Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Tænk, hvis ferien ikke skulle bruges på at lade batterierne op ...

Arbejdet behøver ikke at dræne os for energi, men kan ligefrem give os energi og gøre ferietiden til meget mere end en sikkerhedsventil for en dårligt fungerende arbejdsplads.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Ferie er tid til oplevelser og tid til selv at bestemme, hvad der skal bruges tid på. Det er også tid til slet ikke at lave noget som helst og til bare at lade tiden glide stille forbi. Mange bruger også ferietidens overskud af tid til at håndtere det underskud af energi, som flere måneders arbejde uden længerevarende ferier har resulteret i. Ferietiden er således også en periode, hvor der tankes op, batterierne genoplades, og der restitueres. Ligesom i sportsverdenen er vi i en periode med arbejde blevet drænet for energi, og vi har derfor brug for ferien, hvor vi igen bliver fyldt med energi og klar til at kaste os ud i flere af de energidrænende aktiviteter, arbejdslivet tilsyneladende rummer.

Dermed er ferietiden ikke kun fyldt med afslapning og oplevelser, men er også en sikkerhedsventil for en arbejdsplads, som ikke fungerer godt nok, da den kræver mere energi, end den giver. Sådan bør det dog ikke være. Ligesom mange skolebørn snart spidser blyanterne og sirligt pakker penalhuset til et nyt skoleår, kunne det være en god idé for arbejdspladser at gentænke de måder, udførslen af arbejdet er organiseret på, og måske endda ændre nogle af de mange arbejdsprocesser og strukturer, som risikerer at dræne ansatte for energi, og som gør ferietiden til en længe ventet periode med mulighed for restitution.

Ligesom idéen med, at ferier skal bruges på at lade batterierne op, har forskningen i, hvordan ansatte tanker energi, typisk fokuseret på aktiviteter uden for arbejdstiden som f.eks. netop ferietiden, weekenden, fritidsaktiviteter og søvn, og denne forskning har bl.a. dokumenteret, at når ansatte efter f.eks. en god nats søvn atter møder på arbejde, er de mere fyldt med energi end de ansatte, der ikke tilsvarende har haft mulighed for at restituere sig.

For mange ansatte er arbejdet i dag langt mere flydende, og det kan derfor være svært at opdele arbejdet i klart afgrænsede perioder.

Derfor er det også forventeligt at ansatte efter en lang og god ferie er godt fyldt op med energi, der er klar til at blive drænet. Det er dog en meget traditionel – og gammeldags – måde at tænke på. For mange ansatte er arbejdet i dag langt mere flydende, og det kan derfor være svært at opdele arbejdet i klart afgrænsede perioder. Selvom vi således taler om ferietiden som en mulighed for at lade batterierne op, så har vi for det første i ferietiden måske ikke været fuldstændigt afkoblet fra arbejdet og dermed netop ikke haft de bedste vilkår for at restituere os. For det andet viser forskning, at arbejdet kan organiseres og ledes, så det bliver energigivende, og at vi derfor ikke (i så høj grad) har brug for perioder, hvor vi igen kan lade batterierne op.

Dermed kan vi i højere grad bruge ferieperioder til f.eks. oplevelser og koncentreret samvær med familie og venner. Med andre ord behøver arbejdet ikke at dræne os for energi, men kan ligefrem give os energi og gøre ferietiden til meget mere end en sikkerhedsventil for en dårligt fungerende arbejdsplads.

