*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi skal styrke vores demokrati

Den demokratiske ulighed og faldende politisk deltagelse skaber et demokratisk underskud. I dag fremlægger vi konkrete forslag, som kan styrke demokratiet.

Traditionen tro taler vi om det som en fejring af demokratiet, når Folketinget åbner (i dag). Danmark indtager en femteplads på listen over de mest demokratiske lande målt på blandt andet adgangen til frie og lige valg, demokratisk deltagelse og politisk kultur. Valgdeltagelsen er høj sammenlignet med andre demokratier, og der er generelt set stor opbakning og tillid til vores demokratiske institutioner. Alligevel taler mange om, at vores demokrati er udfordret. Og ikke uden grund.

For vores demokrati slår revner: Mange oplever, at beslutningerne er rykket længere væk fra dem, og selvom stemmeprocenten er høj, og alle på papiret har lige adgang, er der stadig stor forskel på, hvem der deltager. Kortuddannede, socialt udsatte og danskere med indvandrerbaggrund deltager i markant mindre grad end resten af befolkningen.

Den demokratiske ulighed og faldende politisk deltagelse skaber et demokratisk underskud.

Hvis nogle grupper i samfundet ikke deltager, så bliver deres stemmer ikke hørt og derfor ikke afspejlet i de politiske beslutninger. Det er ikke kun et problem for dem, der ikke er med. Det er også et problem for samfundet. Manglende engagement og indflydelse fører hurtigt til en afmægtighed, som svækker sammenhængskraften og følelsen af forpligtelse over for fællesskabet.

Det er ingen hemmelighed, at vores partier ikke er enige om alt. Men vi er enige om, at de demokratiske udfordringer skal tages alvorligt og kræver handling.

I dag fremlægger vi derfor i fællesskab helt konkrete forslag, som vi mener kan være skridt på vej mod et stærkere demokrati. Hvor flere borgere bliver inddraget mere, og den demokratiske deltagelse forhåbentlig bliver større.

Løser forslagene demokratiets udfordringer? Nej, ikke alene. Men de trækker den rigtige vej.

Vi vil arbejde for større demokratisk lighed. Og vi begynder med vores børn og unge. For ingen af os er født som demokrater. At være demokratiske medborgere er ikke noget, vi er. Det er noget, vi bliver. Med den danske teolog Hal Kocks ord fra 1945, så er demokrati en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hver ny generation.

Forældrene har et stort ansvar for at danne nye generationer til demokratiet. Men den demokratisk dannelse er mere end et forældreansvar. Det er en samfundsopgave, som alle skal bidrage til at løfte: forældre, pædagoger, lærere, medier, politikere etc. Derfor skal den demokratiske dannelse have en helt central plads i vores daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner.

I dag er de unge underrepræsenteret ved både folketingsvalg og lokalvalg. Når man spørger dem, hvorfor de ikke stemmer, så er svaret ofte, at »det jo alligevel ikke betyder noget, om jeg sætter mit kryds.«At have en tro på, at ens stemme rykker noget, og at ens holdninger har betydning, er vigtigt for at nære de unges demokratiske engagement.

Vi har forskellige opfattelser af, hvorfor mange ikke oplever, at deres stemme gør en forskel. Men vi er enige om, at Skolevalg vigtigt. I 2015 og 2017 har skoler i hele landet haft mulighed for at deltage i Skolevalg for elever i ottende, niende og tiende klasse. Eleverne får rigtige valgkort, og der stilles stemmeurner op på skolerne, så eleverne får indblik i, hvordan selve valghandlingen foregår. Tre uger før selve valghandlingen skydes valgkampen i gang. Valgkampen består af et særligt undervisningsforløb, hvor eleverne lærer at danne egne meninger og debattere politiske emner. Der er altså tale om en slags generalprøve, som skal gøre det mere naturligt for de unge at diskutere politik og afgive deres stemme, når de en dag bliver gamle nok til at deltage i de rigtige valg.

Erfaringerne viser, at Skolevalg er med til at styrke elevernes politiske selvtillid og deres tro på, at de rent faktisk kan være med til at påvirke politiske beslutninger, og at deres holdninger er værd at lytte til. Derfor er vi meget glade for, at vores forslag om at gøre Skolevalg permanent nu er blevet en realitet, og vi håber, at vi kan udbrede det til flere skoler, gøre det mere repræsentativt og endnu bedre. Så fremtidige skoleårgange forhåbentligt også går ud af folkeskolen med styrket politisk selvtillid og demokratisk engagement. Det er vigtigt, at den demokratiske dannelse af de nye generationer ikke stopper med skolen. Politisk diskussion og meningsdannelse skal ikke bare være en central del af skolen, men også ungdomsuddannelserne.

