Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vogterhunden - ulvens overmand

Efter stadig flere dokumenterede ulveangreb på får og lam begynder danske fåreavlere at interessere sig for vogterhunde, som anvendes med stor succes i flere europæiske lande. De kan nedbringe tab af husdyr med fire femtedele.

Ulvens genkomst i Danmark bringer følelserne i kog. Ulven er et rovdyr, og det betyder, at byttedyrene, herunder landbrugets får og lam, er i fare, når de færdes udendørs. Problemet kan minimeres med anvendelse af vogterhunde, men det er vigtigt, at sagen gribes rigtigt an. Ellers kan hele projektet falde til jorden.

Den første faldgrube er, at man henter en hvalp først. Det er dømt til at mislykkes, da hvalpen ikke har en voksen hund som mentor og læremester. Første skridt er altid at introducere en voksen, godt socialiseret hanhund. Herefter kan en unghund følge efter, helst også en han. Og først herefter kan hunhunde og hvalpe følge.

Oprindelsen af vogterhundene er ligeledes meget vigtig. Vogterhunde fra Tyskland er at anbefale, da man i Tyskland har avlet sig væk fra bl.a. aggressiv adfærd overfor mennesker samt sikret sig, at de hunde, der benyttes i avlen, ikke har tendens til at ville forcere hegn. Til sammenligning er vogterhunde fra Italien både mere aggressive og har svært ved at lære at blive i indhegningen. Også vogterhunde fra Frankrig springer gerne over hegn.

Der findes desuden helt eksakte retningslinjer for, hvordan den nye vogterhund introduceres til sin fremtidige fåreflok.

Den mest benyttede vogterhunderace i Tyskland er pyrenæerbjerghunden, som af alle vogterhunderacer besidder det laveste aggressionspotentiale og dermed er helt ufarlig for folk, der måtte passere forbi fårefolden. Over for fremmede udviser den venlig tilbageholdenhed. Til gengæld er dens vogteregenskaber over for ulve og andre rovdyr, der måtte nærme sig fåreflokken, så udpræget effektive, at den f.eks i Tyskland kan nedbringe tab af husdyr til nul.

Ud over at være en gevinst for europæiske fåreavlere, har pyrenæerhunden reddet erhvervet for mange danske svineavlere med frilandssøer.

Bundesamt für Naturschutz i Tyskland har i 2012 fastslået, at den mest effektive beskyttelse af husdyr (får) mod ulveangreb er en kombination af vogterhunde og elhegn. Konklusionen blev foretaget på baggrund af en stor undersøgelse af erfaringer med vogterhunde fra en række europæiske lande inklusive Tyskland. Når hundene indførtes på indhegnede græsgange, reduceredes husdyrtabet med op til 81 pct.

Målet med undersøgelsen var at nå frem til anbefalinger for husdyrbeskyttelse i Tyskland samt for forebyggelses- og kompensationsydelser. Ekspertrådgivning af fåreavlere vedrørende vogterhundenes opdragelse og træning var også forhold, der havde betydning for forebyggelsen.

I dag benyttes vogterhunde med stor succes i Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Polen, Frankrig, Bulgarien, Italien, Spanien, Portugal, USA, Australien, Canada – ja, i stort set hele verden. Brugen af store vogterhunde til at beskytte husdyr begyndte for omkring 6000 år siden.

Adskillige europæiske projekter har tydeligt bekræftet vogterhundens effektivitet. Life-Coex-projektet forsynede en række fåreavlere i bl.a. Portugal med 92 vogterhunde og spanske fåreavlere med 75 hunde. Resultatet var forbløffende. På de førhen ubevogtede fårefarme reducerede brugen af vogterhunde tab af får på 72 pct. af de portugisiske farme, og på de spanske farme faldt ulveangrebene med 61 pct. pr. år efter, at hundene var introduceret, og tabet af får faldt 65 pct. I Frankrig viste en anden undersøgelse, at brugen af vogterhunde reducerede tabet af får med 81 pct. på indhegnede græsgange.

Selv på ikke indhegnede græsgange betød tilførslen af vogterhunde en husdyrtabsreduktion på 39 pct.

Forskernes konklusion: Vogterhunde beskytter effektivt mod tab af får, især hvis hundene benyttes i kombination med elhegn. Forskernes råd er, at de meget solide erfaringer overtages i lande, der oplever genindvandring af ulve – i stedet for, som det udtrykkes, at forsøge at genopfinde den dybe tallerken.

Det nævnes i den danske ulveforvaltningsplan, at »det synes nærliggende at drage erfaringer fra Tyskland, fordi forholdene dér i et vist omfang umiddelbart findes at kunne sammenlignes med danske forhold«. I forvaltningsplanen hedder det endvidere, at »Tyskland adskiller sig fra Sverige og Polen ved, at der ikke er givet nogen tilladelse til regulering af ulv. Blandt årsagerne hertil er formentlig, at der i Tyskland er stort fokus på afværgeforanstaltninger, som kan forebygge konfliktsituationer, hvor regulering ikke har været nødvendig.«

