Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Mediernes nyttige idioter

Mediernes begrænsede selvkritik har skuffet Søren Pind. De beskytter deres egne, koste hvad det vil - på bekostning af sandheden, skriver han.

Noget snavs. Det stod der. I morgenavisen. Dum start på dagen. En juridisk professor mente ifølge avisen, at jeg optrådte snavset. Og han konkluderede, at mine gerninger var i strid med reglerne, hvilket fik avisen til at slå stort op, at jeg begik ulovligheder.

Historien gik land og rige rundt. Den var kulørt. Fyldte. Var hamrende irriterende. Og… løgn.

Jeg havde gennem flere år, fordi jeg var en god kunde hos tøjfirmaet Sand, fået et rabatkort, som jeg kunne anvende, når jeg købte tøj. Der er masser af mennesker i Danmark, der, når de køber stort ind, får rabatter og rabatkort. Dem var jeg altså et af, og uden af skænke det en tanke, da kortet blev fornyet, efter jeg var tiltrådt som minister, lod vi det indgå i den såkaldte åbenhedsordning. Den ordning, hvor ministre oplyser, hvad de modtager m.m.

Og der sad jeg så en morgen, og læste, at det var snavset. Og ”ulovligt”. Avisen havde sit på det rene - man havde jo fået en ekspert til at udtale sig. Eksperten er den mand, der nu truer mig med et injuriesøgsmål - den såkaldte ”forvaltningsretsekspert” professor Claus Haagen Jensen, førhen Aalborg, nu handelshøjskolen.

Folketingets Ombudsmand gik ind i sagen. Og han konkluderede, lang tid efter at pressen og eksperten var rejst videre i deres fælles kamp for opmærksomhed, at der intet var at komme efter. Ingen ulovligheder. Intet snavs. I næsten ti år underviste jeg i faget forfatningsret på Københavns Universitet. Et af mine vigtigste ærinder var at lære de unge jurister at skelne mellem jura og politik. Kunne de ikke det, dumpede jeg dem til eksamen.

Og her kan det undre, at en professor i forvaltningsret kan finde på at bruge et udtryk som snavset. Hvilken lov refererer han til? Hvilket retsgrundlag? Intet. Det er ren politik, eller moralisering om man vil.

”Ulovligt” er derimod ikke politik. Det er en alvorlig anklage. Det er et udsagn, der, når det kommer fra en juridisk professor, må tillægges vægt. Normalt. Som det vil fremgå herunder, er der ingen grund til at stifte lid til Claus Haagens Jensens videnskabelige evner ud i juraen. Det er nemlig ikke første gang, han har kastet sig ud i forkerte, politiserende og - ja - injurierende vurderinger.

Det var såmænd også det, der påkaldte sig min vrede, da jeg på min Facebook-profil - der ifølge pressenævnet er et lukket forum - tilkendegav en stærk irritation over, at professoren havde kaldt Birthe Rønn Hornbechs ageren (blandt mange andre tillægsord) »grotesk«, i forbindelse med at hun efter 70 minutters svaren på spørgsmål fra oppositionen slukkede for sin mikrofon og meddelte, at hun ikke havde flere svar. »Grotesk« kaldte Haagen Jensen det. ”Grotesk”. Hvilken lov refererer han til? Hvilket retsgrundlag? Intet. Det er ren politik - eller moralisering om man vil. Når en række journalister anfører, at jeg er blevet vred over, at Haagen har »kritiseret Birthe Rønn«, så er det lodret forkert. Nej. Det, jeg er blevet vred over, er, at man igen og igen ser den samme mand optræde kulørt og politisk i juraens kåbe - uvidenskabeligt. For hvad er hans adkomst - som juridisk professor i forvaltningsret - til at moralisere og politisere i stedet for i det mindste at fastslå korrekt, hvad juraen er? Man kan også spørge - hvorfor gør han det?

Claus Haagen Jensen er ganske brugt af danske medier. Det er en praksis, de bør gentænke - siger ”magthaveren” og ved godt, hvad medierne vil tænke, når han skriver det. Medmindre praksis selvfølgelig er bevidst, fordi medierne får, hvad de vil have. Nemlig en kioskbasker af en overskrift om ulovligheder krydret med moralske vurderinger klædt i en juridisk akademisk professorkåbe a la grotesk og snavset.

DR måtte for nylig bide i græsset af selvsamme årsag efter et indslag i nyhederne. Man troede Claus Haagen Jensen, da han påstod, at Københavns Kommune havde ageret ulovligt med hensyn til metrobyggeriet og en stationsplacering, og lagde ham til grund for indslaget. Transportministeren oplyste DR om, at man tog fejl. DR spurgte Haagen, der fastholdt sin kritik. Sagen blev af transportministeren indbragt for Pressenævnet - og her afviste man blankt, at professoren havde ret, kritiserede indslaget og konkluderede, at de faktiske forhold forholdt sig stik modsat af det af professoren påståede.

