Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Rebild – Taler til tiden

Tirsdag, den 4. juli, er den amerikanske uafhængighedsdag, og det bliver traditionelt fejret med den årlige Rebild-fest i Rebild Bakker. Vi har nemlig et helt særligt historisk betinget forhold til USA.

Artiklens øverste billede
Foto: Rasmus Baaner

Danmark har markeret og fejret den amerikanske uafhængighedsdag d. 4 juli (1776) i over 100 år.

Det er der ikke andre lande uden for USA, der har.

Vi har et helt specielt forhold til Big Brother bygget op på relationer mellem vore lande baseret på politik, forretning, forsvar, familier, venner og et fælles kulturgrundlag. Med god grund. Uden danske pionerer, eventyrere, kunstnere, forretningsfolk, soldater og opfindere ville verdens mægtigste magt have en anden profil. Mange af de amerikanske nationalsymboler og monumenter har danske aftryk: flaget Stars and Stripes, ørnen, præsidenthovederne på Mount Rushmore, New York og Texas-flagene, Sherman-monumentet i Washington D.C. osv.

Vi var med fra starten. Vi var starten. A Dane Did It. Vikingerne fandt Vinland næsten 500 år før, Columbus for vild og blev fundet af Tainosfolket på Guanahani, San Salvador.

I 1616, 10 år før Peter Minuit lavede sin tvivlsomme handel og ”købte” Manhattan af Lenape-folket for 60 gylden, byggede Adrian Block fire bjælkehytter, omtrent hvor Broadway 39 ligger i dag. Den første hvide bebyggelse i det moderne Amerika. I 1611 drev Hendrik Christiansen en livlig handel op ad Hudson River, hvor han byggede Fort Nassau, der senere blev til Albany, på gamle kort markeret som New Denmark.

Bydelen the Bronx er opkaldt efter sønderjyden Jonas Bronck. Han lavede den første reelle handel med indianerne, lederen Rechgawac, sammen med sin partner Jochum Petersen Knyter (Kayser).

De købte dele af Manhattan, Harlem og Bronx for to rifler, to økser og materialer, som indianerne havde brug for. Listen er tilgængelig i dag. The Bronx bruger stadig hans familievåben som officielt flag med hans motto:

Ne cede malis (sed contra audentitor ito) – Giv ikke efter for ondskaben, men pres modigt på. Det er noget, som vi har hørt adskillige amerikanske præsidenter bruge. Hans familievåben går også igen i staten New Yorks officielle flag.

Abraham Markøe kom fra en sukkerrig dansk familie i Dansk Vestindien. Han blev sendt til magtens centrum i Philadelphia og blev en nær ven af George Washington. Markøe oprettede og ledte et regiment til uafhængighedskampen, ”Philadelphia Light Horse”, i dag kendt som ”First Troop Philadelphia City Cavalry”. Det er den længst eksisterende militære enhed i USA. Regimentet fungerede også som personlig bodyguard for Washington. Markøe designede et specielt flag for sine tropper, der stadig bruger det. Det havde tretten rød-hvide striber, som Washington valgte at bruge i den endelige version af Stars and Stripes. Det mangler i den officielle historie.

Vi var med fra starten. Vi var starten. A Dane Did It. Vikingerne fandt Vinland næsten 500 år før, Columbus for vild og blev fundet af Tainosfolket på Guanahani, San Salvador.

Markøe hyrede den unge arkitekt Benjamin Latrobe til at bygge et hus til den nye præsident, der dog aldrig kom til at bruge det, men Latrobe blev en af arkitekterne på Det Hvide Hus i Washington D.C.

Markøe grundlagde også The Scandinavian Club.

Et af de første medlemmer var George Washington, der stolt hævdede, at hans familie oprindeligt kom fra Nordjylland og hed Hvass.

Det var i øvrigt Markøes brorsøn, Francis Markøe, der grundlagde The National Institute, senere The Smithsonian.

Admiral Fibiger blev æreskaptajn i ”Philadelphia Light Horse”, og George Washington gav ham mange udmærkelser for hans indsats. Fibiger var en af snesevis af danske officerer, der kæmpede sammen med Washington, bl.a. beskrevet af P.S. Vig. Efter den amerikanske borgerkrig (1861-65) udgav han et tobindsværk om ”Danske i Kamp for Amerika”. Det skal måske regnes med i de 2 pct. til Nato?

Christian Guldager er kendt som The Father of the Eagle. Det er ikke helt rimeligt, da man ikke ved, hvem der stod bag det første udkast, men det er dokumenteret, at han malede den første version i senatet i Philadelphia, der i den første samling i 1790 blev vedtaget som USA's officielle segl.

