Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Danmark, dette brogede land

Hvis man tror, at de regionale, sociale og kulturelle forskelle i dette lille land efterhånden er udjævnet, tager man meget fejl. Kronikøren beretter her om sine oplevelser som foredragsholder i et meget broget land med mange forskelle.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Vi bilder os ofte ind, at de fleste af de kulturelle og mentalitetsmæssige skel mellem de forskellige dele af Danmark er udvisket nu i denne moderne globale tidsalder. Men når man rejser rundt i landet som foredragsholder, kan man ved selvsyn iagttage, at det på ingen måde er tilfældet.

Nogle af skellene er geografisk bestemt. Der er visse ting, man gør anderledes i Vendsyssel end i Østjylland, og igen på en anden måde end på Sjælland. Andre af skellene er bestemt af de kulturforskelle, som hersker mellem forskellige segmenter (grupper) i det danske samfund. I højskolekredse gør man stadig tingene lidt anderledes end i kirkelige kredse og igen på en lidt anden måde end i arbejderkredse eller i diverse private foredragsforeninger.

Jeg vil i det følgende give nogle eksempler med udgangspunkt i mine personlige erfaringer som mangeårig foredragsholder i de forskellige egne af Danmark.

Når man skal holde et foredrag, foregår det typisk, men ikke altid, om aftenen. Man indlogerer sig som regel på det lokale hotel (medmindre foredraget foregår på en højskole, hvor det stadig er almindeligt, at man bliver tilbudt at sove på selve højskolen). Hotellets tilgang til en ”omrejsende foredragsholder” er afhængig af, om det drejer sig om en lille eller en stor by, og af, om der bliver arrangeret mange foredrag af aktive borgere i den pågældende by. Men også af, hvor i landet byen ligger. Det gælder generelt, at kombinationen ”lille by” og ”aktiv foredragsby” udløser en særlig service på hotellet. Især i de mindre byer i Nordjylland og Vestjylland bliver man f.eks. ofte tilbudt en gratis kop kaffe på hotellet. Det sker ikke så tit andre steder.

Men på de små hoteller i navnlig Nordjylland oplever man altid denne ekstra service, som ligger i en gratis kop kaffe. Personalet ved også godt, hvem man er, og hvorfor man kommer der. Som regel ved både taxachaufføren fra stationen til hotellet og hotelværten på forhånd, hvad foredraget skal handle om, og hvornår det begynder. Selv om de sjældent afslører det på forhånd. Det er nemlig også en del af mentaliteten ikke at gøre det. Man kan køre en hel lang tur med taxaen fra hotellet, uden at chaufføren lader sig mærke med noget. Han taler om almindelige emner – om stort og småt – som man nu gør i en taxa, uden at bemærke noget som helst om, at han ved, hvilket ærinde man har i byen. Og lige inden man stiger af ved hotellets hovedindgang, kan han finde på at sige: »Jeg skal vel hente dig igen klokken halv syv? Det tager ca. 10 minutter at køre hen til dér, hvor foredraget er.« Det er nord- og vestjydernes måde at sige velkommen til byen på.

Når man kommer hen til selve foredraget, er der også stor forskel på, hvordan det foregår de forskellige steder.

Især i de mindre byer i Nordjylland og Vestjylland bliver man f.eks. ofte tilbudt en gratis kop kaffe på hotellet. Det sker ikke så tit andre steder.

Især med hensyn til om det er meningen, at man som foredragsholder skal tale hele tiden selv, eller om der er lagt op til, at der også skal være tid til spørgsmål, kommentarer og debat fra tilhørerne. På det punkt er der en generel tendens til, at der på Sjælland og i de mindre byer er lagt mere op til, at tilhørerne også skal blande sig, end der er i Jylland og i de større byer. Der er selvfølgelig undtagelser fra reglen. Men i Jylland vil man ofte hellere bare sidde og lytte, mens sjællænderne gerne selv vil komme med indspark, kommentarer og spørgsmål. Og også gerne undervejs allerede i løbet af foredraget – i stedet for blot i 10 minutter til sidst. Det gælder især i de mindre byer.

