Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Den kinesiske skueplads - 25 år efter

Den kinesiske partistat er gået fra at fængsle ham som kontrarevolutionær til lige så stille at understøtte hans idéer. Han Donfang er en usædvanlig skæbne fra Den Himmelske Freds Plads i Beijing, der fortæller om 25 års udvikling i Kina.

Han Dongfang var elektriker ved Kinas jernbaner i 1989. Og nygift, da han og hustruen en dag i april kom kørende med bussen gennem Beijing og så demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads i Beijings hjerte. De hoppede af for at kigge nærmere på den hidtil største udfordring af kommunistpartiets ledelse i Kina.

I Beijings – og andre storbyers - gader krævede millioner af kinesere i ugevis opgør med magtmisbrug og korruption og forlangte indflydelse på deres egen tilværelse.

I dag fortæller Han Dongfang i sit eksil i Hongkong: »De studerende citerede berømte europæere om demokrati, frihed, menneskelig værdighed og meget mere. Begreber, som slet ikke var relevante i vores tilværelse. Det var en åbenbaring! Pludselig forstod jeg min ungdom, min barndom, alting, mine erfaringer, retfærdighed – og det modsatte – i hæren; alting faldt på plads, og det var de ukendte studerendes ord, der med deres vidunderlige logik kædede det hele sammen i min bevidsthed.«

Han Dongfang virker forbløffet over, at det stadig er sådan – et halvt liv og mange dramatiske erfaringer og bedrifter senere. For med sin nye indsigt blev Han Dongfang få uger senere medstifter af Gongzilian – Beijings Uafhængige Sammenslutning af Arbejdere, Det nye Kinas første uafhængige fagforening. Det var almindelig kendt, at Kinas mægtigste mand dengang, Deng Xiaoping, stod bag en leder i partiavisen Folkets Dagblad, hvori han bekendtgjorde, at hvis arbejderne og bønderne sluttede sig til studenterne, havde man stadig Kinas tre millioner soldater til at opretholde ro og orden.

Han Dongfang var optaget af hverdagen. På arbejde bestemte chefen lønnen, og kun de, der havde gaver med hjem til ham fra godstransporterne rundt i landet, fik lønforhøjelse og bonus. Han Dongfangs fornemmelse for demokrati var modsætningerne i forhold til de selvoptagede og småkorrumperede overordnede. Og alt, hvad de unge demonstranter sagde, rimede på hans lede ved tingenes tilstand.

Den 2. juni 1989 erklærede myndighederne Gongzilian for kontrarevolutionær. Den 3. juni om aftenen var Han Dongfang stadig på Den Himmelske Freds Plads. Han sov, da kampvognene kom. Han blev hjulpet til flugt. Efter to dage tog han sin cykel med en diffus plan om at cykle rundt i Kina og fortælle folk, hvad der var sket i Beijing.

Men da han så sit kontrafej i medierne på listen over eftersøgte kontrarevolutionære forbrydere, meldte han sig – med hårdnakket påstand om ikke at have overtrådt nogen kinesisk lov. Det var magthaverne naturligvis ligeglade med, men en fortid som mønstersoldat betød, at han – som den eneste – ikke fik tæv i fængslet. Der var psykisk pres som søvnberøvelse, men ikke fysisk vold.

En dag blev han ført til en anden afdeling for »at lære at samarbejde, så vi kan passe vores arbejde. Jeg håber, du lærer det her.« Den ny celle var 14 m2 med 24 mand i. Døren smækkede. »Jeg må have lignet et spørgsmålstegn. De sagde: Vi har alle sammen TB, nogle også smitsom leverbetændelse. Jeg levede sammen med TB-fangerne i ni måneder. Jeg fik heldigvis ikke leverbetændelse. Får man begge dele, så dør man.«

Han ler.

I begyndelsen af 1991, 27 år gammel, var Han Dongfang døende af TB. Han blev indlagt, udskrevet i maj og sendt hjem – efter to år i fængsel uden retssag. Den amerikanske fagbevægelse samlede ind, så han kunne få behandling i USA. Han blev afvist ved grænsen, da han forsøgte at rejse hjem i 1993 – og slog sig ned i Hongkong. For i 1997 overdrog kolonimagten gennem 156 år, Storbritannien, Hongkong til Kina, og dermed ville Han atter være i Kina, selvom han ikke måtte komme hjem.

I Hongkong stiftede Han China Labour Bulletin, CLB, der samler oplysninger om arbejdere, arbejdspladser, konflikter og overgreb på fastlandet. I 1997 oprettede han et radioprogram om arbejdernes vilkår i Kina.