Der er masser af eksempler. Tag min udmærkede kollega regionsrådsformand Carl Holst, der ville tage forældreorlov inden for gældende regler. Haagens kommentar? »Hvis han er utilfreds med sit job, kan han jo bare finde sig et andet.«

Hvad der så er den juridiske betragtning i denne sammenhæng står hen i det uvisse. Sagen, der nåede til de øverste juridiske kommunale tilsynsmyndigheder, blev i øvrigt afgjort klart til Holsts fordel. Skønt altså at Haagen også her gjorde sig betragtninger om, at Holst var »på kant med loven.«

Tag Haagens påstand om, at en middag holdt af borgmesteren i Esbjerg var ulovlig. Den gav anledning til store overskrifter om frås og ulovligheder - atter med Haagen Jensen som kronvidne. Heller ikke denne sag kom der noget ud af efterfølgende. Også her tog han fejl.

Og sådan kunne jeg blive ved.

At påstå at mennesker gør noget ulovligt er en alvorlig sag. Derfor er der f.eks. også straffelovsbestemmelse om strafbare politianmeldelser. Men for politikere er det endnu mere belastende end for så mange andre.

Det er her, den absolutte grænse går. Moral kan man altid diskutere - men en politiker, der ser sig selv hængt ud for ulovligheder, bliver alt andet lige hårdere ramt end mange andre. Det er et spørgsmål om ære. Værdighed. Og eksistens. Selv har jeg i alle de storme, jeg har været ude i, nægtet at betale en krone tilbage af noget som helst, jeg er blevet kritiseret for eller på nogen måde anerkendt, at jeg skulle have begået noget, der kunne afkræve mig sådanne handlinger. For så ville jeg have brudt loven. Og for en politiker, der bryder loven, er der som regel ingen vej udenom. Så er det ud af vagten - som Ninn-Hansen op at aflevere ordenerne på Amalienborg. Farvel til det politiske liv. Går det slemt, er det fængslet, hvor man i fangernes hakkeorden vil ligge midt mellem politistikkere og pædofile. Det er kort og godt ikke noget at spøge med.

De seneste to til tre år har imidlertid brudt en grænse i disse henseender. Man kan knapt slå op i en avis, uden at en eller anden - ganske ofte Claus Haagen Jensen - mistænkeliggør, moraliserer, og stempler denne eller hine politiker som kriminel lurendrejer med beg på fingrene.

Det giver anledning til flere overvejelser:

?Ved medierne bedre, men bruger ganske få bestemte ”eksperter”, fordi de ved, at de så kan smække til historien?

?Hvad er prisen for disse eksperter, når de på den måde sviner ordentlige mennesker til, men på grund af mediernes beskyttelse aldrig bliver stillet til ansvar for disse forkerte påstande?

Tag mig selv. Jeg har måttet tåle, fordi jeg reagerede - i et lukket forum - mod denne form for absurd, uredelig og uvidenskabelig adfærd, at få stemplet i pressen som temperamentsfuld og ukontrolleret. Som om vi i lukkede henholdsvis offentlige fora udtrykker os på samme måde! Tillad mig at afsløre en ting: Politikeres - og journalisters - måde at udtrykke sig på ”live” på fjernsyn er f.eks. væsensforskellig fra den måde, de udtrykker sig på privat. Og sådan har vi det vel alle.

Det, der skuffer mig i denne sammenhæng, er mediernes begrænsede selvkritik. Man beskytter sine egne, koste hvad det vil, på bekostning af sandheden - og ve den, der sætter ord på, at ”deres” ekspert optræder mildt sagt løsagtigt. Vi andre er derimod ”ude af kontrol” og ”temperamentsfulde”, hvis vi bliver sure. Ja - for den lede, selv bliver jeg da vred, når jeg beskyldes for ulovligheder på et løgnagtigt grundlag! Og når jeg igen og igen ser mine kolleger blive udsat for utilstedelige påstande, der senere, uden mediedækning for det ville jo betyde selvkritik, bliver underkendt. Af Folketingets Ombudsmand. Af Pressenævnet. Statsforvaltningen. Og hvad der ellers er af uafhængige offentlige kontrolinstanser i dette land.

Som Kurt Strand udtrykte det, så er store dele af pressen gået fra at være vagthund til jagthund. For at legitimere denne tilgang har man brug for ”eksperter”, der kan agere i denne medievirkelighed med det, medierne vil have. Så blæse være med juraen.

Lenin havde sit helt eget politologiske ikke synderligt sympatiske udtryk for dele af sine medløbere. Han kaldte dem nyttige idioter. Spørgsmålet er, om medierne i deres jagt på frelse fra ligegyldigheden og folks - man forstår dem - fravalg af tåbelighed har fået sig helt egne nyttige idioter.

Jeg skynder mig dog at understrege, da jeg forstår, at professoren overvejer et injuriesøgsmål mod mig, at jeg her ikke taler om idioti i straffelovens forstand - her betegner idioti den sværeste grad af åndssvaghed. Kun politologisk.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Et voldsomt forsøg på karaktermord
Søren Pind har i en kronik i Jyllands-Posten 22/2 misbrugt den aura af statsmagt, som han har til låns fra os borgere, til at føre hadekamp og udtale sig stærkt injurierende om en uafhængig, dvs. ikke-statstilknyttet, ekspert, professor Claus Haagen Jensen.
Kronik: Eksperter i dommersædet
Når universitetsansatte påtager sig dommerrollen, har de gjort sig selv til aktører på den politiske scene, og de må da lære at leve med dens barske spilleregler. I særdeles må de være klare på, at der bliver givet ekstra igen, hvis de under dække af at være eksperter ikke har gjort andet end at komme med rent politiske eller moralske synspunkter.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Popkulturen har kidnappet dansk radio

Mikael Jalving
Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her