejdsskadestyrelsen selv opstillet en række initiativer til at øge kvaliteten af afgørelser om tab af erhvervsevne.

Der er dog et af initiativerne, der bekymrer os.

Arbejdsskadestyrelsen vil i højere grad inddrage lægekonsulenter »med henblik på en vurdering af tilskadekomnes funktionsniveau efter skaden«, dels når tabet af erhvervsevne skal vurderes, og dels når sagsbehandlerne skal »begrunde størrelsen af eventuelle begrænsninger i erhvervsevnen for tilskadekomne«.

Det er stærkt foruroligende, hvis den lægelige ekspertise ikke alene skal anvendes til at vurdere den tilskadekomnes helbredstilstand (den medicinske invaliditet), men også i forstærket grad skal bruges til at vurdere, hvad arbejdsskaden betyder for den tilskadekomnes muligheder for at tjene penge i eget fag, andre fag og dermed på arbejdsmarkedet (den økonomiske invaliditet).

Læger er pr. definition eksperter i helbredsmæssige forhold. Men de er pr. definition ikke eksperter i den tilskadekomnes fag, andre fag eller arbejdsmarkedet som helhed.

Det vil være en skidt idé at bruge den manglende ekspertise hos lægerne på arbejdsmarkesområdet til helt eller delvist at skønne over netop indtjeningsmulighederne for den tilskadekomne på arbejdsmarkedet.

De fleste af os kommer forhåbentlig ikke i kontakt med arbejdsskadesystemet. Men med 100.000 afgørelser om året er der mange, der gør.

Vi skal have sikkerhed for, at det går ordentligt for sig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.