Programmet har flere millioner lyttere og sendes stadig tre gange om ugen. Siden hjalp CLB folk med at gå til domstolene med sager om sikkerhed på arbejdspladsen. Mange sager blev vundet, fordi anklagere og dommere overraskende valgte at skifte de ideologiske retsprincipper ud med juridiske. CLB har mange diskrete samarbejdspartnere på fastlandet, bl.a. jurister, og iøjnefaldende tilstedeværelse på nettet.

Magthaverne ringer somme tider til Han Dongfang i radioen, så han ved, at de forstår, at han ikke er ude på at vælte dem fra magten, men ønsker at skabe anstændige vilkår for Kinas mindst 600 mio. arbejdere.

Så mange sager er det naturligvis umuligt at føre ved domstolene. Så nu taler CLB for, at hver enkelt arbejdsplads må forhandle sig frem til at løse sin egen situation. Arbejderne skal vælge deres egne tillidsfolk på arbejdspladsen; de skal ikke længere udpeges af og blandt Kinas LO, ACFTU’s bureaukrater eller af arbejdsgiveren.

Han Dongfang påpeger det mærkværdige i, at Kinas Kommunistparti ikke tør lade arbejderne tale og tænke på egne vegne. Til gengæld står partiet ikke længere egenhændigt bag overgrebene, eftersom de fleste virksomheder drives kommercielt, det være sig kinesiske eller udenlandske, privat- eller statsejede.

Kampen ligger et andet sted. Loven kræver sikre arbejdsvilkår og anstændig løn.

Arbejderne må ikke brænde ihjel, indånde gift, få arbejdsskader og dø for tidligt.

Så CLB navigerer uden om retten til forsamling og slagordene om frie fagforeninger – og gør livet lettere for kommunistpartiet ved at skabe ro og stabilitet på arbejdsmarkedet.

»Vores pointe er, at lokale overenskomstforhandlinger handler om fornuftig økonomi. Det er ikke politik. Dermed er Kinas arbejderbevægelse et økonomisk forehavende, ikke politisk.«

Han Dongfang ved godt, hvordan tingene hænger sammen, men han forstår også at operere i Kinas virkelighed. Modellen med lokale overenskomstforhandlinger har allerede løst store konflikter på kinesiske arbejdspladser.

Han Dongfang kalder det en win-win-winsituation: Arbejderne får ordentlige vilkår, arbejdspladsen får ro om produktionen, og magthaverne får den sociale stabilitet, som de ønsker sig, og som er selve forudsætningen for Kinas videre eksistens.

Hvis det lykkes, vil mange af de strejker, der finder sted i Kina i dag, helt udeblive.

Næste store forhindring for at fremme kinesiske arbejderes vilkår er fagforeningerne selv, nemlig ACFTU, 900.000 lønnede fuldtidsansatte, hvis fremmeste interesse ifølge Han Dongfang er deres egen beskæftigelse, ikke arbejdernes vilkår. Hverken partiet eller regeringen har noget imod, at ACFTU bliver en ægte arbejderorganisation.

Der er løbet meget vand under broen, siden Han Dongfang kastede sig ind i kampen for Kinas arbejdere.

Selvom han blankt afviser at tage æren, er der ingen tvivl om, at han sammen med sine 15 medarbejdere i China Labour Bulletin i Hongkong har gjort mere for kinesiske arbejdere end nogen anden de forgangne 25 år.

Partistaten er gået fra at fængsle ham som kontrarevolutionær – det er en forbrydelse, der i mellemtiden er slettet i Kinas straffelov – til lige så stille at understøtte hans idéer. Her er hemmeligheden, at Han Dongfang holder sig langt væk fra at udfordre kommunistpartiets enevælde. Dertil finder han ikke tiden moden endnu.

Han Dongfang giver sig selv 10 år mere til en reform af fagbevægelsen i Kina. Demokratisk valgte tillidsfolk skal forhandle overenskomst på fabrikken, hvor arbejderne skal organisere sig, og tillidsfolkene sikres mod fyring. Den proces skal vokse ind i og reformere ACFTU nedefra. I bedste fald, siger Han, vil det skabe et helt nyt socialt og demokratisk sprog og værdier, som vil forplante sig ud i det omgivende samfund.

Han er udmærket klar over, at det er en vældig ambition. Men omvendt har han jo allerede bragt det langt videre, end nogen – ham selv inklusiv – havde forestillet sig.

»Giv mig 10 år. Så har jeg fuldført min del af opgaven. Om 10 år forlader jeg arbejderbevægelsen.« Til den tid er Han Dongfang 60 år.

Mette Holm er journalist og var i seks år Asien-korrespondent for JP. Hendes bog, ”Dagbog fra Beijing – 25 år senere; hvor gik kineserne hen?” er netop udkommet.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?
Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her