Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vogterhunde løser ulvekonflikter

Danske husdyravlere har ligesom Tyskland og andre lande brug for vogterhunde. Hvad enten man er for eller imod ulven.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Med vogterhunde som beskyttelse mod ulve falder husdyrtabet til nul.

I løbet af de seneste 16 år med ulve i Tyskland har man lige som i andre lande genopdaget vogterhundenes effektivitet og sat tingene i system: Husdyravlere får 80-100 pct. tilskud til anskaffelse af vogterhunde, og indsættes disse på indhegnede arealer, er det slut med at miste dyr til ulven.

Ikke så mærkeligt, da vogterhunde har været brugt med succes i omkring 6.000 år og i dag benyttes i stort set hele verden: ud over Tyskland også i Norge, Sverige, Polen, Frankrig, Schweiz, Italien, Spanien, Portugal, Bulgarien, USA, Canada, Australien m.fl.

På baggrund af en stor europæisk undersøgelse af erfaringer med vogterhunde konkluderede Bundesamt für Naturschutz i 2012, at den mest effektive beskyttelse af husdyr (får) mod ulveangreb er en kombination af vogterhunde og elhegn.

Vogterhunde benyttes til beskyttelse af så godt som alle slags husdyr: får, frilandssvin, geder, kvæg, heste, vildt i dyreparker, fjerkræ m.m.

Målet med undersøgelsen var at nå frem til anbefalinger for husdyrbeskyttelse i Tyskland samt for forebyggelses- og kompensationsydelser. Også ekspertrådgivning af fåreavlere vedrørende vogterhundenes opdragelse og træning var i undersøgelsen forhold, der tillagdes betydning for en effektiv forebyggelse af husdyrtab.

Følgende egenskaber gør vogterhunden til den ultimative husdyrbeskytter:

Dens højt specialiserede territorial- og beskyttelsesadfærd, som indebærer, at de husdyr, der tilhører hundens territorium, forsvares med stor årvågenhed og frygtløshed.

Mod og selvtillid kombineret med styrke og en gennemsnitsvægt, der overgår ulvens med mindst 10 kilo.

Ulven registrerer på lang afstand, at det ikke kan betale sig at gå på rov i en så stærk modstanders territorium og søger lettere bytte andetsteds.

Vogterhunde er især aktive om aftenen og om natten, hvor der er størst risiko for indtrængende rovdyr. Hører, ser eller lugter vogterhunden, at en fare nærmer sig, afpatruljerer den gøende sit territorium ude langs indhegningens yderområder. Så snart vogterhunden registrerer, at faren er overstået, ophører den med at gø, hvilket også karakteriserer den gode vogterhund.

Vogterhunde benyttes til beskyttelse af så godt som alle slags husdyr: får, frilandssvin, geder, kvæg, heste, vildt i dyreparker, fjerkræ m.m. De dyr, der hører til hundens territorium, forsvares effektivt, og flyttes hunden i en senere alder til et nyt territorium med en anden dyreart end den, hunden tidligere har kendt, omstiller hunden sig til den nye dyreart, da det først og fremmest er hundens territorium inklusive de dyr, der befinder sig der, der udløser hundens beskyttelsesadfærd.

Allerede mange år inden de første ulve dukkede op i Danmark, har vogterhunde af racen pyrenæer reddet erhvervet for mange svineavlere med frilandssøer, idet hundene har forhindret tab af nyfødte grise til ræve. Hos nogle svineavlere har hundenes effektivitet endda betydet, at man har kunnet slukke for strømmen på hegnet, da det tydeligvis var hundene, der fik tabet af smågrise til at falde drastisk.

Mange svineavlere, der bruger pyrenæere til beskyttelse af deres frilandssøer, udtaler samstemmende, at de uden hundene havde været nødt til at dreje nøglen om og opgive erhvervet.

Svineavler Poul Outzen ved Løgumkloster, som står for 7-8 pct. af den samlede danske produktion af frilandssvinekød, fik for seks år siden to pyrenæere til bevogtning af frilandssøerne. Før anskaffelsen af hundene mistede han omkring 400 smågrise årligt til ræven.

