Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Bæredygtig vækst med havbrug

Havbrug er en af de mest miljøvenlige fødevareproduktioner, men der hersker desværre en række fordomme om opdræt af fisk i havbrug. Det kan understøttes med en ”havets planlov”.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Anders Grosen (AG) har i to debatindlæg i Jyllands-Posten anført en række påstande om de miljømæssige effekter af et nyt havbrug ud for Endelave i Horsens Fjord. AG udelader behændigt en række væsentlige fakta og efterlader derfor læseren med et misvisende og faktuelt forkert billede af virkeligheden.

Fisk er en sund fødevare, og vores forbrug stiger år for år, men vi kan ikke få nok fisk fra det traditionelle fiskeri. Derfor skal væksten komme fra akvakultur. Vi har i Danmark en stærk erhvervsklynge, som kan bidrage med flere fisk, vækst og nye arbejdspladser.

I EU importerer vi 68 pct. af de fisk, vi spiser. En betydelig del er opdrættede fisk, men desværre er kun hver tiende fisk opdrættet i EU. De fleste importeres fra lande uden for EU, f.eks. Norge, Vietnam og Tyrkiet. EU-Kommissionen har beregnet, at der skabes ca. 5.000 nye job, hver gang vi øger forbruget af egne opdrættede fisk med 1 procentpoint. Akvakultur bidrager positivt til vækst, folkesundhed og beskæftigelse. Derfor indgår akvakultur både i EU-Kommissionens strategi for blå vækst og den danske regerings vækstplan for fødevarer.

Det politiske dilemma er, om væksten skal ske i Danmark, eller om vi vil outsource produktionen til andre lande. Svaret må bero på en saglig afvejning af fordele (vækst og beskæftigelse) og ulemper (miljøeffekter).

Akvakultur er én af de mest miljøvenlige fødevareproduktioner, men enhver produktion af animalsk protein, herunder også akvakultur, har et miljømæssigt fodaftryk, og derfor søger vi til stadighed nye veje, som kan reducere miljøbelastningen.

Vi drøftede forskellige muligheder for ansvarlig vækst i den tidligere regerings akvakulturudvalg, som havde deltagelse af NGO’er, myndigheder, forskere m.m. For havbrug blev vi enige om tre veje til vækst.

Én mulighed er at flytte havbrug ”på land” i lukkede, recirkulerede systemer. Langsand Laks i Hvide Sande og Danish Salmon i Hirtshals er eksempler på virksomheder, der har valgt at investere i recirkulering.

En anden mulighed er at placere nye havbrug på såkaldte off-coast-lokaliteter, som ligger langt fra kysten og uden for vandområder med reduktionskrav for kvælstof. Flere danske havbrugsvirksomheder har vurderet, at det kan være en farbar vej, og de arbejder nu på at etablere nye produktioner.

Den tredje mulighed er kompensationsopdræt, hvor opdræt af fisk kombineres med opdræt af f.eks. muslinger og/eller tang. Pointen er her, at produktionen af muslinger og/eller tang optager den samme mængde kvælstof, som der kommer fra fiskeproduktionen. På den måde sikrer vi, at der ikke udledes mere kvælstof til vandmiljøet.

Det nye havbrug ved Endelave er det første større kommercielle projekt, hvor der investeres i kompensationsopdræt. AG og andre kritikere har med stor iver angrebet Endelave Havbrug, men lad os se nærmere på sagens fakta.

Projektet bygger på et særdeles grundigt forarbejde. De miljømæssige effekter er analyseret og vurderet af to uvildige og kompetente ingeniørvirksomheder, Orbicon og DHI. Resultaterne foreligger i form af en VVM-redegørelse og en Natura 2000-konsekvensanalyse. Ordvalget i begge rapporter er »ingen eller kun mindre negative miljøeffekter«. Sidstnævnte vil i givet fald være sæsonbetonede og midlertidige.

Havbrug skal overholde gældende vand- og naturplaner, og ansøgningsmaterialet er vurderet på bl.a. dén baggrund. Miljøstyrelsen konkluderer således, at projektet vil kunne leve op til kravene i vandplanerne.

Et nyt havbrug må ikke give anledning til udledning af mere kvælstof i vandområder med reduktionskrav for kvælstof. Fiskeproduktionen på det nye havbrug ved Endelave giver anledning til en udledning på 88 tons kvælstof, men der fjernes en tilsvarende mængde ved det samtidige opdræt af muslinger og tang. Derfor er projektet som helhed kvælstofneutralt.

