Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Diabetesepidemien er en falsk nyhed

Sundhedsministeriet lægger op til at bruge 65 mio. kr. på et problem, som ikke er til stede. Hvorfor reparere noget, som ikke er gået itu?

Overvægt er en vigtig faktor for udvikling af diabetes. Men der er ingen grund til at screene hele befolkningsgrupper, mener kronikørerne - heller ikke folk, som er i risikogruppen. Det er at løse et problem, som ikke er til stede. Pengene kan bruges meget bedre andre steder. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Antallet af danskere med type 2-diabetes vil blive fordoblet over de næste 13 år. Det er uhyggelige tal, påpeger Diabetesforeningen, som har store forventninger til en ny diabeteshandlingsplan, som Sundhedsministeriet arbejder på i disse dage.

Diabetesforeningen anslår, at 300.000 danskere har diabetes, at 200.000 har diabetes uden at vide det, og at 750.000 har forstadier til diabetes. Sammenlagt bliver det til 1,25 mio. danskere. En epidemi! Alarmerende! Noget må gøres! Men det er fake news. Der er ikke grund til bekymring, det går faktisk rigtigt godt med diabetesindsatsen i Danmark.

Den 22. juni holdt sundhedsminister Ellen Trane Nørby et rundbordsmøde for at starte en proces, der til efteråret skal udmønte sig i en diabeteshandlingsplan. Planen er at tilføre indsatsen 65 mio. kr., så man kan opspore diabetes tidligere og sikre højere kvalitet i behandlingen. Problemet er bare, at epidemien slet ikke eksisterer, og at behandlingen i forvejen er i top.

For 20-30 år siden døde danskere med type 2-diabetes tidligt. I dag lever danskere med type 2-diabetes længere og har det godt, fordi behandlingen er i top. Også mere generelt stiger levealderen i Danmark, og jo ældre man er, jo større er risikoen for at få diabetes.

Stigningen af diabetes i Danmark skyldes altså, at vi lever længere. Man kan faktisk bruge stigning i diabetes som et tegn på, at det går godt med danskernes levealder, og det er jo ikke noget, vi skal frygte. Man taler i videnskabelige kredse om, at diabetesepidemien er et såkaldt artefakt og altså ikke findes. Det afspejler sig også i at antallet af danskere, som ny-diagnosticeres med type 2-diabetes, har ligget jævnt og måske endda været faldende siden 2010.

Resultaterne taler for sig selv. Vi ved f.eks., at kolesterolsænkende medicin er vigtig for mange diabetespatienter for at undgå amputationer og blodpropper. I en OECD-rapport fra 2016 kan man blandt andet læse, at danske læger ordinerer kolesterolsænkende medicin til 80 pct. af patienter med type 2-diabetes. Her ligger Danmark flot som nummer ét i Norden og som nummer to blandt alle opgjorte lande. Over de sidste 10 år har vi også set, at følgesygdomme hos patienter med type 2-diabetes i form af amputationer, nyresvigt, hjertekarsygdomme og blindhed er faldet markant.

Diabetesforeningen angiver, at 200.000 danskere har diabetes uden at vide det, men tallet er nok nærmere 50.000. I et videnskabeligt studie publiceret i 2011 screenede man for diabetes. For at opspore danskere i højrisiko for diabetes udsendte man spørgeskema til borgere mellem 40 og 69 år. Målet var på den måde at screene 130.000 danskere for, om de kunne være i risiko for at have diabetes uden at vide det. Hvis svarene tydede på, at en deltager var i højrisiko, blev vedkommende efterfølgende undersøgt for diabetes. Det lykkedes kun at finde 1.175, som havde diabetes uden at vide det. Det er kun 0,9 pct.

Udbredes dette fund til alle aldersgrupper, så kan antallet af danskere, som har diabetes uden at vide det, aldrig nå op på 200.000. Som en grov rettesnor svarer 0,9 pct. til 50.000 danskere.