Efter anskaffelse af hundene faldt tabet af smågrise til nul. Poul Outzen tænker ofte på de store besparelser, han yderligere kunne have haft, både økonomisk og dyrevelfærdsmæssigt, såfremt han langt tidligere havde kendt til vogterhundenes effektivitet. Hundene har betydet en større arbejdsglæde, da der ikke længere ligger døde smågrise i indhegningen.

Blandt danske fåreavlere benyttes enten pyrenæere eller maremmanoer.

Vogterhundeforeningen Arbeitsgemeinschaft Herdenschutzhunde e.V. i Tyskland har med udspring i delstaten Brandenburg været forbillede for udviklingen og systematiseringen af vogterhundeholdet i andre tyske delstater. Hundene testes løbende og skal som toårige bestå den endelige prøve, hvor hunden indsættes i en fremmed fåreflok, hvor dens adfærd observeres, når forbipasserende med og uden hunde – med og uden snor – cyklister mv. nærmer sig indhegningen. Reagerer hunden, som den skal, får den det endelige certifikat og må sælges samt indgå i avlen.

Hos de tyske vogterhundeavlere vænnes hvalpene allerede fra fødslen til at blive håndteret af mennesker og fra 4.-8. leveuge vænnes de til at lystre og kende deres navn, fra 8.-14. leveuge vænnes de til halsbånd, og fra 14. leveuge lærer de at gå i snor og blive transporteret.

Husdyravlere, der køber hvalpe eller certificerede vogterhunde, får et kursus i hold af vogterhunde.

I Tyskland anvendes langt overvejende hunde af racen pyrenæer, også kaldet pyrenæerbjerghunden, som oprindeligt stammer fra Pyrenæerne. Disse hunde besidder den største grad af omgængelighed over for mennesker og har samtidigt et stærkt udviklet vogterinstinkt. Vogterhunde fra Italien er gennemsnitligt mere aggressive end f.eks. tyske pyrenæere, da man bevidst har avlet sig væk fra aggressiv adfærd.

Den tyske vogterhundeforening sørger for, at der jævnligt tilføres nyt avlsmateriale fra bl.a. Belgien og Schweiz, hvor racestandarden løbende sammenlignes med den oprindelige standard fra Pyrenæerne.

Dette er vigtigt for at holde racen fri for indavl, da indavl kan betyde nedsat frugtbarhed og hyppigere forekomst af arvelige sygdomme.

I Danmark ses begyndende tegn på indavl, da den danske bestand af vogterhunde er for lille til at undgå indavl, og derfor er flere husdyravlere begyndt at anskaffe vogterhunde fra især Tyskland. Ved indkrydsning med de tyske hunde sikres hurtigt en sund bestand.

Anskaffer man sig vogterhunde, starter man aldrig med en hvalp, men derimod med en voksen, certificeret hanhund, som fungerer som mentor og læremester for de følgende hunde. Herefter kan evt. en ung han følge, inden en hunhund introduceres. Så er avlsparret etableret, og der er udsigt til mange hvalpe i mange år.

Efterspørgslen på vogterhunde er stigende både i Tyskland, Danmark og andre lande, og da kuldene som regel er på ca. 11, og hundenes levealder er omkring 14 år, er der lys og god økonomi forude for dem, der starter vogterhundeavl. Har man en eller to voksne vogterhunde i forvejen, hvis adfærd man er tilfreds med, kan man nøjes med at supplere med en hvalp eller to – det nytilførte avlsmateriale vil hurtigt rette op på hundenes sundhedsmæssige og genetiske konstitution.

Vogterhunde lever et misundelsesværdigt godt hundeliv. Det er sunde, stærke hunde, som trives optimalt udendørs med at vogte husdyr, og som har daglig, social kontakt med deres ejer. Hundene lever længere sammenlignet med racer af tilsvarende størrelse. De er venlige over for fremmede og lader sig klappe, når deres ejer er til stede.

Den tyske dyreværnsforening Deutscher Tierschutzbund anbefaler brugen af vogterhunde og udtaler: »Vogterhunderacer er mere selvstændige og mere uafhængige af mennesker end andre hunderacer. Deres udendørsliv med bevogtning af f.eks. får er uproblematisk, da de ikke er så påvirkelige af vejrforhold som andre hunde.« Heller ikke Dyrenes Beskyttelse i Danmark har noget imod brugen af vogterhunde.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.