*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Nets har større magt end Nationalbanken

I dag hersker der et kaos omkring hele betalingsformidlingen, hvor detailhandelen og alle andre virksomheder, der modtager dankort som betaling, aldrig kan vide sig sikre imod prisstigninger, og hvor forbrugerne fremover vil opleve indførsel af diverse gebyrer og afgifter.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Da jeg i sin tid udviklede dankortsystemet – som den første direktør i Pengeinstitutternes Købe- og Kreditkortaktieselskab (1979-1982), i dag Nets – kom det bag på pengeinstitutterne, at det blev et betalingssystem, der kunne erstatte kontanter.

Dankortet skulle blot have været en konkurrent til de eksisterende kontokortselskaber, der lånte penge i pengeinstitutterne til en lav rentesats og efterfølgende tog sig godt betalt ved at yde lån til forbrugerne til en højere rentesats.

Tanken om udviklingen af et elektronisk betalingsmiddel var noget, man så hen til i løbet af de næste 10 år, og udviklingen var alene styret af de store EDB-firmaer som IBM, NCR osv.

Ved at finde en simpel løsning, baseret på det allerede eksisterende telefonnet og ved at udnytte indmaden i de eksisterende telefoner, var dankortterminalen opfundet, og systemet kunne umiddelbart indføres i hele Danmark.

Det havde taget seks måneder at udvikle hele systemet.

Undervejs var systemet blevet testet i en række lande i udlandet, da systemet ikke kunne testes i Danmark for at undgå rygter om et gennembrud inden for betalingsformidlingen, der kunne vende op og ned på det indbyrdes magtforhold mellem banker og sparekasser.

Dankortprojektet skabte stor opsigt i udlandet, dels fordi det var simpelt og kunne iværksættes i alle lande med et rimeligt telefonnet, dels fordi filosofien bag dankortet var at beskytte de enkelte lande mod, at internationale kreditkortselskaber overtog betalingsformidlingen, og udenlandske pengeinstitutter satte sig på det finansielle marked.

Dankortet skulle underlægges Danmarks Nationalbank og dermed sikre, at intet enkelt pengeinstitut kunne overtage dankortet og beherske al betalingsformidling i Danmark.

Dankortet skulle alene administreres af Nationalbanken som et nonprofitselskab, der skulle stå for den elektroniske betalingsformidling i Danmark og dermed sikre, at en eller flere banker ikke satte sig på systemet og de pengestrømme, der i bankernes regi ville være en uendelig pengemaskine.

Da udgangspunktet for etableringen af dankortet havde været at konkurrere med de kreditkortselskaber, der allerede var på markedet, havde PKK sikret sig rettighederne til Eurocard, Mastercard og Visa, de største konkurrerende internationale kreditkortselskaber, og kunne således kontrollere, i hvilket omfang disse selskaber kunne få indflydelse i Danmark.

Der er skabt et samfund, hvor vi tvinges til at betale – for at få lov til at betale – og næste mål vil være at afskaffe alle former for kontanter, der i dag er forbrugernes eneste forsvarsmiddel imod de stigende gebyrer.

Danmark var således i en situation, hvor man havde fuld kontrol med den kommende elektroniske betalingsformidling og kunne sikre, at udenlandske betalings- og kreditkortselskaber ikke fik nogen indflydelse på det danske marked, og de kommende brugere af dankortet var sikret imod, at der blev lagt gebyr på at betale med det.

Projektet blev præsenteret for de danske pengeinstitutter og skabte stor furore. Flere af de store hovedbanker forsøgte at sætte sig på systemet – som forventet – og der foregik en kolossal magtkamp bag kulisserne om at overtage dankortselskabet.

Som en del af denne magtkamp mistede Danmark de store muligheder, der var opbygget for at eksportere dankortsystemet til en række europæiske lande, der allerede var præsenteret for systemet, hvilket ville have betydet store indtægter for Danmark.

Endvidere blev en stor dansk succesfuld EDB-virksomhed, der havde vundet opgaven med at færdiggøre systemet, skiftet ud med IBM.

For at slippe for sparekassernes medejerskab og indflydelse på PKK gennemførte bankerne, med kort varsel, en massiv reklamekampagne, for at lønmodtagerne skulle overføre deres lønkonto til bankerne, som tilbød en kassekredit på op til 25.000 kr., hvis man blev kunde i banken. Indtil dette tidspunkt ville ingen banker have med lønmodtagerkonti at gøre. De krævede manuelt arbejde og tog alt for megen tid.

Med den elektroniske løsning udgjorde de en guldgrube.

Dengang var 80 pct. af alle lønkonti placeret hos sparekasserne og var et væsentligt økonomisk grundlag for deres eksistens, men med bankernes massive indsats tog det ikke lang tid, før det var slut med de fleste sparekasser.

Det var tydeligt, at hele grundidéen med at etablere et betalingsmiddel, der ikke skulle overtages af en eller flere banker, var truet, og jeg tog kontakt til den daværende statsminister Anker Jørgensen, ligesom en række øvrige politiske partier blev orienteret.

Også fagbevægelsen var oprørt, og særligt i forbindelse med at vi i fællesskab forsøgte at redde den store danske EDB-virksomhed, der skulle have færdiggjort dankortsystemet og beskæftigede et par tusinde medarbejdere, mange af dem højt kvalificeret.

Virksomheden blev simpelthen lukket på grund af manglende kredit.

Det år udsatte Anker Jørgensen, i sin åbningstale, iværksættelsen af dankortet, og magtkampene bag kulisserne betød, at realisationen af dankortet blev forsinket i to år, og dermed var mulighederne for at eksportere dankortsystemet til udlandet forpasset.

Det lykkedes til sidst at presse politikerne til at overlade det til pengeinstitutterne at administrere dankortet i selskabet PBS, nu Nets, og resultatet er det kaos, der i dag hersker omkring hele betalingsformidlingen, hvor detailhandelen og alle andre virksomheder, der modtager dankort som betaling, aldrig kan vide sig sikre imod prisstigninger, og hvor forbrugerne fremover vil opleve indførsel af diverse gebyrer og afgifter.

Der er skabt et samfund, hvor vi tvinges til at betale – for at få lov til at betale – og næste mål vil være at afskaffe alle former for kontanter, der i dag er forbrugernes eneste forsvarsmiddel imod de stigende gebyrer.

Politikerne har aldrig forstået, at den, der sidder på betalingsformidlingen, har større indflydelse og magt på pengestrømmene i Danmark end Nationalbanken.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her