Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kun en tåbe frygter ikke vejret

Påstanden om at den globale opvarmning har øget antallet af storme og orkaner er en myte. Vi er ofte selv skyld i, at nutidens vejr opleves særlig ekstremt og rammer hårdt.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rina Kjeldgaard

Historien om, at den globale opvarmning skaber voldsommere vejr med hyppige og kraftige storme, er uden hold i virkeligheden og eksisterer kun i klimamodellernes verden.

Storme og orkaner hører til de mest frygtede vejrfænomener. I 1926 anrettede et stort antal orkaner i troperne og subtroperne store skader, fordi de indtraf i egne, som i mange år ikke havde været hjemsøgt af orkaner.

Historien har gentaget sig mange gange siden; senest orkanen Matthew i oktober 2016, der ramte Caribien og var den værste på Haiti i 52 år. USA´s tidligere vicepræsident Al Gore brugte orkanen Katrina i 2005 til at fremme påstanden om, at antallet af orkaner er stærkt øget på grund af menneskeskabt global opvarmning.

Men i 2007 har en britisk landsret fastslået, at der ikke foreligger videnskabeligt materiale, der understøtter Al Gores påstand.

Endvidere fastslog retten, at Al Gores film – ”En ubekvem sandhed” – er et politisk budskab, der understøtter et politisk program, og derfor er uegnet til undervisningsbrug.

Stærkt inspireret af Climategate-afsløringerne i 2009, hvor lækkede e-mails afslørede, at centrale forfattere fra FN´s klimapanel, IPCC, mere optrådte som politikere end som forskere, satte den højt estimerede matematiker og meteorolog Les Hatton sig for at teste påstande i IPCC´s 2007-rapport om koblingen mellem stormaktivitet og global opvarmning.

På basis af data fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) udførte Hatton en statistisk analyse af antallet af storme og deres styrke for perioden 1999-2009 mod perioden 1946-2009.

Han fandt, at nok var den nordatlantiske stormaktivitet øget, men det kan ikke kobles til klimaforandringer, fordi antallet af orkaner i Atlanterhavet svinger så meget fra år til år, at det kræver meget lange dataserier, før man kan slutte noget sikkert. Samtidig var der sket et tilsvarende fald i det østlige Stillehavsområde, hvor storme af orkanstyrke er 50 pct. hyppigere end i det nordatlantiske område. Hatton kunne ikke påvise nogen ændring i stormaktiviteten i det vestlige Stillehavsområde.

Så samlet set udlignes forøgelsen i stormaktiviteten rigeligt af faldet. Les Hatton konkluderede, at IPCC´s påstande tydeligvis bygger på computernes klimamodeller og ikke på data fra den virkelige verden.

Ved at studere borekerner fra bunden af søer i de kystområder, der oversvømmes, når de rammes af tropiske orkaner, har det været muligt for forskere at rekonstruere orkanaktiviteten gennem de seneste 5.000 år. Et af de mest påfaldende træk er, at perioder med relativt intens orkanaktivitet veksler med mere rolige perioder. Vi ved med sikkerhed, at der ikke har været en tilsvarende ændring i mængden af CO2 i atmosfæren; den har været ganske stabil gennem hele denne periode undtagen for de seneste 50 år, hvor den er steget, men uden at det har resulteret i en tilsvarende ændring i den globale orkanaktivitet.

For de kraftige storme og orkaner er der optalt lidt flere i sidste halvdel af 1900-tallet end i første, men der er absolut ikke tale om nogen stigning i antallet frem mod i dag.

Tornadoer er ligesom tropiske cykloner i stand til at anrette store ødelæggelser. Det sted, hvor der dannes flest tornadoer på jordkloden, er det centrale USA, hvor højsæsonen for tornadoer er fra marts til ind i juni. Bortset fra 2011, da der var særlig mange tornadoer, kan der heller ikke her påvises nogen stigning i deres antal frem til i dag.

DMI´s liste over storme og orkaner siden 1891 viser, er antallet af storme i Danmark heller ikke er steget i takt med den globale opvarmning.

Dog var 2015 et år med usædvanligt mange storme, men det var især regionale storme – ikke nationale. Perioden for flest nationale storme er de kolde årtier omkring 1900, der er sammenfaldende med afslutningen på Den Lille Istid.

