Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Parnasset går det godt, og du betaler prisen

Selv om du opnår et kontor i privaten, dyrker ekstremsport og digitalt registrerer alt lige fra fødeindtag til afføring, så bliver du statistisk set aldrig topdirektøren.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Brev til mit yngre jeg

I denne serie skriver en række personer et brev til deres 13-årige jeg.

Jyllands-Posten har bragt de bedste i løbet af sommeren.

Find tidligere bidrag på jp.dk/brev

Kære lille B.

Når du bliver ældre, vil du erfare, at du er blevet fyldt med løgn. Derfor vil jeg i dette brev opfordre dig til at bruge dine sanser – og forlad dig ikke udelukkende på, hvad din hjerne eller andre fortæller dig.

Det er ikke lykken at stræbe efter høje karakterer, at stræbe efter en studenterhue – medmindre du har lyst til et erhverv, hvor du skal kontrollere/studere/manipulere andre voksne mennesker, fordi nogen har bildt dig ind, at du er mere værd end dem. Det er en fejl, at du allerede nu har den forestilling: at stræber du efter at opfylde samfundets behov for arbejdskraft, så bliver du mere værd. Det er en fejl at indbilde sig selv, at mennesket skal gøre noget for at få værdi. Tag en uddannelse, og du får værdi, har du et arbejde, hvor du tjener mange penge, får du værdi. Din værdi stiger, i takt med at du opfylder samfundets krav. Dit mål bliver derfor at stræbe efter at opfylde samfundets midlertidige behov. Men det er en manipulation af en letpåvirkelig, loyal 13-årig person.

Debat: Om vigtigheden af en god opskrift på sagosuppe

Jeg kan fra den position, jeg har i dag, fortælle dig, at du ikke bliver mere lykkelig af at slide dig selv op på fabrikken eller i hamsterhjulet, du bliver heller ikke mere rig. Meld dig ud af samfundets måde at betragte mennesker på allerede nu, inden du bliver manipuleret mere og begynder at tænke, at et samfund, der øger polariteten ved at skabe et værdihierarki blandt mennesker, kan være gavnligt både for individet og samfundet. Ligesom du i skolen har lært, at flagstænger er noget, du kan associere med et fallossymbol (uanset hvad du selv synes) – på samme måde vil du blive hjernevasket til at betragte polarisering ud fra en bestemt vinkel. Pluralisme er et ord, du aldrig vil møde på din vej.

Du bliver syg på sigt, fordi du opdager, at der er forskel på det, samfundet fortæller om arbejdets fordele, og den sandhed, du vil mærke i form af smerter både i kroppen, men også i psyken af den konstante og vedvarende overvågning af dig. Der er ingen pause for denne kontrol, og når du skal på toilettet, tvinges du til at lyve og skriver, at du har kørt truck i fem minutter. Sandheden er ilde hørt, når du er på arbejdsmarkedet.

Kronik: Du har allerede oplevet så meget lort i dit korte liv

Gud døde jo med Nietzsche, men virksomhederne har ikke erkendt dette og har overtaget rollen som gud ved at kontrollere og overvåge alle dine transaktioner, samtaler, bevægelser – ja, selv din søvn er de interesseret i. Virksomhedsejerne ønsker oftest større polaritet i konkurrencens navn. Jeg ved, at uanset hvor meget du løber, uddanner dig, spiser sundt og så videre, er det blot en metode for at få dig til at føre regnskab over dig selv. På den måde tvinges du til at betragte dig selv, ligesom en arbejdsplads betragter dig.

I gamle dage havde direktøren et kontor – alle ønskede derefter et kontor, nu løber direktøren jernmandskonkurrencer, og alle eftertragter nu at deltage i ekstremsport – og skridttællere er moderne for tiden. Det er moderne at tælle, måle, veje alt. Men selv om du opnår et kontor i privaten, dyrker ekstremsport og digitalt registrerer alt lige fra fødeindtag til afføring, så bliver du statistisk set aldrig topdirektøren.

På det sted jeg er i livet, ved jeg, at det hverken gavner dig eller andre at blive en arbejdsrobot, der tager noget tøj på, som er alt for snævert – apropos historien om de små sko, der formede foden.

Kronik: Lad ikke altid fornuften råde

Drop det lille menneskesyn, så snart du kan, og begynd i stedet for at studere dig selv. Se på dig selv, og gør dig til ekspert i dig selv i stedet for at blive ekspert i et bestemt fag. Mangler dit korpus energi, så forsøg at finde sammenhænge i dit eget liv i stedet for at læse et alment råd. Jeg ved, hvor overrasket jeg er blevet af at anvende mine sanser og bevidsthed; jeg ved, hvor megen glæde det har udløst inde i mig selv at blive en kender af mig selv.

