Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Tro på jer selv!

50.000 unge mellem 15 og 24 år er hverken i uddannelse eller har job. En ny forberedende uddannelse skal afhjælpe det problem – men det kræver, at man holder fokus på den enkelte unge. Her er otte gode råd til de uddannelsespolitikere, der skal forhandle aftalen.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

”Tro på dig selv – det gør vi”.

Sådan lød overskriften på regeringens forårsudspil til en reform af det forberedende uddannelsesområde. ”Tro på jer selv!” Sådan skal min opfordring lyde til de uddannelsespolitikere, der efter ferien skal afslutte forhandlingerne.

Og udfordringen er til at få øje på: 50.000 unge mellem 15 og 24 år er hverken i gang med en uddannelse eller har et job. I mange år har forskellige initiativer forsøgt at nedbringe det voldsomme tal. Men effekten er udeblevet.

Jeg har siden 1985 beskæftiget mig med denne gruppe unge. I marken, som ministeriel embedsmand og som lobbyist, så jeg har både set og medvirket til de forskellige og velmente initiativer i form af reformer af både uddannelses- og vejledningssystem, ligesom jeg har fulgt konsekvenserne af diverse kontanthjælpsreformer. Og en konklusion er for mig klar. Der findes ikke enkle og enstrengede løsninger.

Før ferien nåede man langt i forhandlingerne, og der er lagt op til en ny forberedende grunduddannelse (FGU). Samtidig er tanken at sløjfe en række eksisterende tilbud, herunder produktionsskoler, EGU og den relativt nye kombinerede ungdomsuddannelse. Det er der bred enighed om, og det kan på mange måder synes som en god idé at skabe mere overskuelighed. Men jeg skal advare mod at tro på en simpel snuptagsløsning.

Der bør skabes et varieret og fleksibelt system af tilbud til hele gruppen af unge, så de selv, deres forældre og vejledere kan overskue og agere i det. Jeg foreslår en række sammenhængende principper for et nyt system. De bygger på anbefalingerne fra den ekspertgruppe, der i begyndelsen af året afleverede sin rapport, og på at de unge i målgruppen er forskellige.

Nogle af de unge kan gå direkte i gang med en kommende toårig forberedende uddannelse, mens andre har behov for et tilbud, hvor de kan finde sig selv, inden de kan få greb om, hvad de vil og kan. Det er unge, som med Grundtvigs ord skal oplives, før de kan oplyses. De er i en dannelsesproces.

1. En hovedvej, men husk bi- og smutveje. Etabler, som allerede foreslået, én hovedvej for de forberedende tilbud, men husk også bi- og smutveje. De folkeoplysende skoleformer som f.eks. højskoler, frie fagskoler og daghøjskoler bør kunne være et alternativ. De bør derfor tænkes med i en ny tilbudsvifte med respekt for deres særkender, så vejlederen og den unge kan se disse som en reel mulighed. For nogle kan et sådant tilbud såmænd vise sig at være en smutvej.

2. Kommunalt myndighedsansvar. Kommunerne må ud fra et nærhedsprincip have ansvaret for, at de unge får det rette tilbud. Mange af de unge er kendt i systemet, og det er afgørende, at de forskellige aktører taler sammen, så den enkelte unge ikke skal løbe rundt i systemet. Og dette ansvar kan understreges ved, at kommunerne kan se et økonomisk incitament ved at sørge for det rette tilbud. Vel at mærke et incitament, der understøtter investeringen i den unge på den lange bane.

Jeg skal advare mod at tro på en simpel snuptagsløsning.

3. En kommunal indgang. Der bør etableres en tydelig kommunal indgang med veluddannede vejledere og kontaktpersoner, der sammen med den unge kan finde frem til et tilbud, hvor der er fokus på den enkeltes behov for faglig og personlig afklaring og kvalificering. Den unge skal vide, hvor man trygt kan henvende sig, når man har udfordringer af den ene eller anden karakter. Og den unge skal vide, at man bliver fulgt tæt, hvis der er behov for det.