For de kraftige storme og orkaner er der optalt lidt flere i sidste halvdel af 1900-tallet end i første, men der er absolut ikke tale om nogen stigning i antallet frem mod i dag.

Samme tendens viser NOAA’s database over orkaner og tropiske cykloner i Atlanten, Den Mexicanske Golf og Det Caribiske Hav fra 1850’erne til i dag; det mest aktive år med orkaner var 1886, og det mest aktive tiår var 1890’erne.

Forskere har vist, at de stormfulde perioder i de seneste 6.500 år især er knyttet til kolde tidsrum, senest Den Lille Istid, hvorimod varmeperioden i Middelalderen var en tid med ringe stormaktivitet, og det har en naturlig forklaring. Drivkraften i det overordnede globale vindsystem er temperaturforskellen mellem troperne og de polare områder, og den er størst, når klodens klima er køligt. Overordnet set må et koldere klima derfor forventes at forstærke stormaktiviteten. Det er november-stormen i 1872 et eksempel på. Den rejste en stormflod i det sydlige Danmark, hvor næsten 100 mennesker omkom. Dengang befandt man sig stadig i Den Lille Istid, og det samme gjorde man, da flere hundrede mennesker omkom under en superstorm i 1634. I 2005 meddelte lederen af det nationale Hurricane Center, Chris Landsea, i et åbent brev, at han trak sig fra sin post i IPCC i protest over IPCC’s behandling af emnet stormaktivitet i klimapanelets kommende 2007-rapport. Han kunne personligt ikke fortsætte med at bidrage til en proces, som han mente bygger på præfabrikerede dagsordener og er videnskabeligt upålidelig.

I marts 2012 meddelte IPCC så i en særrapport, at de langsigtede udviklingstendenser for skader og tab i forbindelse med storme, orkaner, og oversvømmelse både i og uden for tropiske områder hverken kan tilskrives naturlige eller menneskeskabte klimaændringer, men hovedsagelig skyldes den voksende koncentration af bebyggelse i kystområder. Alligevel holdes der blandt politikere og nyhedsmedier fortsat liv i en myte om, at den globale opvarmning har øget antallet af storme og orkaner. Men hvorfor synes vi så, at vejret er blevet mere ekstremt?

Det er der fire grunde til.

For det første fortæller miljøorganisationer, skolebøger og nyhedsmedier os, at nutidens vejr er ekstremt, og at det vil blive endnu værre som følge af CO2-skabt global opvarmning. Påstanden er gentaget så ofte, at den betragtes som en given sandhed. For eksempel når Danmarks Naturfredningsforening, i en 2009-publikation ”Mere natur i et ændret klima” går så vidt, som til at omtale IPCC’s scenarier om klimaet frem til år 2100 som ”fakta om klimaforandringerne i Danmark”.

For det andet har vi indrettet vores hverdag ud fra den opfattelse, at klimaet er stabilt, og at et stabilt klima er en selvfølge og en menneskeret, som FN-højkommissær for menneskerettigheder Mary Robinson, hævdede før klimatopmødet COP15 i København i 2009.

For det tredje er vi blevet mange om at skulle dele klodens ressourcer, så derfor har vi uhæmmet bygget på oversvømmelsestruede steder, og mange andre steder gjort naturen sårbar, så det har forstærket de ulykker, der naturligt følger det altid omskiftelige klimas ekstremvejr. Et godt eksempel er stormen Bodil i efteråret 2013, hvor ikke mindst de bebyggede kystegne omkring Roskilde Fjord blev hårdt ramt. En fuldstændig tilsvarende stormflod indtraf i Roskilde Fjord den 1. januar 1921, men uden at forvolde nævneværdig skade. For det fjerde er nyhedsformidlingen blevet grænseløst effektiv og appellerer både til vores følelser og samvittighed. Fra sofaen hjemme i stuen oplever vi i skræmmende billeder fra nær og fjern det lunefulde vejrs voldsomme kræfter med død og ødelæggelser så ofte, at vi forledes til at tro, at dommedag er nær. Men de klimaforandringer med ekstremvejr, vi oplever i dag, er set tidligere og meget værre.

Johannes Krüger er dr. scient. og professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, og forfatter til bogen

”Klimamyten – et opgør med tidens CO2-panik”(People’s Press 2016).

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.