Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Madspild er spild på alle måder

Samlet set går der 540.000 tons mad til spilde i Danmark om året. Nok til at fylde tre af verdens største containerskibe og til en værdi på mere end 8,4 mia. kr. Vi skal se på madspildet som en ressource, der kan udnyttes.

Artiklens øverste billede

Da jeg var barn,havde vi høns i haven. De var store og flotte, men ikke kun til pynt. De var også vores lille lokale genbrugsstation. De fik vores madrester og leverede friske æg til gengæld.

De var ikke underernærede, men kunne faktisk godt være blevet det. For i mit barndomshjem på Fyn blev næsten alt brugt, når der skulle laves mad. Det, der ikke kunne bruges, blev givet til hønsene.

Jeg husker det som en selvfølge, at vi sparede på ressourcerne – både når der skulle købes ind, og når der var rester tilovers fra aftensmaden. Ikke fordi vi var fattige, men fordi ”det gjorde man”, og fordi købogsmidvæk-kulturen endnu ikke var kommet til Fyn.

I dag ser verden anderledes ud. Vi danskere er blandt de europæere, der bruger færrest penge på vores fødevarer. Faktisk bruger vi kun 1 ud af hver 10 kroner på vores fødevarer, som i øvrigt er blevet så billige at producere, at producenterne ofte smider gode fødevarer ud, hvis der er en stavefejl på etiketten.

Det er næsten blevet sådan, at hvis mælken har overskredet ”mindst holdbar til” med et par minutter, bliver den hældt ud. Og man kan tage sig selv i at blive småforarget over, at der ikke er mere frisk frugt og rugbrød, når man går i Netto kl. 21.30 en tirsdag aften – selv om det i sagens natur vil føre til madspild.

Jeg hører ikke til dem, der synes, at alting var meget bedre i gamle dage. Danmark er et velstandsmirakel, og det skal vi være glade for og stolte af. Men der er en bagside – en af dem er vores store madspild.

Vi danskere smider ca. 237.000 tons spiseligt mad ud hvert år. 20 pct. af vores indkøb ender i skraldespanden – det svarer til hver femte fyldte indkøbsvogn.

Endnu værre står det til i vores fødevarevirksomheder, kantiner og supermarkeder. De smider 303.000 tons spiseligt mad ud om året. Mad, der ikke er noget galt med, som har kostet mange ressourcer at fremstille, men som alligevel bare bliver smidt ud.

Samlet set går der 540.000 tons mad til spilde i Danmark om året. Nok til at fylde tre af verdens største containerskibe og til en værdi på mere end 8,4 mia. kr.

Dumper ikke ned fra himlen

Hvorfor er det et problem? Fordi vores mad ikke dumper ned fra himlen. Vi slider både på kloden, når vi producerer fødevarerne, og når vi smider dem ud igen.

Traktoren har pløjet og sået det korn, som mejetærskeren har høstet. Lastbilen har kørt det til foderfabrikken, hvor store maskiner har lavet det til grovfoder, som igen er transporteret til landmanden, der har givet det til sine metanpruttende køer. Mælken fra koen er blevet transporteret til mejeriet, tappet på kartoner og kørt i kølevogne til supermarkedet. Her står det så i åbne køleskabe og venter på at blive kørt hjem i vores egne køleskabe.

Så når vi hælder halvdelen af letmælken ud i vasken, er det ikke kun mælken, der går til spilde. Det er også de ressourcer, det har krævet at få mælken på bordet.

Samtidig snyder vi os selv som samfund.

Skaber nye jobs

Op gennem 1990’erne troede vi, at det ville koste arbejdspladser, hvis vi omstillede vores samfund til mere bæredygtighed. Men en relativ ny rapport fra World Economic Forum, der udkom i januar, viser at omstillingen til en mere cirkulær økonomi kan give materialebesparelser for op mod 700 mio. dollars om året og skabe 400.000 nye job i Europa.

Og en ny analyse fra Mandag Morgens innovationstænketank, Sustania, viser, at erhvervslivet i stigende grad har fået øje på potentialerne i en ”givviderekultur” i stedet for en "smidvækkultur".