Dyrenes Beskyttelse i Danmark har ikke noget imod brugen af vogterhunde, og i Tyskland anbefaler Deutscher Tierschutzbund brugen af vogterhunde til beskyttelse af husdyr. De udtaler følgende: »Vogterhunderacer er mere selvstændige og mere uafhængige af mennesker end andre hunderacer. Deres udendørs liv med bevogtning af får er uproblematisk i forhold til andre hunderacer, da de ikke er så påvirkelige af vejrforhold som andre hunde.«

Pyrenæerhunde er ifølge formanden for Arbeitsgemeinschaft für Herdenschutzhunde i Tyskland, Knut Kucznik, den bedste vogterhunderace til får, da den effektivt holder ulve og andre rovdyr væk samtidigt med, at den ikke er aggressiv over for forbipasserende. Ved hundenes blotte tilstedeværelse holder ulvene sig væk. Pyrenæerhunden er udpræget defensivt anlagt. Hvis en person trænger ind i indhegningen og nærmer sig fårene, stiller hunden sig først mellem fårene og personen og advarer med gøen. Nærmer personen (tyven) sig yderligere, trykker og driver hunden fårene væk. Forholder personen sig herefter aggressivt over for hund og får, rejser hunden sig på bagbenene og trykker personen væk med forpoterne solidt plantet på hans skuldre. Vogterhunde betragter fårene som deres artsfæller, da de vokser op med dem. Ifølge Arbeitsgemeinschaft für Herdenschutzhunde i Tyskland vænnes hvalpene allerede fra fødslen til at blive håndteret og berørt af mennesker og dermed blive socialiseret med mennesker. Fra 4.-8. leveuge vænnes de til at lystre ved deres navn og til at blive håndteret. Fra 8.-14. leveuge vænnes de til halsbånd, og fra 14. leveuge lærer de at gå i snor og blive transporteret, så de senere ikke modsætter sig f.eks. et dyrlægebesøg. Sideløbende modvirkes aggressiv adfærd.

Vogterhunde som pyrenæerne lever et misundelsesværdigt, godt hundeliv. Det er sunde, stærke og glade hunde, som har daglig social kontakt med deres ejere, hvilket indbefatter masser af klap og kærtegn, og hundene lever længere sammenlignet med racer af tilsvarende størrelse. De lader sig klappe af fremmede, som er i følgeskab med hundenes ejer.

De er en gevinst for turismen i offentligt tilgængelige områder, hvor de vogter fåreflokke. Det viser erfaringer fra Tyskland, idet hundene snarere virker tiltrækkende på forbipasserende end skræmmende. Blandt flere danske svineavlere med frilandssøer har pyrenæervogterhunde gennem 8-10 år været brugt og bruges stadig med succes mod ræve, der tager de nyfødte grise. Hundene har vist sig så effektive, at nogle svineavlere har kunnet slukke for strømmen på hegnet, da tabet af smågrise svandt drastisk ind. Mange af de svineavlere, der bruger pyrenæerhunde til beskyttelse af deres frilandssøer, udtaler samstemmende, at de uden hundene havde været nødt til at dreje nøglen om og opgive erhvervet.

Svineavler Poul Outrup ved Løgumkloster, som står for omkring 5 pct. af den samlede danske produktion af frilandssvinekød, fik for tre år siden to pyrenæerhunde til at vogte blandt frilandssøerne.

Han skønner, at tabet af smågrise til ræven før anskaffelsen af hundene var omkring 400 pr. år.

Siden anskaffelsen af hundene mister han ikke længere grise, og hundene sparer ham dermed for ca. 150.000 kr. om året. Et dansk-tysk netværk, som skal formidle viden om hundenes opdragelse og træning ved hjælp af bl. a. workshops, er under udarbejdelse. Netværket skal også danne basis for indførsel af nyt avlsmateriale til den eksisterende, lille bestand af pyrenæerhunde i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Der blev også stillet mange krav, da vi var unge – men vi blev ikke forstyrret af smartphones
Kåre Lauring
Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.
Kronik: Liberal Alliance er protestpartiet, der lod sig afmontere
Camilla-Dorthea Bundgaard
Liberal Alliance har stillet sig bag en række aftaler, som det slet og ret skulle have forhindret i nogensinde at kunne blive virkeliggjort. At være en klods om benet på Løkke og en decideret kæp i hjulet på alt, hvad der ikke er liberalistisk, var partiets raison d’être.
Veteran: Hvis vi ender i krig eller konflikt, bliver det et fald fra første sal med altan og havudsigt ned i affaldskælderen uden vinduer
Jacob Panton
Det gør ondt, når USA over næsten et årti nævner os som et af de lande, der ikke skuldrer sit ansvar. Lige nu leverer USA 70 pct. til Natos budget, mens andre lande ikke betaler det, de skal. Når man er venner, må man løfte i fællesskab. Vi deler de samme værdier. Vi skal være der for hinanden. Danmark er der desværre bare ikke mere. Vi har svigtet og lever ikke op til aftalen.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Martin Ågerup ser muslimer uden at se islam

Mikael Jalving
Kultur og islam stikker dybere end til et juridisk eller filosofisk spørgsmål om skyld og ansvar. Kulturer spørger ikke om lov.

Blog: Dansker tur/retur: Lad os være stolte af at være danskere

Anna Thygesen
Det er mig en gåde, hvorfor mange danskere opfatter enhver form for national stolthed som racistisk og udskammer og håner folk, der tillader sig at være stolte over at være danske.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her