Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Dansk forskning i terrorisme

Der er gode grunde til, at de vestlige efterretningstjenester, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark, i stigende grad peger på, at truslen om terrorisme stammer fra et reorganiseret al-Qaida i Pakistan.

Da Hammad Khursid, dømt til 12 års fængsel for forsøg på at lave terrorisme, blev anholdt i den såkaldte Glasvejssag, erklærede PET-chefen Jakob Scharff, at han og de andre anholdte havde »tætte forbindelser til al-Qaidas top«. Under selve retssagen blev denne forbindelse stærkt nedtonet, og det kom frem, at anklagemyndigheden ikke ville forfølge emnet.

Det kan der have været flere grunde til. På den ene side kan det være, at PET ved anholdelsen havde taget munden for fuld, og at der ret beset ikke var forbindelser mellem danskeren og al-Qaida ledere. På den anden side kan det være, at viden om denne forbindelse stammede fra en udenlandsk efterretningstjeneste, som PET ikke ønskede at afsløre som kilde, ligesom PET fremdeles ønskede at hemmeligholde det konkrete indhold i kommunikationen mellem Khursid og al-Qaida. Det er set før, at personer, som har fået træning i al-Qaida lejre, ved hjemkomsten er blevet kontaktet af lederne med tilskyndelser til ikke at springe fra. Restssagen belyste ikke dette, så vi ved det ikke.

Men vi ved i dag, at det var en efterretning fra en udenlandsk tjeneste, nemlig CIA, som førte PET på sporet af Khursid, og vi ved, at danskerens kontakt var den højtplacerede al-Qaida leder Abu Ubaidah al-Masri, som har været involveret i flere terrorplot i Europa, herunder angiveligt London-bomberne i 2005. Det står i en ny bog, ”Truslen indefra”, skrevet af journalist Morten Skjoldager. Her bekræfter en unavngiven CIA-kilde, at CIA havde videregivet denne information til PET. Scharff havde altså ikke taget munden for fuld ved pressemødet efter anholdelserne i Glasvejssagen.

PET og anklagemyndigheden kan have deres gode grunde til ikke at blæse denne forbindelse op under retssagen, men set fra et forskningssynspunkt er den kolossalt vigtig, fordi den bekræfter teorien, at al-Qaida-relateret terrorisme i Europa organiseres fra al-Qaidas centre i Pakistan. Det stiller spørgsmål ved den ellers dominerende teori om, at al-Qaida ikke er operativt aktiv, og at truslen indefra i de europæiske samfund primært stammer fra såkaldte homegrown terrorister, der er blevet radikaliseret i de europæiske demokratier uden anden forbindelse til al-Qaida end den inspiration, der stammer fra al-Qaidas effektive spredning af ideologi.

Teorien om homegrown og radikalisering blev dominerende efter London-bomberne i juli 2005, da 56 mennesker døde efter tre selvmordsbomber i Londons undergrundsbane og en bombe i en bus. Umiddelbart efter kunne medierne berette, at de fire gerningsmænd alle var ganske velintegrerede, de tre havde uddannelse og arbejde, og at den ældste var en respekteret person, der gjorde en stor indsats i det sociale miljø omkring Leeds, hvor han kom fra. I første omgang tydede intet på, at de fire terrorister havde internationale forbindelser eller forbindelser til andre miljøer i England. Derimod var de over kort tid blevet radikaliseret så at sige af egen kraft, dog under stærk inspiration fra de radikale hjemmesider, der opfordrer til jihad - hellig krig.

Både i England og Danmark samt andre lande gav det i forskningen anledning til en stor interesse i radikalisering og hos politikere og myndigheder for handlingsplaner mod radikalisering. Oprindelse til terrorisme blev i stigende grad set at stamme fra vore egne baghaver, mens al-Qaidas betydning i Pakistan samt konflikterne i Sydasien og Mellemøsten blev nedtonet i teorierne om terrorisme i Europa. Faktisk blev det god latin at forstå al-Qaida som en mediecentral, der spredte radikal propaganda, men som ikke i sig selv tog del i den egentlige planlægning og organisering af terrorisme. Den amerikanske analytiker Marc Sagemans begreb om leaderless jihad (jihad uden ledelse eller jihad fra neden) vandt indpas som den dominerende forståelse både hos myndigheder, politikere og blandt analytikere i de forskellige tænketanke og forskningsprogrammer, også i Danmark.