Vi skal bruge samme indstilling til at løse madspildsudfordringen. Vi skal gøre op med dårlige vaner, tænke nyt og give de bedst mulige rammer for, at særligt primær-, en gros- og detailleddet kan undgå at smide gode fødevarer i containeren.

Vi skal se på madspildet som en ressource, der kan og skal udnyttes. Både fordi det kan betale sig her og nu, og fordi vi ikke har råd til at lade være på lang sigt.

Angreb fra flere sider

Regeringen er derfor gået til kamp mod madspildet – og vi angriber fra flere forskellige sider. Som fødevareminister har jeg sat gang i en række initiativer, som både skal gøre os mere opmærksomme på, hvad vi kan gøre som borgere, og mest af alt, hvordan vi kan komme det enorme spild til livs i fødevareproduktionen.

Mange af initiativerne er blevet til i samarbejde med erhvervet, interesseorganisationerne og de madprofessionelle, som virkelig kan gøre en forskel.

For det første vil jeg i samarbejde med erhvervet se på, hvordan vi sørger for, at nogle af de fødevarer, der i dag bliver smidt ud i fødevareproduktionen, i stedet kan blive brugt. Kan vi for eksempel ændre reglerne, så det bliver mere attraktivt for fødevareproducenterne at bruge et lidt stødt æble i en æblekage i stedet for at smide det ud, fordi den ikke tager sig godt ud på frugthylden i supermarkedet.

For det andet er vi på EU-niveau i gang med at se på, om man kan udvide listen over de fødevarer, hvor der ikke skal stå en ”mindst holdbar til”-dato på. Tyggegummi og eddike er for eksempel allerede undtaget fra ”mindst holdbar til”-mærkningen. Men listen kan blive længere, uden at det går ud over forbrugersikkerheden.

For det tredje vil jeg sætte ind med øget forbrugeroplysning om holdbarhedsmærkningerne ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Mange forbrugere blander de to mærkninger sammen, og det kan betyde, at gode fødevarer smides ud uden grund.

For det fjerde vil jeg gøre det lettere og mere attraktivt for supermarkeder og fødevareproducenter at rette fejl på etiketterne frem for at smide fødevarerne væk og producere nogle nye med rigtige etiketter. Det er simpelthen for tosset, at en butik, der får leveret pasta, pesto eller pommes frites med varedeklaration på et fremmedsprog, ender med at smide varerne ud i stedet for bare at ommærke dem.

For det femte vil jeg sammen med supermarkederne og spisesteder se på, hvordan det kan blive lettere at donere overskydende mad til velgørende formål. Vel at mærke overskydende mad, der ikke er noget i vejen med. Noget, der i øvrigt flittigt efterspørges på min facebook-profil.

Sidst, men ikke mindst, lancerer vi nu oplysningskampagnen ”Ruth og Rasmus hader madspild”, der er målrettet børn og deres voksne. For fremtidens forbrugere skal have madkompetencer ind med modermælken. Samtidig skal oplysningskampagnen inspirere forældre, pædagoger og de madprofessionelle i institutionskøkkenerne til at optimere planlægning, tid og økonomi for at undgå madspild.

Initiativer føjer sig til rækken af allerede eksisterende ressourceindsatser. For eksempel er vi lige nu i gang med at indsamle en række organisationers forslag til, hvordan vi kan komme madspildet til livs. De mange gode input vil blive samlet i en analyse, som skal ligge klar i løbet af denne sommer.

Ligeledes er vi i gang med at se nærmere på spild og ressourceeffektivitet i fiskeri- og akvakultursektoren for at mindske fangsten af uønskede fisk, og hvordan vi kan få endnu mere ud af de fisk, der hver dag fanges i de danske farvande.

Presser priserne

På den lange bane er der ingen fortjeneste ved at producere mad direkte til skraldespanden. Når supermarkedet mister penge og fortjeneste, presser det priserne i alle de andre led og rammer både den enkelte forbruger og landmand.

Vi kan ikke have høns i alle danske haver, men vi skal kombinere fortidens snusfornuft med nutidens mange muligheder, så vi både sparer på ressourcerne og får mest muligt ud af de fødevarer, vi fremstiller. Uden at det går ud over fødevaresikkerheden.

Bæredygtighed og fortjeneste går også i denne sammenhæng hånd i hånd.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.