Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Ungt nej til poppede museer

Unge mennesker stiller kritiske krav til museumsbesøg. De vil ikke nøjes med fadøl og DJ's eller andre smarte tiltag på danske museer. De vil inddrages aktivt, når de går på museum, og det stiller nye, skarpe krav til formidlingen.

Kulturminister Uffe Elbæk har netop udvalgt 15 17 til 24-årige til at agere rådgivere for ham i spørgsmålet om, hvordan kulturinstitutionerne kan udvikle formidling, der giver flere unge brugere appetit på kultur og museer. Der findes dog allerede en hel del danske og internationale undersøgelser og forskning i unges brug og ikke-brug af museer og kultur, som han med fordel kan fordybe sig i som supplering til de unge menneskers råd og vink.

Ifølge de nationale brugerundersøgelser fra 2009 og 2010 er de unge - som andre befolkningssegmenter - underrepræsenterede på de danske museer. I disse undersøgelser dækker ”unge” over en bred gruppe i alderen fra 15 til 30 år. Den spænder i virkeligheden over forskellige livsfaser fra unge under uddannelse, i arbejde eller uden arbejde til småbørnsfamilier. Unge er med andre ord lige så forskellige som resten af befolkningen.

Ifølge en ny undersøgelse af unges brug af museer fra Damvad og Center for Museologi i 2011 er der unge, som foretrækker klassiske museumsoplevelser, og en endnu større gruppe unge, der foretrækker inddragende og sociale aktiviteter på museerne.

De danske unge har samlet set en masse erfaring med museer både gennem deres uddannelse og i deres fritid. Unge, der ikke opfatter sig selv som brugere eller ikke har besøgt et dansk museum inden for det seneste år, fortæller i undersøgelsen, at de på eget initiativ har besøgt museer under udlandsferier eller -rejser, ofte sammen med venner og familie.

Hvorfor overfører de ikke deres interesse for udenlandske museer til danske museer? De unge angiver selv flere grunde hertil, ikke mindst uinspirerende besøg på museer i regi af folkeskolen, hvor lærer og museumsformidler ikke formåede at gøre museumsbesøget vedkommende og motiverende. Det vil sige, at mange af de unge ikke går på museum i deres fritid, fordi de forbinder et museumsbesøg med negative erfaringer fra deres skoletid mange år tidligere.

De unge peger i undersøgelsen på, at museerne har brug for at udvikle og nytænke deres indretning, deres formidlingsmetoder og fritidsprogrammer, og nuancere deres holdninger til unge. Især det sidste er væsentligt, da valg af formidlingsmetoder og fritidsprogrammer på museerne må udspringe af en nuanceret holdning til og forståelse af de unge. Museer må ikke opgive at investere i en fortsat nytænkning af formidling og programmer for unge ud fra en forestilling om, at ungdommens susende hormoner og oplevelsestrang gør det for svært og for dyrt at dyrke dem som publikumsgruppe. Eller tro, at brug af sociale medier og digitale devices eller mere eventprægede tiltag som udskænkning af øl i sig selv ændrer de unges brug af museer og er en nem vej at nå dem. De unge udviser nemlig kritik af de museer, som unødigt lefler for dem. Både digitale medier og events skal have en funktion og være en naturligt integreret del af formidlingen.



Uddannelsesinstitutioner og museer skal ikke opgive deres autoritet som videneksperter. Hovedparten af unge er nysgerrige og videnshungrende. Pointen er, at formidlere og lærere sammen kan udvikle lærende aktiviteter og oplevelser, der fremmer aktiv og konkret brug af den viden, som de unge bliver præsenteret for. Inden for pædagogikken taler man ofte om princippet ”learning by doing”. Det gælder både i fritids- og undervisningssammenhæng.

I de seneste fem år er der i Danmark gennemført en række projekter, som systematisk har arbejdet på at udvikle og forbedre formidlingsaktiviteterne. Disse projekter har bragt de unge på klos hold med et eller flere af museerne i deres skoles nærområde. Et eksempel er intrface, som er en forening bestående p.t. af 45 partnerskaber mellem gymnasieskoler og museer i hele Danmark.

Et intrface-partnerskab består af et gymnasium og et lokalt museum, som samarbejder om at udvikle og gennemføre fagligt relevante undervisningsforløb og museumsoplevelser, der inddrager museet som vidensressource og læringsmiljø. Konceptet udspringer af og er modelleret over et mangeårigt partnerskab mellem Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum. Undervisningsforløbene er typisk tilrettelagt således, at eleverne opholder sig i mange timer på museet, ofte fordelt over flere dage. På nuværende tidspunkt har små 4.000 gymnasieelever deltaget i undervisningsforløb udviklet efter denne model. Det er også værd at bemærke, at der blandt disse elevers lærere er mange, der selv hører til ungesegmentet af befolkningen.

