Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Mere åbenhed – forhåbentlig

Lykkes det for det danske formandskab at få vedtaget en revision af åbenhedsreglerne i EU uden på for mange områder at gå på kompromis med de demokratiske åbenhedsprincipper, vil det være en markant sejr for formandskabet.

I et demokrati er det afgørende, at der er åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og de politiske beslutningsprocesser. Det gælder både på nationalt plan og i de internationale institutioner, som i stadig større grad træffer beslutninger, der vedrører de enkelte borgeres hverdag.

En forudsætning for den demokratiske kontrol er, at offentligheden især via medierne kan følge med i, hvad der foregår administrativt og politisk i det offentlige både lokalt, nationalt og internationalt, som indgår i både administrative og politiske afgørelser. Derfor er offentlighedslove både i Danmark og i EU vigtige politikområder, som bør have stor opmærksomhed hos politikerne.

Love om offentlighed og åbenhed er også en vigtig del af ytrings- og informationsfriheden – der også handler om retten til at modtage information, og her er det af afgørende betydning, at medierne kan få indsigt i det offentliges virke.

Områdets betydning har desværre ikke smittet af på handlekraften i det politiske system – og især ikke i Danmark.

På EU-plan har det danske formandskab en mulighed for på en af de sidste dage af formandskabet at bringe udviklingen et skridt frem, idet regeringen skal forsøge at få et kompromisforslag om nye åbenhedsregler vedtaget.

I Danmark burde offentlighedsloven også være på den politiske dagsorden, efter at en kommission under ledelse af den daværende ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen i 2009 fremlagde et gennemarbejdet forslag til en ny offentlighedslov. Offentlighedskommissionen startede sit arbejde i 2002 med det formål at udarbejde et forslag til en moderniseret offentlighedslov, som tog hensyn til bl.a. den teknologiske og mediemæssige udvikling siden 1987, da den nuværende offentlighedslov trådte i kraft. Kommissionen var enig om de fleste forslag – men på enkelte vitale områder var kommissionen delt.

Betænkningen blev fulgt op af et lovforslag fra den daværende justitsminister Lars Barfoed i december 2010 – og en efterfølgende meget grundig behandling i Folketingets retsudvalg, hvor der blev stillet 163 spørgsmål. Lovforslaget bortfaldt, da der blev udskrevet valg sidste år.

Og nu ti år efter er der grund til at huske på daværende justitsminister Lene Espersens begrundelse for at nedsætte offentlighedskommissionen. Den var »at tilpasse loven til nutidens forhold, herunder i relation til den udvikling, der har fundet sted med hensyn til statslige selskaber, udlicitering, digitalisering samt nye og ændrede samarbejdsstrukturer i forvaltningen«.

Denne begrundelse fra 2002 er blevet om muligt endnu mere aktuel i dag, da hele den offentlige forvaltning er blevet digitaliseret. Offentlighedskommissionen fremlagde en række forslag til, hvordan loven kunne tilpasses den digitale udvikling blandt andet med forslag om retten til dataudtræk og indsigt i databeskrivelser – og bestemmelser, som vil gøre det lettere for offentligheden at få øje på relevante dokumenter.

I dag er det et krav for at få aktindsigt, at ansøgeren kan identificere præcis det dokument, der ønskes adgang til. Det foreslås, at det fremover vil være muligt at få indsigt i en sag uden at kende den på forhånd.

Der er også enighed om at udvide offentlighedens dækningsområde, så der tages højde for udlicitering og eksistensen af statsligt ejede selskaber.

Ligesom der bliver indført en pligt til at journalisere i det offentlige. Det er en række moderniseringer, som vil styrke åbenheden – men som borgerne ikke kan drage nytte af på grund af manglende politisk handlekraft.

Når Folketinget – forhåbentlig i den kommende folketingssamling – skal behandle den nye offentlighedslov, er der et par knaster i forhold til flertallets - primært de medlemmer udpeget af ministerierne - forslag, som skal fjernes, for at loven bliver et brugbart demokratisk værktøj:

Flertallet foreslår, at dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer, ikke skal være omfattet af aktindsigt. Dette forslag vil føre til en væsentlig forringelse af offentlighedens ret til indsigt og kontrol med politiske beslutninger.

Flertallet foreslår, at faglige vurderinger, som myndighederne træffer deres beslutning ud fra f.eks. et lovforslag eller en handlingsplan, skal undtages fra aktindsigt. Her er det af væsentlig betydning for den offentlige debat, at sådanne faglige vurderinger bliver offentligt tilgængelige, når lovforslaget, redegørelsen eller handlingsplanen offentliggøres.

Stadig flere politiske beslutninger træffes på baggrund af direktiver og beslutninger i EU.

Derfor er en øget åbenhed også et vigtigt demokratisk tema i EU. De nuværende regler om åbenhed stammer fra 2001.

Siden 2008 har EU-Kommissionen arbejdet med et forslag om ændring af reglerne.