Imidlertid viste efterforskningen af de forskellige terrorsager i England, at der eksisterer et reorganiseret al-Qaida-center i Pakistan, som er aktivt involveret i forsøg på organisering og gennemførelse af terrorisme i Europa. Nærmere efterforskning af London-bomberne viste i modsætning til de første antagelser, at al-Qaida i Pakistan faktisk havde været involveret: Flere af terroristerne havde fået træning i Pakistan, og de havde i flere år været del af de radikaliserede miljøer i England. På årsdagen for bomberne hyldede al-Qaidalederen Ayman al-Zawahiri terroristerne og ledsagede sin tale med en video, hvor den ene af selvmordsbomberne begrundede sine handlinger som en protest mod Englands deltagelse i Irak-krigen. Det såkaldte Heathrow-komplot, hvor 10 passagerfly over Atlanten skulle have været sprængt i luften med indsmuglet sprængstof, viste sig også at været planlagt fra al-Qaida i Pakistan. Komplottet blev heldigvis forhindret, og det er den direkte anledning til besværet med plasticposer i de internationale lufthavne. Endelig peger sporene efter det særdeles blodige og velorganiserede terrorangreb i Mumbai i november sidste på Pakistan som stedet for dets planlægning. Det er den Kashmir-baserede Lashkar e Taiba-gruppe, som har ansvaret for massakren, men meget tyder på, at planlægningen er sket i samarbejde med al-Qaida, som netop har stor fokus på Indien.



Der er derfor gode grunde til, at de vestlige efterretningstjenester, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark, i stigende grad peger på, at truslen om terrorisme stammer fra et reorganiseret al-Qaida i Pakistan.

De samme konklusioner er forskningsprogrammet på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) nået frem til. Dette program blev indledt i 2006 og fik fra 2007 - 2009 en bevilling på finansloven til at forske i radikalisering og terrorisme. Det har i perioden arbejdet med teorier om radikalisering og har systematisk fokuseret både på al-Qaidas rolle i konflikterne i Sydasien og forbindelser mellem internationale konflikter og radikaliserede miljøer i Europa. Resultaterne er blevet formidlet i publikationer; både brede og mere akademiske, gennem foredrag og interviews i medier samt gennem et stort antal briefinger til politikere og myndigheder. Alt dette kan der læses mere om i pjecen ”DIIS om Terror”, som kan rekvireres på DIIS.

Mens der findes andre forskningsprogrammer i Danmark som Center for Forskning i Islamisering og Radikalisering på Aarhus Universitet, er DIIS-programmet det eneste, der systematisk fokuserer på al-Qaidas udvikling og betydning samt al-Qaidas rolle i forsøg på organisering af terrorisme i Europa, herunder Danmark. Således er der netop publiceret en omfattende analyse af al-Qaidas styrke og sårbarhed i ”Historisk Tidsskrift”.

Der er mange temaer, som endnu mangler at blive belyst gennem systematisk forskning, f.eks. hvordan forbindelsen mellem radikalisering i Europa og udviklingen i Afghanistan og Pakistan finder sted. Bevillingen på finansloven til DIIS ophører med udgangen af 2009, men skal der fremdeles være systematisk forskning i de internationale dimensioner af terrorisme i Danmark, er det af afgørende betydning, at bevillingen på finansloven fornys for endnu en tre-årig periode.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Lad os få det hele menneske tilbage
Rita Jakobsen, Berit Byg
Vi er ikke kun tandhjul i en stor maskine, men mennesker af kød og blod med alt, hvad dertil hører. Lad vores syn på sundhed afspejle det.
Bertel Haarders kronik: Du er et åndsmenneske, læs her!
Bertel Haarder
Vi taler ikke meget om ånd og moral. Ånd er så luftigt og højstemt, og vi vil bestemt ikke være moralister og dømme andre.
Læser I med her? Hallo! 50 år efter ungdomsoprøret er der stadig rigeligt at blive oprørt over
Claus Pedersen (”TømrerClaus”)
Hvad er der sket med det kompas, som for 50 år siden ikke levnede megen tvivl om, hvad der var op og ned, og heller ikke tvivl om, at der skulle protesteres og råbes op om uretfærdigheder, urimeligheder og magthavernes sololøb?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Fodbold uden dommerfejl er ikke fodbold

Jens-Kristian Lütken
Magien forsvinder fra fodbold, hvis den skal være ren og retfærdig

International debat og analyse: Den oversete humanitære krise i Latinamerika

Ninna Nyberg Sørensen
Flere end tre millioner mennesker har forladt Venezuela, hvis økonomiske krise får stadig større konsekvenser for befolkningen. Nabolandene taler om en humanitær flygtningekrise, og flere er i gang med at tage ekstraordinære migrationspolitiske skridt.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her