Screening er ikke vejen frem; det har nemlig noget overraskende vist sig, at screening ikke har gavnlig effekt. Alligevel har Diabetesforeningen foreslået, at man skal opspore patienter i højrisiko for diabetes med et spørgeskema. I 2015 lavede United States Preventive Services Task Force (USPSTF) en systematisk gennemgang af den videnskabelige forskning vedrørende tidlig opsporing af type 2-diabetes. USPSTF er et uafhængigt panel af eksperter i forebyggelse. Panelet undersøgte, om det går bedre for befolkningsgrupper, der screenes for diabetes, end for befolkningsgrupper, der ikke screenes. Man fandt, at screening for diabetes ikke har betydning. Eksperterne anbefaler derfor ikke screening for diabetes, heller ikke i højrisikogrupper.

Der har i årevis været talt om forebyggelse mod diabetes, og det lyder også rigtigt, men når det er forsøgt i stor skala, har man ikke kunnet vise gavn af indsatser vedrørende kost og motion målrettet patienter i højrisiko for diabetes. Det er ganske enkelt vanskeligt at ændre på folkesundheden via f.eks. holdundervisning og oplysningskampagner. Det skyldes formodentlig, at det er de færreste danskere, som ikke allerede er opmærksomme på, at de bør motionere og undgå overvægt.

Man taler om, at en stor gruppe mennesker kan have forstadier til type 2-diabetes, såkaldt prædiabetes. Det regnes ikke for en rigtig diagnose, blandt andet fordi mange helt normale og raske borgere med blodsukker i den høje ende af normalområdet falder inden for kategorien. Når en tilstand som prædiabetes inkluderer en stor andel af normalbefolkningen, ville prædiabetes, hvis det var en diagnose, sygeliggøre 750.000 danskere, som i dag regnes for raske. I stedet bør man finde og behandle de syge og lade de raske være raske.

Man har i flere videnskabelige studier undersøgt, om man kan gøre noget ved prædiabetes. Det er vist, at personlig coaching om livsstil og diabetesmedicin måske har en smule virkning og muligvis kan udskyde indtræden af diabetes i to til fire år. Kigger man på mere relevante endemål som død og følgesygdomme, har tidlig indsats ikke gavnlig effekt. Ved en tidlig indsats over for prædiabetes er der altså ikke meget andet at tilbyde end en diagnose.

Alt i alt er prædiabetes altså en dårligt afgrænset tilstand, hvor man ikke har en indsats, der batter. Ganske som for diabetes kan det ved prædiabetes ikke svare sig at screene.

Når behandling af type 2-diabetes er en succes, og der derfor bliver flere ældre med diabetes, er det naturligt at tilføre området ekstra penge svarende til det stigende antal danskere, der lever med sygdommen. Der er bare ikke grund til at ændre væsentligt på selve indsatsen, som er en succes.

Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget for type 2-diabetes i Danmark. Vi ved, at psykisk sygdom og dårlige sociale og økonomiske forhold medfører øget sygelighed og død for patienter med diabetes. Man ser altså, at disse forhold øger uligheden i sundhed. Her er der grund til at satse på såkaldt strukturel forebyggelse, hvor man for eksempel skaber bedre muligheder for aktiv livsstil, sund kost, mindre rygning og mere uddannelse. Det kan i nogen grad nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Strukturel forebyggelse er nemlig virksom i alle samfundslag.

Diabetes har været prioriteret højt længe og med god effekt. Imens har andre områder været forsømt, og der er grund til at spørge, om diabetes er det område, hvor en handlingsplan er mest påkrævet. I psykiatrien mangler der i stor stil kapacitet, og mange med svær psykisk sygdom må klare sig selv. Her kan man virkelig tale om behov for en indsats.

Også tunge medicinske afdelinger har i en årrække lidt under mangel på kapacitet med massiv overbelægning til følge. Det betyder, at mange ældre, ofte svækket af flere kroniske sygdomme, udskrives alt for tidligt efter indlæggelse uden at være færdigt udredt eller behandlet.

Gives der penge til psykiatrien og de ældre med flere kroniske sygdomme, vil det også gavne de diabetikere, der trænger mest. Ressourcerne er aldrig ubegrænsede, men det er altid vigtigt at give mest til dem, der har størst behov.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Magten får den, som forstår at bruge den

Mikkelsens afgang giver Pape plads, men formanden står over for en vanskelig opgave.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.

Blog: Endelig: EU-toppen er vågnet på asylområdet

Morten Løkkegaard
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé.

Blog: Kvindekamp handler også om at stille krav

Signe Munk
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her