Den fremsatte dengang et forslag om blandt andet at udvide dokumentbegrebet til også at omfatte data, der indgår i de elektroniske systemer, udvidelsen af kredsen af, hvem der har ret til aktindsigt samt et krav om aktiv formidling af informationer fra EU.

Det var et forslag, som rummede en række forbedringer – men stadig på en række områder var utilstrækkeligt. Forslaget blev af EU-Kommissionen sendt til Europa-Parlamentet, som standsede behandlingen af forslaget.

I fjor fremsatte EU-Kommissionen et nyt forslag, som på baggrund af Lissabon-traktaten udvidede bestemmelserne om åbenhed til ikke kun at omfatte dokumenter fra EU-Kommissionen, Ministerrådet og parlamentet – men til at omfatte dokumenter fra alle institutioner under EU.

Dette forslag blev umiddelbart før jul godkendt i EU-Parlamentet, hvorefter det har været op til det danske formandskab at få åbenhedsreglerne ført ud i livet.

Det danske formandskab har nu udarbejdet et kompromisforslag med, hvad regeringen kalder »en pragmatisk og begrænset tilgang, der indebærer, at alene ni enkeltelementer sættes til forhandling til trods for væsentligt mere omfattende ændringsforslag fra kommissionen og parlamentet.«

Den danske regering søger et kompromis, som på en række punkter rummer forbedringer – men som også har nogle begrænsninger for at få alle med.

Et af de politisk vanskelige udestående punkter er at få defineret, hvilke dokumenter der er omfattet af aktindsigten. Et af diskussionspunkterne her er, hvilke dokumenter der kan hentes elektronisk. Ifølge kompromisforslaget ser det ud til, at det kun er udtræk af data, der kan hentes med umiddelbart tilgængelige værktøjer, der er omfattet. En sådan begrænsning vil vanskeliggøre medier og andres mulighed for at få adgang til de mange data og dokumenter, der findes i EU-systemet.

Der er i det seneste danske kompromisforslag en række begrænsninger, som vil udhule værdien af de nye åbenhedsregler blandt indsigt i konkurrence- og statsstøttesager. De begrundes af den danske Europa-minister, Nicolai Wammen, med et ønske om at undgå misbrug. Han henviser til, at det er en udbredt praksis, at advokatfirmaer bruger begæringer om aktindsigt til at forhale konkurrencesager.

Det vil være farligt, hvis sådanne hensyn kommer til at veje tungere end hensynet til informationsfriheden, og det er derfor vigtigt, at det danske formandskab hele tiden har dette for øje og arbejder ud fra den ambition, at målet er at sikre en høj åbenhedsstandard i hele EU-systemet.

Lykkes det for det danske formandskab at få vedtaget en revision af åbenhedsreglerne i EU uden på for mange områder at gå på kompromis med de demokratiske åbenhedsprincipper, vil det være en markant sejr for formandskabet.

Det vil forhåbentligt samtidig inspirere den danske regering til i den kommende folketingssamling at sætte en modernisering af den danske offentlighedslovgivning på dagsordenen.

Beslutningsgrundlaget er til stede – både i EU og i Folketinget – nu ser vi frem til, at politikerne begge steder viser handlekraft. Det vil være en stor gevinst for demokratiet i EU og i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Der blev også stillet mange krav, da vi var unge – men vi blev ikke forstyrret af smartphones
Kåre Lauring
Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.
Kronik: Liberal Alliance er protestpartiet, der lod sig afmontere
Camilla-Dorthea Bundgaard
Liberal Alliance har stillet sig bag en række aftaler, som det slet og ret skulle have forhindret i nogensinde at kunne blive virkeliggjort. At være en klods om benet på Løkke og en decideret kæp i hjulet på alt, hvad der ikke er liberalistisk, var partiets raison d’être.
Veteran: Hvis vi ender i krig eller konflikt, bliver det et fald fra første sal med altan og havudsigt ned i affaldskælderen uden vinduer
Jacob Panton
Det gør ondt, når USA over næsten et årti nævner os som et af de lande, der ikke skuldrer sit ansvar. Lige nu leverer USA 70 pct. til Natos budget, mens andre lande ikke betaler det, de skal. Når man er venner, må man løfte i fællesskab. Vi deler de samme værdier. Vi skal være der for hinanden. Danmark er der desværre bare ikke mere. Vi har svigtet og lever ikke op til aftalen.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Martin Ågerup ser muslimer uden at se islam

Mikael Jalving
Kultur og islam stikker dybere end til et juridisk eller filosofisk spørgsmål om skyld og ansvar. Kulturer spørger ikke om lov.

Blog: Dansker tur/retur: Lad os være stolte af at være danskere

Anna Thygesen
Det er mig en gåde, hvorfor mange danskere opfatter enhver form for national stolthed som racistisk og udskammer og håner folk, der tillader sig at være stolte over at være danske.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her