Charles Zacho fra Randers var en tidlig pioner i Texas og døde i slaget ved Alamo i 1836 sammen med David Crockett og Jim Bowie. Derfor vajer Dannebrog i San Antonio sammen med Texasflaget. Det var Zacho, der lavede den første version af The Lone Star flag. Af samme grund fik Fogh Rasmussen flaget af præsident Bush Jr., da han besøgte ham privat i Texas.

Listen af store danske kunstnere i Amerika er lang. J. Ferdinand Richardt er repræsenteret med to malerier i Det Hvide Hus. Rohl-Smith har lavet talrige markante skulpturer, bl.a. Sherman-monumentet ved Det Hvide Hus.

Olaf Seltzer og Olaf Wieghorst matcher de største westernmalere som Remington og Russel, og Gutzon Borglum, født af danske forældre, har markeret sig på den store skala med de fire præsidenthoveder på Mount Rushmore. At han så valgte lakotaernes (sioux) hellige Paha Sapa som placering, var noget kontroversielt.

Peter Lassen (1800 -1859) var en af de tidlige pionerer i Californien. Han slog sig ned i det område, hvor det første guld blev fundet. Han nyder den sjældne ære at have fået opkaldt et county, en nationalpark og en vulkan efter sig.

U.S. Marshal og sønderjyde Christian Madsen stod for lov og orden på Oklahoma frontieren i en menneskealder efter 15 år i kavaleriet og var med til at lave den første ægte western, en reenactment med de rigtige forbrydere og lovmænd. Han var med som stor dreng ved tilbagetrækningen fra Dybbøl og en af de få, der levede længe nok til at kæmpe mod både Bismarck og ”denne mr. Hitler”.

Hundredvis af danskere kæmpede i de amerikanske styrker under Anden Verdenskrig. William S. Knudsen blev med sin erfaring fra bilindustrien udpeget til at lede hele den amerikanske mobilisering. Skal vi nævne en af de mere ukendte, må det være Henry ”Hank” Hansen, der var en af de fire, der satte det første Stars and Stripes på Iwo Jima i 1945, tre timer før det større flag fra LST 779 rekonstruerede bedriften. Det er det sidste flag, der er med i det store monument i Washington.

Fotograferne Jacob A. Riis og Benedicte Wrensted er ikoniske på hver sin front. Riis dokumenterede de store sociale problemer i New York, og Wrensted forholdene på Shoshoni og Bannock reservatet i Pocatello Idaho.

Danmark har sat sine tydelige spor i Hollywood og filmindustrien. Ikke blot gennem store præstationer fra folk som Connie Nielsen, Scarlett Johansson, Viggo Mortensen og Nicolaj Coster-Waldau, men også et fyrtårn som Jean Hersholt, der udover en omfattende karriere med to Academy Awards stadig bliver hyldet for at have skabt den første syge- og arbejdsløshedskasse for skuespillere. Om det så var Walt Disney, fik han ideen til Disneyland i Tivoli i København!

Rebildfesterne begyndte 4. juli i Aarhus i 1909 i forbindelse med verdensudstillingen. Kronprins Christian, senere Christian X, var vært for hundreder af dansk-amerikanere, der kom hjem for at fejre uafhængighedsdagen.

Det blev så stor en succes, at gæsterne besluttede at samle penge ind til at gøre det til en fast tradition. I 1911 vendte Max Henius tilbage med en stor sum, som kronprinsen fik på Marselisborg Slot. Tanken var, at pengene skulle bruges til at købe et stykke land, hvor man kunne mødes og fejre dagen. Det blev så Rebild Bakker, hvor den første fest blev holdt i august 1912 med Christian X som protektor, forsinket pga. landesorgen over Fredrik VIII’s død. Det er en af grundene til det tætte forhold mellem kongehuset og Rebild. På det første møde i Aarhus sagde kronprisen bl.a.: .»Det viser, at det store ocean ikke har delt os, at vi har et fælles fædreland, et fælles sprog og fælles værdier. Jeg håber, at dette møde vil befæste et tættere sammenhold mellem De Forenede Stater og Danmark.«

Det må man sige, at det har gjort. I 1930 var Knud Rasmussen hovedtaler. Han holdt en af de bedste taler nogensinde. Han tog udgangspunkt i Vitus Bering, der bl.a. opdagede Alaska, for at beskrive et særligt karaktertræk ved danskerne: udlængslen. »Eventyret lurer bag længslen efter det ukendte, og det giver os den uro, den trang til handling og fornyelse, der bør arbejde som en motor i alle sunde forfatninger.«

En flot hyldest til dansk initiativ og innovation.

Kronikørerne arbejder sammen i Cultural Frontrunners ved den danske ambassade i Washington D.C. René Gross Kærskov er direktør, bosat i USA amerikansk hovedtaler ved årets rebildfest, og Stig Thornsohn har arbejdet med amerikansk frontier- og kulturhistorie og bl.a. lavet udstillinger på Nationalmuseet, Moesgaard, museer i USA, England, Island og Grønland.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen