Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Det er ikke forbudt at kritisere en dom

Dommerne bør forsøge at skrive lige ud ad landevejen, så langt juraen nu tillader. Men der er også behov for, at dommerne i højere grad giver deres besyv med i den offentlige debat.

Er det forbudt at kritisere en dom? Bør i hvert fald Folketingets medlemmer lade være? Og er det måske ligefrem i strid med grundlovens magtadskillelse, hvis en folkevalgt kritiserer domstolene?

Svaret på de tre spørgsmål er ligetil. Det er nej, nej og atter nej.

Det burde være indlysende, at domstolene ikke er hævet over kritik. Det samme gælder de domme, domstolene afsiger. Domme kan være rigtige, men de kan også være forkerte. Det er blandt andet derfor, at domme kan ankes til en højere instans. Det er heller ikke usædvanligt, at en anke fører til en ændret afgørelse. I Højesteret sker det i ca. en fjerdel af sagerne.

At en dom på denne måde viser sig at være forkert, betyder imidlertid ikke, at den er forrykt. Også blandt dommere kan der være uenighed om, hvordan en sag skal bedømmes. Og en sag kan ændre sig fra den ene instans til den næste.

Der kan komme nye oplysninger til eller nye argumenter. Et anderledes resultat i Højesteret betyder ikke nødvendigvis, at der var noget galt med landsrettens eller byrettens dom. En gammel talemåde siger, at en højesteretsdom har det særlige ved sig, at den er rigtig, selv om den er forkert. Der er den sandhed heri, at Højesteret har det sidste ord. Men heller ikke i Højesteret er der altid enighed blandt dommerne.

Må en politiker så kritisere en højesteretsdom? Ja, selvfølgelig må en politiker det. For nogle år siden blev Pia Kjærsgaard kritiseret for at gå i rette med en højesteretsdom.

Med dommen fastslog Højesteret, at EU-modstanderen Karen Sunds udtalelser om, at Pia Kjærsgaard havde ”racistiske synspunkter” ikke indebar en strafbar ærekrænkelse, og at et modsat resultat ville være i strid med menneskerettighedskonventionens bestemmelse om ytringsfrihed. Pia Kjærsgaard syntes, det var en forkert dom, og det gav hun på bramfri vis udtryk for. Nogle politikere fandt det stærkt betænkeligt, at Pia Kjærsgaard således kritiserede Højesteret. Det var ”dødsens farligt”, sagde en enkelt. Men selvfølgelig var det ikke det. Tværtimod. Heller ikke Højesteret er hævet over kritik.

Det er klart, at det kan være en god idé at stå tidligt op og sætte sig ordentligt ind i sagerne, hvis man vil kritisere en højesteretsdom. Man kan nemlig roligt regne med, at dommerne har tænkt sig grundigt om, inden de træffer en afgørelse, og at de også har gjort sig umage med at skrive dommens begrundelse.

I nogle tilfælde kan man nok synes, at Højesterets udførlige begrundelser kan være spildte ord på Ballelars. Det er der så ikke noget at gøre ved. Som dommer kan man blot håbe, at den offentlige debat i sidste ende bevirker, at en tyndbenet kritik falder tilbage på den, der har svunget økseskaftet.



Når en dom præsenteres af en journalist eller udsættes for offentlig kritik i avis, tv eller radio, er det reelle problem, at offentligheden kan få et fordrejet indtryk af, hvad dommen - og måske retspraksis i øvrigt - går ud på. Som når det f.eks. uden hold i virkeligheden påstås, at domstolene ikke vil rette sig efter lovgivningsmagtens ønsker om strafskærpelser.

Som regel rettes de værste misforståelser gennem den efterfølgende debat. Kritikere af kritikerne melder sig på banen, og de mest tossede synspunkter dør i debatten.



Dommere kan vanskeligt tage til genmæle mod offentlig kritik. Eller i hvert fald er det den almindelige opfattelse i dommerkredse, at man vanskeligt kan. Den opfattelse har en del for sig. Dommere er trænede i at træffe retlige afgørelser. De fleste dommere er derimod ikke trænede i at deltage i den offentlige debat. Det ved de udmærket selv og holder derfor mund for ikke at komme galt af sted.

