Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvor sandt skal en minister tale?

Ministrene har pligt til at tale sandt over for Folketinget. Men i praksis er sandhedspligten en pligt med modifikation.

Artiklens øverste billede

»Sandheden er ilde hørt, værre lidt og værst lønnet« hed det hos Peder Syv. Alligevel må ministre ikke lyve. Ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, siger herom, at en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed »giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen«.

Ministeransvarlighedsloven blev vedtaget i 1964. Baggrunden var meget alvorlig. Grønlandsminister Johannes Kjærbøl havde givet Folketinget vildledende oplysninger. Johannes Kjærbøl var i Folketingets spørgetid i 1957 blevet spurgt af et grønlandsk folketingsmedlem, om det på grund af storme og isbjerge var for farligt at sejle med passagerer om vinteren mellem Danmark og Grønland.

Kjærbøl svarede fra Folketingets talerstol »nej« og læste op af en erklæring, der var afgivet af Den Kgl. Grønlandske Handels kaptajner. Af erklæringen fremgik, at man roligt kunne sejle. Det var heldigt for Kjærbøl, for han havde netop fået en bevilling til et stort nyt grønlandsskib igennem Folketingets Finansudvalg.

To år senere, den 30. januar 1959, forliste så det nye grønlandsskib m/s ”Hans Hedtoft” på sin jomfrurejse. Det skete syd for Kap Farvel i en orkan. Alle 95 ombord druknede.

Efter forliset kom det frem, at der i virkeligheden eksisterede to kaptajnserklæringer fra 1957. Den første frarådede sejlads. Den anden, der kom tre dage senere, anbefalede sejlads. Men Kjærbøl oplyste i Folketinget kun om erklæring nummer to.

En dommerundersøgelse afslørede, at Kjærbøl havde skældt kaptajnerne huden fuld, da han modtog den første erklæring. Han gav, som ministersekretæren forklarede, kaptajnerne »af grovfilen«. »Hvis de tøsedrenge ikke vil sejle, så skal jeg sgu nok få dem til det«,havde Kjørbøl sagt. Det hjalp. Kaptajnerne blev bløde i knæene og afgav så erklæring nummer to med den modsatte konklusion: Man kunne roligt sejle. Der var ingen fare.

Kjærbøl slap kun på et hængende hår for en rigsretssag. Regeringen (Socialdemokratiet, De Radikale og Retsforbundet) var en flertalsregering, og det hindrede, at et forslag om en rigsretssag kunne vedtages.

Kjærbøl-sagen viser noget vigtigt ved ministrenes sandhedspligt. Selv om den er foreskrevet i loven, er det efter grundloven op til Folketingets flertal, om sandhedspligten skal gøres gældende. Det er efter grundlovens § 16 Folketingets flertal, der afgør, om der skal rejses sag ved Rigsretten om ministerens juridiske ansvar. Og det er efter grundlovens § 15 også Folketingets flertal, der afgør, om en minister skal stilles politisk til ansvar ved, at Folketinget vedtager et mistillidsvotum eller udstyrer ministeren med en næse af passende længde.

Mange sager har i de seneste årtier vist, at det kan koste ministeren embedet, hvis han tager for let på sandhedspligten.

Blandt de vigtigste eksempler kan nævnes Anders Fogh Rasmussen, der i november 1992 faldt som skatteminister på sagen om den kreative bogføring, og statsminister Poul Schlüter, der faldt på Tamil-sagen to måneder senere. I begge tilfælde var det brud på sandhedspligten over for Folketinget, der tvang ministrene til at gå for at undgå et mistillidsvotum.

Som nyeste skud på stammen var vi for et par uger siden vidner til, hvorledes justitsminister Morten Bødskov blev tvunget til at gå efter at have været i klemme i sandhedspligten, da han forklarede Folketinget om, hvad der var baggrunden for aflysningen af Folketingets Retsudvalgs besøg på Christiania.

Kigger man på de seneste mange års politiske skandalesager, er det karakteristisk, at i de tilfælde, hvor ministerhoveder er rullet, har det oftest været på grund af brud på sandhedspligten. Nogen facitliste til, hvordan sandhedspligten nærmere skal forstås og administreres, findes imidlertid ikke. Det er efter grundloven i meget vidt omfang op til Folketinget selv at vurdere. Det har også sine gode grunde.

For det første fordi det kræver indlevelse i det praktisk-politiske liv at afgøre, om en oplysning er ”urigtig” eller ”vildledende”, eller om der er fortiet ”væsentlige” oplysninger. Selv hvis det skulle komme så vidt som til en rigsretssag, vil det være sådan. Rigsretten består af 15 højesteretsdommere og 15 folketingsvalgte lægdommere, og de vil ved bedømmelsen af sandhedspligtens nærmere indhold være nødt til at erkende, at folketingssalen ikke er en retssal.

For det andet er det som nævnt Folketinget, der bestemmer, om en ministers lemfældige omgang med sandheden overhovedet skal forfølges.

Til syvende og sidst er ministerens sandhedspligt i praksis måske bedst udtrykt i en karikaturtegning, der fremkom i forbindelse med Spar Nord-sagen.

I Spar Nord-sagen nåede den dommer, der undersøgte sagen, frem til, at der var givet et ulovligt skattefradrag på 173 mio. kr. til Spar Nord. Skatteminister Ole Stavad havde imidlertid fra Folketingets talerstol udtalt, at alt var »gået efter bogen«.

Folketinget nedsatte så i oktober 1994 et særligt undersøgelsesudvalg af folketingsmedlemmer for at få belyst Ole Stavads mulige ansvar. Formanden for dette udvalg var SF’s daværende formand Holger K. Nielsen.

Karrikaturen bestod af en række tegninger. På dem alle ser man Holger K. og Ole Stavad.

På den første tegning råber Holger K. til Ole Stavad: »Du lyver!«. På den anden råber han igen: »Du lyver!«. På den tredje råber han det samme: »Du lyver!«.

På den fjerde svarer Stavad: »Har du flertal for det?«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.