Det var tidligt om morgenen den 24. oktober 1962, da man fra Langeland gjorde opdagelsen. Et sovjetisk skib på vej til Cuba var vendt om og havde nu sat kursen mod Østersøen. M/S "Krasnograd" sejlede nordpå to dage forinden, som så mange andre sovjetiske skibe havde gjort det før. Hvorfor var skibet nu vendt om? Hvad var der sket i mellemtiden? Og hvorfor blev denne observation i løbet af et par timer videregivet til de højtstående generaler og admiraler samt allierede i Nato?
Cuba-krisen var lige brudt ud. USA’s præsident John F. Kennedy havde natten til 23. oktober dansk tid holdt en tv-tale, hvori han afslørede den amerikanske viden om de sovjetiske mellemdistanceraketter på Cuba, som russerne havde forsøgt at opstille i al hemmelighed. Kennedy varslede, at amerikanerne ville blokere den sovjetiske skibstrafik til Cuba og forhindre yderligere raketter i at nå frem til øen. I kølvandet på tv-talen reagerede russerne ved at udsende kodede meddelelser til flere af de sovjetiske skibe på vej til Cuba, og et par af de skibe, som ændrede kurs, var M/S Krasnograd og M/S Kasimov.
Gennem årene er der opstået en fortælling, som omhandler Cuba-krisen, danske farvande, sovjetiske skibe og raketter. Hvorfor er fortællingen om disse skibe interessante? Jamen, det er den, fordi fortællingen gennem årene har ændret indhold og udseende på en måde, der er svær at gennemskue, og fordi man igen og igen fra historikeres side har hæftet sig ved en ”ligegyldig detalje”, som ifølge materiale fra FE-arkivet viser sig at være frit opfundet.
I sin bog ”Den hemmelige tjeneste” om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fortæller Bob Ramsing i 1980 om den sovjetiske skibstrafik, at »en nøjere undersøgelse viste, at Krasnograd medførte raketter, der skulle til Cuba.« På samme måde fortæller tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i sin bog ”Fodfejl” ligeledes om sovjetiske »skibe med atommissiler om bord”. Historiker Tage Kaarsted oplyser i ”De danske ministerier”, at sovjetiske fragtskibe transporterede »atomladninger til raketter« til Cuba. I disse bøgers beskrivelser er det uklart, om den vigtige last lå over eller under skibsdækket.
I perioden 1997-2002 bidrog den tidligere marinesoldat fra Langeland, Arthur Christensen, til at give fortællingen en ny drejning ved at beskrive, hvordan han i slutningen af oktober 1962 så raketter på dækket af de sovjetiske skibe. I fem interviews til forskellige aviser og TV 2 gav Arthur Christensen imidlertid fem forskellige forklaringer på sine oplevelser og observationer. Flere andre har på samme måde fortalt, hvordan de andre steder i Danmark var de første til at se sovjetiske skibe med raketter på dækket.
Om det er Arthur Christensens og andres forklaringer, der er endt i Dansk Udenrigspolitisk Historie og koldkrigsrapporten fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), vides ikke. I bind 5 af ”Dansk Udenrigspolitisk Historie” hedder det, at sovjetiske skibe »med raketter på dækket nu var vendt om«, og i DIIS-rapporten fortælles det, at »sovjetiske skibe lastet med raketter sejlede gennem danske farvande«.
Det er i en billedtekst, at DIIS fortæller, at »sovjetiske skibe lastet med raketter sejlede gennem de danske farvande«, hvorefter DIIS oplyser, at der er tale om et billede af agterdækket på M/S Kasimov »taget af flyvevåbnets fotojagere nord for Læsø den 21. oktober 1962, kl. 18.10. Lastens art ses tydeligt,« hedder det.
Første problem med det anvendte billede af M/S "Kasimov" er, at det viser fly – ikke raketter – på dækket af skibet.
Næste problem er, at billedet ikke er taget af skibet på vej til Cuba i oktober, sådan som DIIS påstår, men at det er taget i sidste halvdel af december, da flyene blev sejlet hjem fra Cuba efter at været blevet en del af striden mellem USA og Sovjetunionen.