Navnlig ude på landet i Østjylland og i Sønderjylland har jeg oplevet, at man holder en meget lang kaffepause midt i foredraget, hvor alle de fremmødte hygger sig med en masse gode (ofte hjemmebagte) kager – og selvfølgelig spandevis af kaffe.

Når nu alle er kommet, skal man da også have tid til en lang hyggelig kaffepause. Her forventer arrangørerne også ofte, at foredraget – efter kaffepausen – fortsætter i meget længere tid i sidste ende, end det egentlig er aftalt. Andre steder – typisk på Sjælland (inkl. i københavnsområdet) – holder man også en forholdsvis lang pause midtvejs i foredraget med kaffe og kager osv. Men alligevel standser arrangementet præcis til den aftalte tid.

Så er der også hele spørgsmålet om, hvorvidt man skal synge, hvad man i givet fald skal synge, og hvem, der skal vælge sangene. Her er forskellene i traditionerne større mellem de forskellige kredse end mellem de forskellige egne af landet. På mange højskoler og i kirkelige kredse er der stadig tradition for at synge. I hvert fald før – og også ofte efter – foredraget. Der er ligeledes tradition for at lade foredragsholderen vælge mindst den ene af sangene. I mange private foreninger, som ikke har tilknytning til kirkelige eller højskolekredse, synger man også. Men her har foredragsarrangørerne ofte på forhånd valgt sangene. Og endelig er der kredse, hvor man overhovedet ikke synger. F.eks. typisk i arbejder- og fagforeningskredse.

Der er også forskel på, hvad man synger. Der er selvfølgelig mange undtagelser fra reglen. Men faktisk er det – ifølge min egen lille personlige statistik – stadig sådan, at man synger mere Jeppe Aakjær i Jylland end på Sjælland. Samtidig synger man flere historiske sange med tilknytning til emnet i højskole- og kirkelige kredse end i andre forsamlinger. Især B.S. Ingemann er populær i disse kredse på Sjælland. Men diverse digteres årstidssange hitter overalt.

Blandt de mest populære sange i hele landet er: ”Septembers himmel”, ”Det lysner over agres felt” og ”Nu falmer skoven ” om efteråret. ”Sneflokke kommer vrimlende” og ”I sne står urt og busk i skjul” om vinteren (mange foredragsarrangører har store problemer med at finde en sang, hvis tekst passer til vejret udenfor, i disse tiders ofte sneløse vintre). Om foråret synges efterhånden alle steder Kaj Munks ”Den blå anemone”, som har fået en gevaldig genkomst i stort set alle kredse i de seneste år. Desuden sange som ”Det er i dag et vejr et solskinsvejr” og ”Nu er dagen fuld af sang”. Og om sommeren: ”Han kommer med sommer”, ”Hvor smiler fager den danske kyst” og ”Danmark nu blunder den lyse nat”.

Emnerne, som man bliver bedt om at holde foredrag om, er også meget forskellige fra landsdel til landsdel. Et emne som kongehuset er populært over hele landet. Men i Jylland er der mere interesse for brede danmarkshistoriske emner, såsom mit nye foredrag om ”Danmarkshistoriens topti” (om de 10 vigtigste begivenheder i danmarkshistorien) eller ”En europæisk danmarkshistorie”. Mens man på Sjælland mange steder foretrækker at slå ned på ét bestemt, mere afgrænset emne, såsom ”100-året for Den Russiske Revolution”, ”Salget af de Dansk-Vestindiske øer i 1917”, ”50-året for 1968-oprøret” eller lignende.

Begge typer af emner har naturligvis deres fulde berettigelse, og jeg holder med lige stor fornøjelse foredrag om de brede som om de mere smalle emner.

Interessen for 1864 i jubilæumsåret for tre år siden var i øvrigt interessant nok mindst lige så stor på Sjælland som i Jylland.

Så de regionale forskelle giver sig ikke altid de udslag, som man umiddelbart skulle forvente.

Under alle omstændigheder må man sige, at man i dette forenings- og foredragsglade land altid bliver venligt og professionelt mødt som foredragsholder.

Men også, at turen rundt i landet aldrig bliver kedelig. Bl.a. fordi der netop stadig eksisterer disse mange forskellige regionale og andre forskelle, som man kan stadig iagttage, hvis blot man har blik for det.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen