Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Blyet - alle tiders tungmetal

Allerede i slutningen af 1800-tallet var man klar over, at bly er giftigt. Nu ved man, at det er et af de giftigste grundstoffer overhovedet. Alligevel fortsætter man med at bruge bly i jagtammunition, så indtagelsen af blyet er uundgåelig og tilmed øget.

Vi har haft en stenalder, en bronzealder og en jernalder, men sjovt nok aldrig en blyalder. Og det er ikke fordi, bly ikke har haft en væsentlig samfundsbetydning. Tværtimod har det gennem alle tider været et særdeles udbredt og anvendt materiale, let og billigt at udvinde og forarbejde. På ét felt har blyet vist sin helt unikke betydning, nemlig som ammunitionsmateriale. Her har blyet været alle tiders til fremstilling af kugler, projektiler og hagl, hvor kombinationen af pris, fysiske egenskaber og forarbejdningslethed ikke overgås af noget andet grundstof.

Det faktum, at bly er et af de giftigste stoffer, vi kender, har først for nylig sat sit spor i dets anvendelse som ammunitionsmateriale. Til trods for, at de første rapporter om forgiftning af fugle, der optager blyhagl spredt igennem jagt, kom frem i slutningen af 1800-tallet, skulle der gå hen mod et århundrede, før der for alvor kom fokus på dette aspekt. I løbet af 1970-erne og 1980-erne tyngede beviserne for forgiftning af vandfugle så meget, at nogle af de mest progressive regeringer påbegyndte en afvikling af blyhagl til jagt. Danmark var på dette felt et foregangsland. Vi fik de første indgreb i 1986 og et totalt forbud 10 år senere. Flere lande er fulgt med. F.eks. har både Holland og Norge totale forbud mod blyhagl til jagt, mens en række af andre lande i Europa samt både USA og Canada har forbud eller andre reguleringer af blyhagl til jagt i vådområder.



Men listen er langt fra komplet. Kun enkelte steder er der indført begrænsning i brugen af blyprojektiler ved riffeljagt.

Spørgsmålet om bly i jagtammunition var udgangspunktet for en storstilet konference i maj i fjor i staten Idaho i USA. ”Ingestion of Lead from Spent Ammunition: Implications for Wildlife and Humans” var titlen (frit oversat: ”Indtagelse af bly fra ammunition: Påvirkning af vildt og mennesker”). Mødet tiltrak 150 eksperter fra det meste af den vestlige verden. Den skriftlige rapport giver et kvantespring i vores viden-niveau, når det gælder risikoen ved at bruge bly til jagtammunition. Ud af 53 videnskabelige artikler omhandler to tredjedele risikoaspekter ved blyammunition. Stort set alle appellerer til øget fokus på problemet, og et stort flertal foreslår direkte afvikling af bly som ammunitionsmateriale. Ingen konkluderer en nul-risiko. Der er med andre ord tale om en meget omfattende dokumentation af, at bly i jagtammunition udgør et langt større problem for vilde dyr og befolkningssundhed end hidtil antaget.



Visse steder i Nordamerika har man allerede taget den konsekvens, at man fraråder børn og gravide at spise vildt, der er nedlagt med blyammunition.

Der er to måder, hvorpå blyet spredes. En ene går via de store mængder blyhagl, der havner i naturen, når de skydes af under jagt. Kun promiller af disse bliver opfanget af byttet. Resten havner på jordoverfladen eller i vandområder, hvor fugle kan optage haglene som føde eller kråseflint. Dermed optager de blyet i kroppen og bliver en ressource til videre opkoncentrering i fødekæden.

Den anden vej er blyhagl og stumper af blykugler, der er indskydes i byttet. En betydelig del af de nedlagte dyr bliver ikke samlet op af jægeren. Nogle anskydes, og i andre tilfælde efterlades hele dyr eller indvolde af hjortevildt i naturen. Indvoldene har vist sig at være en betydelig kilde, idet de fungerer som lokkemad med hagl og stumper af blykugler, der er en direkte kilde til forgiftning af ådselædere og i øvrigt indgår videre i fødekæden. Det er i princippet den samme risiko, som mennesker udsættes for, når byttet bringes hjem. Nok forsøger de fleste jægere at pille hagl og kugler ud, før vildtet tilberedes, men blyet har i de fleste tilfælde har sat sine spor i kødet. Der findes mikroskopiske fragmenter, som ikke kan ses, men som til gengæld er lette for kroppen at optage. Allerede i 2005 fremlagde Danmarks Miljøundersøgelser beviser for, at grønlændere, der ofte spiser vildt nedlagt med blyhagl, er udsat for blybelastninger, der ligger over WHO's og FAO's anbefalede grænseværdier. Inden for de seneste år er der kommet meget større fokus på blykuglerne. De udgør den særlige risiko, at de er designet til at gå i stykker, når de træffer byttet. Dermed spredes blystumperne i vildtkroppen og bliver tilgængelige for konsumenten. Projektilstumperne kan spredes langt fra selve træfpunktet, og selv om man skærer skudsår fra, er risikoen for at få bly i maden absolut til stede.

Så det er uomtvisteligt, at man udsætter sig for risiko for at indtage bly, når man spiser vildt skudt med blyammunition. Men det er den helt udbredte opfattelse, at der for gennemsnitsdanskeren ikke er tale om et sundhedsskadeligt niveau.