Der er endvidere lavet en konsekvensanalyse, hvor det sammenfattende vurderes, »at ingen af de potentielle påvirkninger vil have et omfang eller en intensitet, som kan medføre nogen skadelig effekt på Natura 2000-området«.

Endelave projektet er investeringstungt og ikke uden risici. Der er derfor forud for ansøgningen gennemført en række videnskabelige forsøg med brug af fangkulturer, hvor effekten er dokumenteret. Der tages yderligere foranstaltninger ved, at anlægget er dimensioneret til at kunne fjerne mere kvælstof, end beregningerne tilsiger, og ved at produktionen opbygges trinvist.

Vi udfordres af tilgængeligheden af marineråvarer til fiskefoder, men i dag bruger vi kun ca. 1,4 kg vildfisk for at lave 1 kg ørred i havbrug. Det skyldes bl.a., at vi i langt højere grad udnytter restprodukter fra vores forarbejdningsindustri til produktion af fiskemel og fiskeolie. Vi anvender også kun marineråvarer, der kommer fra regulerede fiskerier (ICES og FAO). En udvikling i anvendelsen af muslinger og tang til fiskefoder kan bidrage til at reducere presset på de marineråvarer.

Sygdomme er et reelt problem i produktionen af husdyr, men vi bruger kun antibiotika, når det er ordineret af en dyrlæge. Der er lavet omfattende beregninger over, hvilke rester af medicin der potentielt kan blive udledt fra havbruget, og de viser, at der ikke vil være problemer med at overholde gældende miljøkrav. Vi vaccinerer vores fisk og arbejder målrettet på at udvikle mere effektive vacciner, så vi i endnu højere grad kan undgå behandlingskrævende sygdomme i fiskeopdræt.

Udslip af fisk påfører havbrug store økonomiske tab, og derfor tages der en række forholdsregler for at mindske risikoen. Vi tester p.t. nye og mere robuste materialer i et forskningsprojekt. Resultaterne er lovende. Det nye udstyr klarede med bravur stormene ”Allan” og ”Bodil”, og det til trods for at det blev testet på Danmarks suverænt mest eksponerede havbrugslokalitet. Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua) vurderer ydermere, at der ikke er væsentlige effekter af undslupne fisk.

Vi ser gerne, at der vedtages en havets planlov, og har foreslået, at der udpeges særlige zoner til nye havbrug. Sådanne zoner skal afstemmes med relevante og legitime interessenter. Derfor ser vi også frem til et nyt EU-direktiv, som pålægger medlemsstaterne at gennemføre marin fysisk planlægning. En sådan planlægning er i alles interesse.

Der er gode betingelser for havbrug i de danske farvande. Der er en vekslende saltholdighed, som holder ørrederne fri for lakselus, og der er god gennemstrømning fra Østersøen og ud igennem Kattegat. Der er derfor ideelle forhold for opdræt af forskellige kulturer af tang, muslinger og fisk. Disse gunstige, naturgivne forhold bør vi udnytte til gavn for dansk eksport og for beskæftigelsen i de mindre byer langs vore kyster.

Vi har en stærk dansk erhvervsklynge i form af udstyrsleverandører, fiskefoderproducenter, producenter af fiskemel/-olie, primærproduktion samt forarbejdning og eksport. Vi har opgjort eksportpotentiale til 11 mia. kr. og 1.800 nye job. Dansk akvakultur rummer derfor et betydeligt vækstpotentiale. Regeringen konkluderer i vækstplanen for fødevarer, at det kræver et øget råvaregrundlag, og havbruget ved Endelave er et vigtigt bidrag til at løse den udfordring.

Spørgsmålet er, om vi skal øge importen af opdrættede fisk eller opbygge en potent dansk produktion til gavn for miljøet, beskæftigelsen, folkesundheden og økonomien. Alternativet til en dansk produktion er nemlig, at havbrug placeres i lande, hvor der er væsentlig færre krav til miljø- og fødevaresikkerhed. Vi mener, at svaret er indlysende, men det fordrer, at vi ser sagligt på substansen og ikke baserer vores beslutninger på følelsesladet retorik.

Projektet ved Endelave viser, at det er muligt at kombinere hensyn til miljø og hensyn til økonomisk vækst. Men det viser desværre også, at der fortsat er mange fordomme og misforståelser om havbrug og akvakultur. Vi tager gerne dialogen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.