Man kan spørge sig, hvordan DIIS har fundet frem til den præcise beskrivelser af fotojageres aktiviteter i oktober, når billedet stammer fra et andet tidspunkt. FE angives som kilde til billedtekstens oplysninger, men kan det nu passe? Beskrivelsen fra DIIS har fundet vej ind i Gads koldkrigsleksikon. Her kan man finde følgende beskrivelse af de danske observationer af sovjetiske skibe i sidste halvdel af oktober:
»(…) den 21. oktober kl. 18.10 dansk tid havde et dansk fotorekognosceringsfly fotograferet et sovjetisk fragtskib, M/S "Kasimov", nord for Læsø med en dækslast af mellemdistancemissiler, og den følgende dag, den 22. oktober, observeredes et andet fragtskib, M/S "Krasnograd", ved Anholt med formodet kurs mod Cuba. Den 24. oktober observeredes skibet imidlertid fra Langelandsfortet på sydgående kurs, idet det om morgenen forinden var vendt om. Også M/S "Kasimov" returnerede gennem Storebælt.«
Det opslagsværk, som man kan anvende, når der skal findes svar på dette og hint om Den Kolde Krig, giver på dette punkt en meget misvisende og decideret forkert forklaring på de danske aktiviteter i forbindelse med Cuba-krisen. Det er naturligvis problematisk og bør ikke bortforklares med, at man blot har gjort brug af den eksisterende forskningslitteratur.
I årevis har man skrevet historie uden adgang til efterretningstjenesternes arkiver, men det har ændret sig de seneste 5-10 år. En 3.g-opgave fra 1997 skrevet af en ung kvindelig student på et århusiansk gymnasium viser med al tydelighed, at koldkrigshistorie sagtens kan undersøges og skrives uden adgang til efterretningsarkiver. Ved at stille kritiske spørgsmål og opsøge datidens vidner og aktører kom den unge student tættere på en korrekt og præcis beskrivelse af, hvad der foregik i danske farvande i oktober 1962, end anerkendte historieværker baseret på særlig arkivadgang har gjort det siden 2005.
Hvilken forklaring finder man, hvis man gør brug af efterretningstjenestens arkiv? Arkivalierne er entydige. Der var hverken raketter på dækket af M/S ”Krasnograd” eller M/S ”Kasimov”, sådan som man i årevis har troet og fortalt på Langeland og på Stevns.
”Krasnograd” var det første af flere sovjetiske skibe, som blev observeret med ændret kurs mod Østersøen. Det var formentlig Marinens Udkigsstation på Langeland, som opdagede, at ”Krasnograd” var vendt om på et under Cuba-krisen kritisk tidspunkt, og som rapporterede, at ”Krasnograd” havde lastbiler på dækket, ikke raketter.
Der er heller ikke fundet materiale i FE-arkivet, som underbygger fortællingen om, at danske fotojagere skulle have taget billeder af ”Kasimov” »med en dækslast af mellemdistancemissiler« den 21. oktober 1962, selv om FE i DIIS-rapporten angives som kilde til oplysningerne. Et telegram fortæller, at ”Kasimov” ganske rigtigt blev observeret den 21. oktober ved Læsø og fire dage senere observeret ved Kronborg i sydgående retning. På dækket stod 15 køretøjer og to store trækasser. Ikke et ord om raketter eller missiler.
Havde der været en mindre berøringsangst blandt historikere angående efterretningskilder, kunne man jo for længst have kigget i erindringerne fra den daværende chef for FE, oberst H.M. Lunding, udgivet i 1970.
»Da det kunne konstateres, at visse skibe pludselig vendte om og atter satte kursen mod Østersøen, var dette naturligvis højst opsigtsvækkende og en betydningsfuld oplysning for USA’s præsident Kennedy i den tilspidsede situation,« skriver han.
Her havde man den beretning, som bekræftes af arkivernes materiale. Ikke et ord om raketter eller missiler.
Skal vi historikere skrive om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, bør efterretningsarkiver inddrages på lige for med de forskellige diplomatiske og politiske arkiver som overvejende har dannet grundlag for Den Kolde Krigs historieskrivning herhjemme. Denne lille episode understreger vigtigheden af dette.
Ingen af de fundne FE-rapporter fra 1960’erne og 1970’erne om Danmark og Cuba-krisen omtaler, at skibene skulle have haft raketter om bord.
Havde historikere konsulteret arkiverne, ville de have undgået at genfortælle en gammel skrøne, og man havde undgået, at én fjer blev til ti høns. Eller at én uvending blev til 10 atomraketter på dækket, om man vil.