4. Statslig, øremærket finansiering. Selvom der bør gælde et kommunalt nærhedsprincip, må tilbuddene være primært statsligt finansierede gennem en taxameterordning – sådan som det gælder for de ordinære uddannelser. Det er tidligere set, at kommunerne ikke er i stand til at bruge pengene til det formål, som staten har overdraget midlerne til. Både på ældre- og beskæftigelsesområdet. Og man må spørge sig selv, hvorfor denne gruppe unge skal overlades til en kommunal finansiering, der kan tilpasses efter kommunekassens størrelse, når deres jævnaldrende – og bedre stillede – kammerater kan få en statsligt taxameterfinansieret uddannelse. Netop denne gruppe af unge bør have en ekstra statslig sikkerhed for et relevant og kvalitetssikret tilbud. De bør ikke være i risiko for at få et kommunalt tilbud på lavbudget.

5. De forberedende tilbud bør have lige vilkår. FGU bør være hovedvejen, men med afsæt i at gruppen af unge er meget forskellige, bør de øvrige tilbud ikke være ulig meget dyrere at henvise denne gruppe til. Man bør altså afpasse de økonomiske incitamenter for kommunerne, så disse andre veje bliver farbare. I dag er flere af de folkeoplysende skoleformer ikke mulige at benytte for denne målgruppe grundet skæv incitamentsstruktur, selvom flere evalueringer viser positiv effekt.

6. Adskil de forberedende tilbud fra aktiveringssystemet. Når de unge af den kommunale ungeenhed er vurderet at tilhøre målgruppen, bør det være sådan, at de holdes væk fra aktiveringssystemet. Hovedsagen må være, at disse unge får et job- og uddannelsesforberedende tilbud, der er adækvat med deres behov.

7. Ensartet ydelsessystem. Alle de unge, som vurderes at tilhøre gruppen, bør have samme ydelse. Hvis der indføres en skoleydelse, må disse unge have en ret til denne, uanset hvilke forberedende tilbud, der passer til dem. Incitamentet for den unge bør ikke være ydelsen, men tilbuddets karakter. De fleste af disse unge vil alligevel kunne modtage ydelse via anden lovgivning. Og hvis en aftale virker efter hensigten, vil perioden med offentlig forsørgelse jo blive reduceret.

8. Giv de unge tid til at forsøge, fejle og prøve igen. En stor del af de unge i denne gruppe har stået over for store forhindringer i form af sociale, personlige og faglige udfordringer. Og de har forsøgt noget, faldet fra, forsøgt igen, gået i stå etc. Det kan ikke sættes på formel, hvor lang tid den enkelte skal have til et forberedende tilbud. Udgangspunktet må være, at man har mulighed for at give et tilbud til den unge, som synes rigtigt. Og så må der være tid nok.

Når jeg i overskriften skriver til jer uddannelsespolitikere, at I må tro på jer selv, så handler det om, at I må regne med, at det, I når frem til, virker. Jeg er klar over, at det er svært at få finansministeren til at indregne såkaldt dynamiske effekter af politiske aftaler; at det kun ved større økonomiske reformer er tilladt at indregne gevinsten som ved efterløns-, pensions- og skatteaftaler.

Men vi taler her om et område, hvor der i mange år har været brugt offentlige midler til passiv forsørgelse, sociale udgifter og unødige udgifter til sundhedsvæsen og førtidspension på den lange bane. Denne gruppe unge vil, hvis ikke der sker en ændring, fortsat være en stor belastning for vores samfund, og det må være målet, at mange flere af disse unge kommer til at bidrage til det fælles til gavn for både sig selv og samfundet. Det er derfor vanskeligt at forstå, at man ikke må se en politisk aftale på dette felt som en investering, der vil give gevinst – både rent pekuniært og menneskeligt.

Jeg vil opfordre jer til at råbe ud over tagene, at det er politik, I bedriver, og at I faktisk tror på, at det, I beslutter, har en virkning på det problem, som jeres aftale skal løse. Og at I nu vil investere midler ud over den ramme, der er afsat i dag, for at hente en gevinst på lang sigt. Vi er mange, der håber, at I med mod og tro på jer selv vil indgå en bred aftale med fokus på de unge.

Om den kommer til at virke, vil afhænge af, om I vil holde fokus på de unge, som det handler om, og undlade hensyn på institutionspolitiske særinteresser og lokalpolitiske ønsker.

Niels Glahn har tidligere været produktionsskoleforstander og embedsmand i Undervisningsministeriet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.