Vores første forslag er derfor at udvide Skolevalg til gymnasier og erhvervsskoler og tilbyde skolerne undervisningsforløb, der også er relevant for alle dem, der allerede har fået stemmeret. Demokrati stiller ikke kun krav til borgerne. Det stiller naturligvis også krav til os som politikere. En af vores vigtigste opgaver er at gøre demokratiet og de politiske beslutninger nærværende og relevante for befolkningen.

De seneste ti år er det nære demokrati blevet mere fjernt – ikke bare rent geografisk, men også mentalt. Med kommunalreformen i 2007 har vi fået færre og større kommuner og regioner. Mange borgere har fået længere til rådhuset. Landets borgmestre og byrådsmedlemmer gør en stor indsats for at opveje afstanden, og derfor kan vi stadig bryste os af en tæt og uhøjtidelig hverdagsdialog mellem borgere og politikere i kommunerne. Men det ændrer ikke på, at lokalpolitik er blevet mindre lokalt.

Derfor er der brug for samarbejde om at gøre de politiske beslutninger i kommuner og regioner mere vedkommende. Kommunal- og regionalpolitik handler ikke kun om veje, busruter og åbningstider på biblioteket. Det handler først og fremmest om, hvad det er for et fællesskab, vi vil have. Skal der være et sted, hvor man gratis kan gå hen og tale med nogen om sine triste tanker eller sin angst for ikke at slå til? Skal der spares på de ældre, så morfar bliver lagt i seng direkte efter aftensmaden og må vente lidt længere på at komme op om morgenen? Skal der være en fødeafdeling på sygehuset i nabobyen?

Det er det, vi stemmer om, når vi skal til stemmeurnerne i kommuner og regioner den 21. november.

Det er vigtige beslutninger. For vigtige til at lade det være op til alle andre at bestemme, hvem der skal bestemme. For at styrke det nære demokrati skal vi finde nye veje til at engagere borgerne i lokalpolitiske beslutninger. Og til at give borgerne bedre mulighed for at pege på, hvor der er problemer, og komme med løsningsforslag i udviklingen af de kommunale fællesskaber.

Vores andet forslag er at støtte kommuners brug af borgerdrevne budgetter, hvor kommunalbestyrelsen afsætter en sum penge til et boligområde, en landsby eller en fodboldklub, hvor borgerne selv får medansvar for at udvikle deres område. Det er et konkret værktøj til ikke bare at styrke den lokale indflydelse, men også styrke udviklingen af kommunerne.

Vores tredje forslag er et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse, som skal forske, fremme og understøtte nye, konkrete værktøjer til at udvikle vores demokrati og hele det politiske system. Centeret skal udvikle løsninger, der vækker borgernes politiske entusiasme og fremmer borgerindflydelse og den demokratiske dialog.

Et af de områder, centeret kan tage fat på, er den demokratiske ulighed. For få år siden fejrede vi hundredåret for den generelle valgret, der kom med grundlovsændringen i 1915. Men selvom den formelle stemmeret nu har et århundrede på bagen, så er det helt åbenlyst, at en række grupper ikke deltager på lige fod i demokratiet. Vores fjerde forslag er derfor at udvide brugen af mobile valgsteder, som kommer rundt til ungdomsuddannelser og sociale væresteder for at gøre det så let at stemme som muligt. Vi ved fra tidligere forsøg, at det øger valgdeltagelsen hos førstegangsvælgere og de grupper, der deltager mindst. Og dermed mindsker det den demokratiske ulighed.

Vores fire forslag er ikke hele løsningen, men de kan være skridt mod et lidt bedre demokrati.

Fælles for dem er, at vi ønsker en politisk samtale, hvor flere kommer til orde, og flere synspunkter og argumenter kommer på bordet. Og hvor vi udfordrer hinanden på vores holdninger. Kun på den måde får vi de bedste og mest holdbare løsninger, der skaber forbedringer og fremskridt for flest mulige. For det er jo i bund og grund det, demokrati handler om: at træffe beslutninger for vores samfund, som gavner de mange, ikke de få.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her