De fleste dommere har også den opfattelse, at en dom bør tale for sig selv. En god dom bør indeholde en klar og velargumenteret begrundelse for dommens resultat; og dommeren bør også derfor afholde sig fra bagefter at komme med bemærkninger til dommen.

Idealet er godt nok. En god dom bør kunne forstås af enhver. Men der kan være langt fra ideal til virkelighed. I praksis vil forståelse af en dom ofte forudsætte, at den, der læser den, på forhånd har en vis indsigt både i sagen og i det livsområde og de retsregler, dommen angår.

Grundig læsning af dommen vil hjælpe. Men ofte vil grundig læsning ikke være nok. Tit må man som jurist undre sig over, hvor svært det kan være for selv meget indsigtsfulde folk at læse og forstå en juridisk tekst.

At det forholder sig sådan, kan ofte hverken bebrejdes læseren eller den, der har svunget fjerpennen. Og egentlig er det ikke underligt.

Læsning og forståelse af juridiske tekster kræver, ligesom det meste andet i livet, træning og opøvelse. Den træning og opøvelse bruger man i dag fem år på at give jurastuderende ved universitetet. Før tør man ikke slippe dem løs som jurister ude i virkeligheden.

Alligevel kaster mange deltagere i den offentlige debat sig uforfærdede og med krum hals ud i at udlægge juridiske tekster, hvis indhold de ofte i realiteten ikke forstår. Det sidste er de imidlertid lykkeligt uvidende om.

Der er i høj grad behov for bedre formidling af, hvad der foregår ved domstolene. Dommerne bør forsøge at skrive lige ud ad landevejen, så langt juraen nu tillader.

Men der er også behov for, at dommerne i højere grad giver deres besyv med i den offentlige debat. Ikke som meningsmagere, der bruger deres dommerautoritet til at markedsføre egne personlige politiske opfattelser, men som afbalancerede bidragsydere til en oplyst debat om, hvad der foregår ved domstolene, og hvad baggrunden er for de afgørelser, der træffes.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Stop lægedækningens dødsspiral
Henrik Ullum, formand Lægevidenskabelige Selskaber | Gunver Lillevang, alm. praktiserende læge, Roskilde, medlem af PLO’s bestyrelse | Roar Maagaard, alm. praktiserende læge, Skødstrup, medlem af bestyrelsen, Lægevidenskabelige Selskaber
Situationen for almen praksis minder om huset, der risikerer at brænde ned, før sprøjterne når frem. Noget ekstraordinært må gøres for at løse lægemanglen, indtil de nye store årgange er klar.
Kronik: Den åndelige almues genkomst
Egon Clausen, forfatter
Dagens kronikørs mor var en ivrig radiolytter og oplevede den som en uudtømmelig kilde til oplysning og dannelse, men hvis hun havde oplevet dagens samfundsudvikling og mediepolitik, ville hun formentlig have oplevet det som den åndelige almues genkomst.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DF og Khader truer Støjbergs integrationskampagne

Jaleh Tavakoli
Vi har massive problemer med at muslimer af deres egne familier bliver udsat for vold og undertrykkelse, oftest med islam som begrundelse. DF og Khader har derfor ret i deres kritik af kampagnens manglende fokus på islam.

Blog: DR Detektor vildleder groft om andelen af ikkedanskere i år 2100

Morten Uhrskov Jensen
Det er reelt magtmisbrug af betroet stilling, når DR Detektor når frem til, at kun 21,4 pct. vil være af fremmed herkomst i år 2100.

Blog: Hvis Enhedslisten bestemte…

Rune Lund
Enhedslistens folketingsgruppe har netop fremlagt et realisérbart bud på, hvad vi ville gennemføre, hvis vi havde 90 mandater i Folketinget. Politisk forandring er mulig. Hvis bare der er politisk vilje.

Kommentar fra Berlin: »Det er synd for russerne«

Michael Kuttner, Jyllands-Postens korrespondent
Mange tyskere har et romantisk forhold til Rusland, næsten uanset hvad Kreml foretager sig.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her