Når mennesker er fyldt med energi, er de initiativrige, ivrige og i stand til at tage affære, og de føler sig opstemte. Denne følelse er meget lig den følelse, som mange har, når de natten inden en spændende begivenhed ligger stort set søvnløse, men mange ansatte vil nok understrege, at de faktisk aldrig – af bare spænding – har ligget søvnløse inden sådan en ganske almindelig arbejdsdag. Tværtimod. Derimod har de sovet for at tanke energi, så de kan håndtere de irritationsmomenter, mange oplever på arbejdspladsen. Det kan være alt fra de mindre irriterende oplevelser som f.eks. kolleger, der ikke rydder op efter sig i fælleskøkkenet, over de irriterende bureaukratiske regler, som forhindrer et smidigt indkøb af nye it-værktøjer, og til den afsindigt irriterende leder, der overhovedet ikke forstår eller engagerer sig i, hvad der egentlig foregår på arbejdspladsen. Dermed opleves arbejdet udelukkende som en økonomisk forudsætning for at kunne lave en masse spændende aktiviteter uden for arbejdstiden. Det er en oplevelse, som også er blevet beskrevet som at arbejde for at kunne leve. Sådan er det dog ikke altid – arbejdet kan nemlig ikke alene i sig selv være spændende, det kan også være energigivende, og derfor er det interessant at overveje, hvordan arbejdet kan organiseres og ledes, så det giver energi.

En stor del af forskningen inden for energi på arbejdspladser fremhæver tre elementer, som kan være energigivende. Det er muligheden for at udvikle sig, de sociale relationer og en bedre forståelse af, hvad meningen med arbejdet er. Når mennesker udvikler sig – og altså lærer – og de selv i nogen grad er med til at bestemme, i hvilken retning de vil udvikle sig, bliver de bl.a. mere åbne over for nye perspektiver, og f.eks. forandringer opleves som mindre energidrænende. Ligeledes vil muligheden for at udvikle sig gennem f.eks. kurser kunne opleves som en anerkendelse af ens arbejdsindsats og dermed understrege en form for uundværlighed.

Sociale relationer kan være energigivende gennem et fælles engagement i en given arbejdsopgave, gennem muligheden for at hjælpe kolleger og med en mødekultur, som ikke bare samler ansatte i uendelige mange timer, hvor de samme få mennesker ytrer de samme mange ligegyldigheder. Arbejdspladser med disse livgivende sociale relationer – frem for konfliktfyldte sociale relationer – er også i højere grad præget af kollegial hjælpsomhed. Meningen med arbejdet opbygges bl.a. gennem feedback fra kolleger og kunder og giver en forståelse af, hvordan ens arbejdsindsats faktisk har en positiv betydning for andre.

Dette kan styrke både selvværdet og den faglige udvikling. Denne feedback er ikke afgrænset til en gang om året i form et ritual kaldet udviklingssamtalen, men foregår – ligesom arbejdet – meget oftere.

De tre elementer er også velkendte inden for forskningen i motivation, hvor det også understreges, at ansattes mulighed for i nogen grad at have indflydelse på, hvordan arbejdet organiseres, har indflydelse på motivationen. Det er under alle omstændigheder mere motiverende end konstant at få udstukket regler, ordrer og mødeindkaldelser, så arbejdspladsen nærmest tager form som et hamsterhjul, der suger alt liv og energi ud af arbejdsaktiviteterne. Forskning viser således, at det er muligt at gøre arbejdspladen langt mere spændende og fyldt med energi, og dermed måske ligefrem gøre den til et sted, som ansatte glæder sig til at møde ind på, uden at en lang ferie er blevet brugt til at lade batterierne op.

Der er naturligvis mange flere nuancer ved disse tre elementer, og ikke mindst hvordan de bedst muligt anvendes til at organisere arbejdspladsen, så den bliver mere frem for mindre energigivende. Pointen er dog, at mange arbejdspladser, ansatte og ledere i dag fastholder et gammeldags syn på ferietiden – nemlig at det er i de perioder, ansatte kan få ladet batterierne op – og derfor ikke er gode nok til at overveje, om arbejdspladsen bør indrettes anderledes, så arbejdspladsen netop bliver præget af mere energi frem for håbløse regler, rutiner, konflikter og møder, som dagligt gør alt for mange arbejdspladser til alt for energifattige steder at være.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.