Liberale mod børneomskæring

Debatten om omskæring af drenge er aktuel og relevant: Skal det være forbudt, at forældre lader deres drengebørn omskære, eller skal det fortsat være tilladt?

Vi er alle tre liberale, i forskellige grader, og vi griber derfor ikke let til forbudsvåbnet. Men når det handler om omskæring af børn, så mener vi, at det er berettiget, at vi blander os som lovgivere.

Modstandere af et forbud eller af yderligere begrænsning af mulighederne for omskæring siger, at det handler om rummelighed og religionsfrihed, og at staten ikke skal regulere langt ind i familiers anliggender.

Det er argumenter, som vi er modtagelige over for. Ellers ville vi ikke være liberale. Forældre har bestemt ret til at præge deres børn og opdrage dem efter egen overbevisning.

Men børn har også rettigheder. Der bør være grænser for, hvad forældre må gøre mod deres børn. Det er f.eks. ulovligt at banke sine børn gule og blå, uanset hvor meget forældrene selv måtte mene, at det er fornuftigt og til barnets bedste at gøre det.

Loven er her udtryk for det forhold, at vi er mange, som ikke kan se stiltiende til, hvis vi ser børn, som bliver hårdt fysisk afstraffet af deres forældre. I de situationer vil vi gribe ind, og det afspejles så også af lovgivningen.

Det er hverken vores ønske at lange ud efter religioner og kulturer eller at fortælle en masse forældre, der som alle andre forældre ønsker det bedste for deres børn, at de er dårlige forældre, for det mener vi ikke, at de er.

Men vi mener, at de, når det handler om omskæring, har en forkert opfattelse af, hvor langt de må gå for at sikre børnenes tilknytning til en bestemt religion eller en bestemt kultur.

Vi taler meget om børn og unge, som er udsat for en social kontrol, som går over gevind.

Social- og Ligestillingsministeriet har netop offentliggjort en rapport, som fastslår, at social kontrol, særligt blandt nydanskere, fortsat er et stort problem. Og det er et problem, som vi stort set alle er enige om, at vi skal forsøge at begrænse. Er omskæring ikke i virkeligheden et temmeligt vidtgående eksempel på netop en uacceptabel social kontrol? Det er jo, de facto, at mærke sit barn med sin egen religiøse overbevisning, sin egen kulturelle skik eller sin egen opfattelse af kroppen på en helt fysisk og håndgribelig måde, som barnet, uagtet sin egen religiøse praksis, sine egne kulturelle skikke og sin egen kropsopfattelse senere i livet, aldrig kan komme af med eller blot modificere.

Oven i kommer, at mere og mere forskning peger på, at risikoen for komplikationer såsom betændelsestilstande, permanent ubehag, seksuelle vanskeligheder osv. selv ved de mest nænsomme indgreb er til stede i et slet ikke ubetydeligt omfang.

Man skal være varsom med forbud, som har til hensigt at redde mennesker fra sig selv. Vi anerkender, at mennesker kan leve på måder, som vi ikke bryder os om, men hvis det ikke går ud over andre end dem selv, så skal der meget gode argumenter på bordet for at retfærdiggøre et forbud. Nogle liberale mener, at disse gode argumenter slet ikke findes.

Men når det handler om omskæring, så taler vi om noget andet. Vi taler om forældre, som beslutter, at forhuden på deres drengebørn skal skæres af. Det er ikke drengene selv, som beder om at få fjernet deres forhud – det er deres forældre, som på drengenes vegne beslutter, at det skal ske.

Det sker i overensstemmelse med gamle religiøse traditioner og i den bedste mening, ingen tvivl om det, men det handler ikke om mennesker, som gør noget i deres eget liv efter eget valg, men om mennesker, som gør noget mod andre mennesker.

Vi mener, at der skal være meget vide rammer for forældres ret til at bestemme over deres egne børn. Det er nødvendigt for, at forældre kan opdrage og præge deres børn. Det er også nødvendigt for at sikre en grundlæggende frihed og autonomi for familierne – så de kan være herre i eget hus.

Men der skal også være grænser. Børn er ikke forældres ejendom, som forældrene kan gøre med, hvad de vil.

Der er tilfælde, hvor man må sige, at hensynet til barnets ve og vel trumfer forældrenes forventning om ikkeindblanding i familielivet.

Tilfælde, hvor børn som små individer også har krav på rettigheder og individuel frihed.

I Danmark bakker vi op om børnerettighederne. En af disse lyder, at også børn har ret til det, der kaldes kropslig integritet, d.v.s. retten til at bestemme over deres egen krop. Den ret bryder omskæring fundamentalt med.

Derfor har vi også et forbud imod omskæring af piger, uanset størrelsen af indgrebet.

En enkelt dom er faldet i 2009, hvor en mor til to piger blev idømt et halvt års ubetinget fængsel og halvandet års betinget fængsel for i Sudan at have ladet læger bortskære forhud på klitoris og dele af de indre skamlæber på hendes døtre.

Selv om der er væsentlige forskelle på omskæring af piger og drenge, så er det relevant at diskutere,om omskæring af drenge bør være omfattet af samme forbud som omskæring af piger. Loven forbyder bortskæring af ”kvindelige ydre kønsorganer”. Den kønsdiskrimination, som er i loven i dag, er svær at forstå.

Er vi så ude på at angribe mangfoldigheden og forskelligheden i Danmark? Er vi ude efter muslimer og jøder? Overhovedet ikke, og vi har intet imod, at myndige mennesker lader sig omskære efter eget valg. Voksne mennesker må generelt helt selv om deres religiøse ritualer, og de må skære hud af, tatovere sig, banke pinde gennem ørerne og alt muligt andet af religiøse, kulturelle eller æstetiske årsager. På sig selv.

Men når man laver fysiske, irreversible og unødvendige indgreb på små børn, så synes vi, at man har overskredet en grænse for, hvor meget ens religiøse praksis eller kultur skal have lov til at gå ud over et andet individ.

Vi er ikke imod omskæring, men ønsker en diskussion om børneomskæring, fordi vi mener, at det er det enkelte menneskes ret at bestemme, om dets krop skal underlægges en omskæring eller ej.

Det er religionsfriheden, vi på den måde vil angribe, siger nogle. Det mener vi ikke.

Frihed er retten til at gøre med sig selv, hvad man vil.

Frihed er ikke retten til at gøre med andre, hvad man vil, og der findes ingen frihedsret, som tillader, at man gør hvad som helst ved sine børn.

Heller ikke selv om man begrunder det med sin religion.

For at opsummere: Dette ikke er en negativ kamp mod mangfoldigheden eller retten til at praktisere sin religion og sine kulturelle skikke, men en positiv kamp for børns rettigheder og for selv små individers ret til at kunne bestemme selv, når de bliver voksne.

Vi er liberale, og vi ser det som vores pligt at beskytte friheden for konkrete mennesker, både voksne og børn.

Og frihed er efter vores mening også retten til at beholde sine kropsdele, selv om religiøse traditioner byder, at de skal skæres væk.

Det gælder både for piger og drenge.

Vi er givetvis ikke enige med alle i vores respektive partier og taler kun på egne vegne som folkevalgte, men det tabu, der eksisterer på Christiansborg for at tage debatten om omskæring af drengebørn, bør brydes, så vi får en fordomsfri og saglig diskussion om emnet.