Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Højesteretsdommer søges

Højesteret skal have en ny dommer på holdet. En gammel dommer kogte stillingsbeskrivelsen ned til: »En god og fornuftig mand eller kvinde, som også kan noget jura«.

En god dommer er en god og fornuftig mand eller kvinde, som også kan noget jura. Det er fornuften, der er afgørende for den sunde dømmekraft, når paragraffer og lærebøger ikke giver svar.

Forrige fredag blev der opslået en stilling som højesteretsdommer. Ansøgningsfristen er mandag den 24. september. Men hvad skal der egentlig til for at blive ansat?

I retsplejeloven hedder det, at man skal have juridisk embedseksamen for at kunne udnævnes som dommer, og at udvælgelsen skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer. Der skal lægges afgørende vægt på ansøgerens juridiske og personlige kvalifikationer, og også bredden i ansøgerens juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt. Det skal også indgå i vurderingen, at der bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.

Igennem de seneste 100 år har det været sådan, at højesteretsdommere ved udnævnelsen har været omkring 50 år. Denne relativt høje udnævnelsesalder har bl.a. den gode begrundelse, at den udnævnte typisk vil have omkring 25 års juridisk erhvervserfaring. Det giver god mulighed for at vurdere hans eller hendes faglige og personlige kvalifikationer, og det sikrer modenhed og erfaring. Det er efter grundloven næsten umuligt at afskedige en dommer, så det er vigtigt, at man rammer rigtigt ved udnævnelsen. Da der er 19 højesteretsdommere, og da pensionsalderen er 70 år, sikrer udnævnelsesalderen omkring 50 år også, at der cirka hvert år sker en fornyelse af retten.

Endnu omkring 1990 var det sådan, at alle dommere i Højesteret havde en karriere, der var begyndt i Justitsministeriet. Sådan er det ikke længere. I dag har omkring halvdelen af dommerne en sådan baggrund, mens den anden halvdel overvejende har en erhvervsmæssig baggrund som advokat eller professor. Det er godt at have en sådan bredde i dommersammensætningen. I det daglige deltager der altid mindst fem dommere i en sag i Højesteret, og bredden i erhvervsbaggrund og erfaringer er med til at sikre en grundig og alsidig bedømmelse af sagerne.

En nu pensioneret kollega, der i retten var kendt for sin visdom, udtalte engang på sin egen snurrige måde, at det ved ansættelse af en højesteretsdommer ikke kommer an på at finde den bedste ansøger, men at finde den, der er bedst for arbejdet i Højesteret. Det er rigtigt. Arbejdet i Højesteret er i høj grad holdarbejde, og ligesom ved sammensætningen af et hold i fodbold, håndbold eller roning gælder det om at have et mandskab, hvor man supplerer hinanden og forstår at arbejde sammen.

Som højesteretsdommer skal man i en vis forstand være en enspænder, for dommerne forbereder sig hver for sig på en sag. Der kan være meget, der skal læses og gennemtænkes i enrum, og man skal derfor kunne holde sit eget selskab ud. Men man skal også være social.

For når sagen skal afgøres, og dommen skal skrives, foregår det i et tæt samarbejde, hvor diskussionen udspiller sig frit, og hvor alle bliver klogere af at lytte til hinandens synspunkter. Mennesker, der på forhånd anser sig selv for klogere end alle andre, duer ikke til den form for holdarbejde.

En nu for længst afdød højesteretsdommer, Julius Møller, beskrev engang den gode dommer som »en god og fornuftig mand eller kvinde, som også kan noget jura«.

Det er vigtigt, det med fornuften, selv om det også kan være svært at definere mere præcist, hvad der ligger i det, som også af nogle kaldes juridisk jugement. Men fornuften kender man, når man møder den, og det er fornuften, der er afgørende for den sunde dømmekraft, når paragraffer og lærebøger med overspringelser og understregninger ikke giver svar. Og det gør de ofte ikke i de sager, som Højesteret skal tage stilling til.

Når ansøgningerne mandag den 24. september er indkommet, holder Højesterets dommere et møde, hvor vi diskuterer ansøgningerne og indstiller den, vi mener, er den bedst egnede til at blive udnævnt som ny højesteretsdommer. Indstillingen afgives til et særligt uafhængigt dommerudnævnelsesråd, der derefter afgør, hvem der skal udvælges. Hidtil har rådet altid fulgt Højesterets indstilling, hvad der også har gode grunde for sig.

Er man den udvalgte, er man imidlertid ikke dermed udnævnt som dommer. Siden 1753 har det nemlig været sådan, at den nye dommerkandidat skal til ”eksamen” i Højesteret. Her skal han eller hun sammen med Højesterets dommere deltage i fire sager og vise dommerne, at vedkommende er opgaven voksen.

Set fra tilhørerpladserne kan man ikke se, at den pågældende kun er på prøve, for vedkommende har kappe på ligesom dommerne. Men foreløbig er kappen kun til låns. Først efter at have bestået prøven bliver han eller hun udnævnt af justitsministeren og dronningen og får en stemme, der tæller.

Denne særlige eksamen – den såkaldte prøvevotering – var oprindeligt et værn for Højesteret mod den enevældige konge. Man ønskede at have fat i den lange ende, hvis kongen skulle finde på at komme med en uduelig kandidat.

Senere blev ordningen et værn mod justitsministeren. Det blev der brug for i 1907, da justitsminister Alberti ville have udnævnt en byretsdommer, der havde gjort ham en personlig tjeneste, til højesteretsdommer. Efter at have prøvevoteret i tre sager sygemeldte byretsdommer Schou sig og vendte tilbage til sit dommerembede i Fredensborg.

I dag er ordningen et værn for det tilfælde, at Højesteret (eller Dommerudnævnelsesrådet) skulle have fejlvurderet en ansøgers kvalifikationer.

Bortset fra byretsdommer Schou og en landsdommer tilbage i 1772 er alle kandidater bestået.

Forhåbentlig sker det også for den, der skal til eksamen i begyndelsen af det nye år.

I hvert fald kan man være sikker på, at vedkommende strenger sig an til det yderste. For ikke kun dommerkappen, men også æren står på spil.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.