Når bevidstheden vokser, øges sansernes kraft. Når bevidstheden lukkes inde i firkantede båse, begrænses individets udfoldelse. Det er meget abstrakt for dig, lille B., du, der bare gerne vil leve, ligesom du har set dine forældre leve deres liv. Du, der forestiller dig, at det bedste voksenliv er et nøjsomt arbejdsliv ligesom dine forældres. Det er netop den boks, der lukker din bevidsthed inde. Når du når den alder, som jeg har nu, vil du have snakket med så mange især tosprogede på ”din” arbejdsplads, at rammerne for din verdensforståelse er brudt op og ned mange gange. Det er en proces, der ikke kan forceres, men jeg vil med dette brev opfordre dig til at stræbe efter at se skolen som et sted, hvor du kan udfolde dig for at åbne din bevidsthed – og ikke et sted, hvor du ustandselig skal gøre modstand mod dig selv for at opnå en høj karakter med henblik på en karriere.

I dag kan jeg læse historier om ”fake news”, men jeg forsøger i dette brev at fortælle dig, at der altid har eksisteret løgnehistorier. Historier om, at hvis du blot gør, som parnasset dikterer, så vil det gå dig godt, men det harmonerer ikke med den virkelighed, du vil opleve.

Brev til 13-årig: Stram dig lidt an. Ville det ikke være fint at beholde din mor?

Det vil gå parnasset rigtigt godt – og du og mange andre betaler prisen, fordi de har bildt dig ind, at du er mindre værd. (Bare se på din lønseddel, hvilken værdi samfundet tillægger dig).

Prøv at smage på ordene: mindre og mere værdi, eller hvad med ordene: højt selvværd versus lavt selvværd. Hvem tror du, har udtænkt det? Tænker du, at det er rigtigt, at én med såkaldt lav uddannelse, lav løn, lav moral, lav værdi, lavt selvværd (og alt andet lavt) selv har udtænkt denne distinktion?

Men uanset hvor meget du anstrenger dig, tvivler jeg på, at du bliver optaget i inderkredsen. Der er en stor sandsynlighed for, at du kan nå op til middelklassen, ligesom de fleste andre, men dine talenter inkluderer ikke en klæbehjerne. Når kloden er totalt ødelagt af forurening eller andet, så vil de rige kolonisere Mars, men du kommer ikke med på den tur, lille B. Og hvordan kan jeg vide det? Fordi uanset hvad du gør for at ligne dem, hvis livsstil du lige nu eftertragter, vil du i deres optik altid ligne en sort blishøne, der stavrer rundt på græsplænen. Du vil lave fodfejl, og alle vil kunne spotte dig, fordi du ikke er én af dem.

Det skal du ikke lade dig gå på af, hvis du vælger at forfølge den vej – måske netop fordi den er mest vanskelig for dig, vil du vælge den retning? Der er ikke noget fordækt i at ønske penge, sundhed, tryghed, gode relationer, men jeg vil blot påpege, at det ikke er det, der skal være målet for din drivkraft.

Brev til 13-årige Per Nyholm: Man siger, du er krigsbarn

Jeg vil her fra mit perspektiv ønske, at du lærer, at det ikke er målet at melde dig ud af samfundet, eller bare slappe af. Jeg vil henlede din opmærksomhed på, at det er selve det at stræbe efter at anvende dine sanser, der er målet. Det er dét at stræbe efter at folde dig ud, så dit vingespejl bliver synligt, der er målet. Forsøg i din stræben at lade dig overraske over livets manifestationer i form af andre mennesker, dyr og planter etc.

Forbind dig med det hele på en mental måde, og du vil muligvis opleve, at du er blevet manipuleret til at tænke hierarkisk.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Kronik: Du har allerede oplevet så meget lort i dit korte liv

Chili Djurhuus, musik- og bevægelsespædagog

Selv om du lige nu synes, at barberbladet og anoreksien er din bedste ven, så skal det hele nok ændre sig.
Debat: Om vigtigheden af en god opskrift på sagosuppe

Henrik Vinther Olesen, journalist og kommunikationschef

Jeg nåede ikke at få mors præcise opskrift, inden hun døde. Jeg skulle arbejde, og hvorfor skulle hun dø?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her