Kulturstyrelsen har
i samarbejde med andre institutioner etableret flere ph.d.-projekter, herunder et igangværende om intrface. Dette projekt skal bidrage til en øget forståelse af, hvad de unge får ud af at opleve museet som ramme om deres undervisning. Nogle af de foreløbige resultater synes at bekræfte følgende antagelser:

Hvis undervisningsforløbet lægger op til, at de unge skal forholde sig til museets genstande ved selv at bruge dem som udgangspunkt for egen faglig fortælling eller formidling, oplever de den forunderlige situation, at de selv skaber viden om genstanden. Dette er med til at understrege, at viden ikke er en konstant størrelse. Samtidig er det at søge viden om en genstand en aktivitet, der kan give en begyndende forståelse for, hvordan viden skabes, og hvad forskning er.

Det er også frugtbart for de unge at møde og tale med professionelle voksne fra en anden vidensinstitution og at opleve, at museumsmedarbejder og lærer supplerer hinanden som synlige og samarbejdende videnspersoner på museet. De unges kritiske kompetencer bliver styrket ved, at de kan stille forskellige faglige personer de samme spørgsmål og opleve at få forskellige svar.

Det at arbejde med faglige forløb i anderledes rammer - på museet - erfares af mange unge som udbytterigt i sig selv. De bliver selv bevidste om, at ”alle sanserne er med”, og at ”man skal tænke ind bag tingene.”

Oplevelsen af at have autentiske genstande lige ved hånden eller at kunne træde ind i f.eks. et historisk miljø nuancerer og konkretiserer den viden, de i forvejen har med sig i bagagen. Oplevelsen af at få en hands-on- og minds-on-fornemmelse af den materielle kultur giver de unge mulighed for at tage andre læringsstrategier i brug end dem, de bruger i klasseværelset. På den måde opdager unge, at der er forskellige måder at lære på.

Imidlertid skal formidlingsmetoder og fritidsprogrammer, som museer gerne vil udvikle og målrette til de unge, afspejle den mangfoldighed, som ungesegmentet selv består af. Det arbejde kan ikke gøres i en håndevending. Skal det gøres ordentligt, kræver det, at der sættes langsigtet og helhedstænkende ind lokalt, regionalt og nationalt.

Efter engelsk forbillede kunne danske politikere etablere et tværministerielt udvalg bestående af repræsentanter fra Kulturministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Disse repræsentanters arbejde skulle bestå i at koordinere indsatsområderne med mulighed for at støtte med permanente driftsmidler de formidlingsinitiativer, som henvender sig til unge, men som også kan vinkles mod andre brugergrupper, og som bygger på lærende samarbejder mellem to eller flere institutioner.

Støtte i form af permanente driftsmidler i stedet for tidsbegrænsede puljemidler til det enkelte museums udvikling af formidlingsaktiviteter til alle typer af unge ville sikre, at initiativerne ikke forlades, når projektperioden er slut, men at erfaringerne forankres på museet. Pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling af museernes formidlingspersonale i form af ny- og efteruddannelse kunne iklædes nogle af disse driftsmidler.

Det tværministerielle udvalgs opgave ville være løbende at skaffe sig indsigt i, hvad der rører sig af succesfulde formidlingsaktiviteter på museumsområdet i Danmark og internationalt, og videndele med museerne herom. Videndeling af denne type kan bidrage til, at den dybe tallerken ikke skal opfindes, hver gang det enkelte museum giver sig i kast med at udvikle nyt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Er bestemmelser om uagtsom voldtægt og samtykke vejen frem?
Camilla-Dorthea Bundgaard, Nina Søndergaard
Vi kan ikke skabe et katalog over, hvilke former for sex eller hvilke seksuelle handlinger der er forbryderiske, og hvilke der ikke er.
Kronik: Undervisning i et blåt skær er spild af ressourcer
Peter Holdt Christensen
Det er ikke al undervisning i undervisningslokalet, som skal foregå uden skærmbrug, men på den anden side er der grund til, langt oftere end det er tilfældet at forbyde ikkerelevant skærmbrug.
Kronik: Send de stressede hjem og lege med deres unger
Hanna Line Jakobsen
Leg er den perfekte kur mod stress – den eneste bivirkning er glæde. Men mere end halvdelen af de danske familier oplever, at de bruger for lidt tid på leg, og hvert tiende danske barn føler ikke, det har tid til at lege. Det er ulykkeligt for både børn og voksne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?

Blog: Venstre og regeringen er totalt passive overfor sprøjtegift i drikkevandet

Christian Rabjerg Madsen
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand.

Per Stig Møller: Her er fem ting, EU skal i gang med nu

Per Stig Møller
Økonomer og erhvervsfolk mener, vi skal have hundredtusinder og millioner flere indvandrere for at løse fremtidens arbejdsmarkedsbehov, men på den måde skifter de jo de europæiske befolkninger ud, og hvornår har vi besluttet det?
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her