Spørgsmålet er imidlertid, om den ny viden ikke kræver en nøjere overvejelse, i første omgang f.eks. om f.eks. børn og gravide, som er udsat. I Danmark kan vi på grund af vores forudseenhed for 20 år siden stort set se bort fra risikoen ved blyhagl, da de jo er forbudt. Forbuddet overholdes dog ikke alle steder. Blykuglerne er fortsat lovlige at anvende og langt de mest udbredte. Der er godt nok fuldt anvendelige alternativer på markedet, men hidtil med begrænset markedsandel. Der er nemlig mange konventioner og traditioner tilknyttet jagt, og selv om man udsætter sig selv, sin familie og befolkningen mere generelt for en forgiftningsrisiko ved at servere vildt nedlagt med blyammunition, så er bevågenheden behersket.

Det kan undre, når man inden for vildtområdet i løbet af få år har indført EU-baserede kødhygiejnestandarder, der er så restriktive og komplicerede, at næppe nogen enkeltperson længere har et fuldt overblik. I dag kræves der tilstedeværelse af særligt uddannede personer for, at vildt fra en given jagtdag må omsættes kommercielt. Der foretages løbende kontrol af tungmetaller i vildtkød fra én af landets vildtforarbejdningsvirksomheder, men der er slet ikke opmærksomhed om de produkter, jægerne omsætter i egen husholdning eller lokalt. EU har en grænseværdi for bly i fødevarer generelt, men ingen for vildtkød.

Det er nærliggende at spørge, hvorfor der ikke er større fokus i EU og de enkelte lande. Alternativerne er der. Blyhaglene har de seriøse jægere i flere lande, herunder Danmark, kunnet undvære i årevis, erstattet fortrinsvis af ugiftige stålhagl. Blykuglerne kan bevisligt erstattes af kobberprojektiler, der udbydes i stort set alle relevante kalibre, og som anbefales af både jægere, miljøfolk og medicinere som effektive og uden forgiftningsrisiko for folk og fæ. Men der er øjensynligt væsentlige obstruktioner, og nogle af de vigtigste skal findes i den industri, der ligger bag de mange tons bly, der omsættes til ammunition.



Her ligger en guldmine, som ingen fornuftsperson vil slippe frivilligt. Det er anslået, at der igennem historien er blevet udvundet ca. 350 millioner tons bly. Der findes ikke opgørelser over, hvor meget der er spredt gennem jagt. Men uafvendeligt er det, at der i dag tjenes mange penge på at fremstille blyammunition, og at der i konsekvens heraf er en blytung lobby, der søger at sikre den fremtidige produktion og afsætning. Ligeså tung som industriens lobby er jægernes egen lobby - eller i hvert fald deres organisationers. Blyspørgsmålet er meget upopulært og ikke noget, medlemsbaserede organisationer har let ved at håndtere. Også myndighederne hælder til det populære, og i mange lande er jægerne stærke og ikke en part, man ønsker at lægge arm med. Sådan har det i hvert fald været hidtil, hvor blyspørgsmålet har taget udgangspunkt i naturforvaltningen, og hvor det overvejende har været miljøorganisationerne, der har kæmpet slaget mod bly. Men i de kommende år, hvor det uafvendeligt vil blive blyet mod befolkningssundheden, der får fokus, kan regeringerne nemt komme under et helt andet pres.

Hvad skal der så til? Det blev også drøftet i Idaho, og analysen anviste to mulige veje: Lovgivning eller et frivilligt oplysnings- og uddannelsesarbejde blandt jægerne. Man valgte at anbefale en kombination, men det er nok umuligt at gennemføre en strømlinet strategi i alverdens lande. EU burde gå forrest og de enkelte regeringer burde læse op på lektien og aktivere de strukturer, der styrer udviklingen inden for sundhed og natur- og vildtforvaltning. Danmark kunne igen være et foregangsland.

Kronikken bygger bl.a. på bogen ”Ingestion of Lead from Spent Ammunition: Implications for Wildlife and Humans” May 2009. The Peregrine Fund, Editors: Richard T. Watson, Mark Fuller, Mark Pokras and Grainger Hunt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Stop lægedækningens dødsspiral
Henrik Ullum, formand Lægevidenskabelige Selskaber | Gunver Lillevang, alm. praktiserende læge, Roskilde, medlem af PLO’s bestyrelse | Roar Maagaard, alm. praktiserende læge, Skødstrup, medlem af bestyrelsen, Lægevidenskabelige Selskaber
Situationen for almen praksis minder om huset, der risikerer at brænde ned, før sprøjterne når frem. Noget ekstraordinært må gøres for at løse lægemanglen, indtil de nye store årgange er klar.
Kronik: Den åndelige almues genkomst
Egon Clausen, forfatter
Dagens kronikørs mor var en ivrig radiolytter og oplevede den som en uudtømmelig kilde til oplysning og dannelse, men hvis hun havde oplevet dagens samfundsudvikling og mediepolitik, ville hun formentlig have oplevet det som den åndelige almues genkomst.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DF og Khader truer Støjbergs integrationskampagne

Jaleh Tavakoli
Vi har massive problemer med at muslimer af deres egne familier bliver udsat for vold og undertrykkelse, oftest med islam som begrundelse. DF og Khader har derfor ret i deres kritik af kampagnens manglende fokus på islam.

Blog: DR Detektor vildleder groft om andelen af ikkedanskere i år 2100

Morten Uhrskov Jensen
Det er reelt magtmisbrug af betroet stilling, når DR Detektor når frem til, at kun 21,4 pct. vil være af fremmed herkomst i år 2100.

Blog: Hvis Enhedslisten bestemte…

Rune Lund
Enhedslistens folketingsgruppe har netop fremlagt et realisérbart bud på, hvad vi ville gennemføre, hvis vi havde 90 mandater i Folketinget. Politisk forandring er mulig. Hvis bare der er politisk vilje.

Kommentar fra Berlin: »Det er synd for russerne«

Michael Kuttner, Jyllands-Postens korrespondent
Mange tyskere har et romantisk forhold til Rusland, næsten uanset hvad Kreml foretager sig.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her