Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Enten eller – sort eller hvid

De ekstreme synspunkter er alt for dominerende i debatten, men vi er faktisk rigtig mange, der efterlyser en mere nuanceret debat – også om de kontroversielle emner.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

»Hansen var den stille type – kogt gulerod, klidkiks, kolde afvaskninger og 500 armbøjninger – De véd! Jensen derimod, han var tyk hele vejen igennem. Tandsmør, tykke skiver og et badekar tyk sovs. Hansen kaldte aldrig Jensen for andet end Sovsen-Jensen. Jeg vil ikke finde mig i det! råbte Jensen til Hansen. Mit navn er Jensen.«

Sådan er indledningen til en opskriftsbog fra 1995, der skulle få danskerne til at skære ned på fedtet i sovsen. Men hvorfor bringer jeg en 22 år gammel kampagne på bane? Det gør jeg, fordi den siger meget om, hvordan samfundsdebatten udspiller sig i dag: Uanset om der bliver talt om sundhed, indvandring, miljø eller sågar transportløsninger, så er det altid yderpunkterne, der kommer i spil. Tandsmør eller klidkiks? Rygning eller rygestop? Bøf eller vegansk?

Problemet med at diskutere yderpunkterne er imidlertid, at det er de få, der diskuterer hen over hovedet på de mange. Sagen er nemlig den, at langt størstedelen af danskerne lever med helt almindelige problemer langt fra yderpunkterne, og løsningen er sjældent enten eller. Klager naboen over hækkens tilstand, så mødes man over en kop kaffe og løser problemerne med et godt kompromis. Skal man leve sundere, så sparer man på fedtet i stedet for at skære det hele fra. Men sådan foregår det ikke i debatten. Her er det altid yderpunkterne, der kommer i spil. Enten eller. Alt eller intet.

For få år siden var jeg på besøg hjemme i min fødeby Tønder. Jeg fortalte min far om et forslag til et konkret forbud, som en større dansk interesseorganisation havde foreslået. Hans svar var at kigge på mig med total opgivelse og sige: »Hvornår begynder de at behandle os som voksne mennesker,« hvorefter han vendte sig om og fortsatte med at vaske op. Min oplevelse er, at mange danskere ser på debatten på samme måde. Og jeg forstår godt, at folk nogle gange himler med øjnene, når de følger debatten, for den ekstreme virkelighed, der præsenteres, er ikke den virkelighed, de lever i.

Hvorfor handler debatten om biler og cykler for eksempel om enten eller? Hvorfor skal der findes en vinder og en taber? De fleste mennesker synes, det er dejligt at starte dagen på cykel, men for mange er det ikke en mulighed. Hvorfor ikke bare mødes på midten og blive enige om, at cykelstier er gode, og mange har brug for en bil?

Kunne man blive enig om, at et moderne landbrug har brug for at anvende moderne redskaber, hvis alle skal have råd til danskproducerede varer? Og kunne der samtidig være måder at beskytte naturen – uden at det skal være alt eller intet?

Der er for mange organisationer, meningsdannere og virksomheder, der har gjort det til deres opgave at være moralens vogtere. De indtager den ekstreme position, hvor små skridt simpelthen er et udtryk for, at politikere er uambitiøse. Når man melder skarpt ud og taler grimt om modstanderen, lytter pressen. Men det er samtidig vanvittigt uproduktivt, og man undrer sig ude ved køkkenbordene. Der ved man, at familien skal bruge en bil til at køre børnene til håndbold, at det er hyggeligt at grille en god bøf, og at ens veninde godt kan lide at ryge en smøg og ikke kommer til at stoppe lige foreløbig.

Det er en lavpraktisk løsning, som rigtig mange er glade for, og som giver folk et nemmere valg, når lysten til en kold øl melder sig – blot uden branderten.

Jeg synes, det kunne være interessant, hvis vi alle – også pressen – udfordrede ekstremerne i debatten. Jeg forundres stadig over, at mange journalister bliver overraskede, når jeg siger, at rygning er sundhedsskadeligt, og det bedste, man kan gøre, er at stoppe. Som om jeg virkelig skulle mene andet? Der er ikke nogen, der kan være uenige i, at rygning er skadeligt.

Desværre ender tobaksdebatten ofte som en unuanceret kamp mellem dem, der kræver retten til at ryge hvor som helst når som helst, og dem der vil gøre landet 100 pct. røgfrit.

Det er ærgerligt, for når vi diskuterer sort eller hvid, alt eller intet, overser vi alle dem, der ikke er interesseret i et rygestop.

Med andre ord: Blot fordi rygestop er det sundeste, betyder det så, at vi skal lade være med at diskutere alternativer til dem, der ikke har planer om at stoppe? Nej. Det er på tide, at vi får nuancerne med i debatten.

Lad mig komme med et par eksempler på, at det faktisk kan lykkes at mødes på midten.

Tidligere på året meldte direktør Leif Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse ud, at man ikke længere var tilhænger af kæmpe afgiftsstigninger, fordi som man siger: »Mange vil fortsætte med at ryge, selv om prisen stiger, så højere priser kan blive en stor økonomisk belastning for dem. Vi mener stadig, at prisen skal op, for det er et vigtigt redskab til at forhindre, at børn og unge ryger, men det gælder om at finde den rette balance.« (Politiken, 5/1-2017).

Det er jeg helt enig i. Jeg tror også, man fra politisk hold kan se det fornuftige, og jeg tror, både rygere og ikkerygere kan se det rationelle i det. Det skaber ikke unødig konflikt, men det åbner for dialog og konkrete diskussioner om, hvor den rette balance er frem for det evindelige for eller imod.

Et andet eksempel er den forrige regerings indførsel af en ny grænse for, hvornår man måtte kalde alkoholfri øl for alkoholfri. Grænsen blev flyttet fra 0,1 pct. til 0,5 pct., også selv om det strengt taget ikke er alkoholfri. Det betyder, at rigtig mange mennesker i dag kan nyde smagen af øl uden at blive fulde og dermed reducere risikoen for alkoholisme. Som daværende sundhedsminister Nick Hækkerup sagde: »Det her giver muligheden for at drikke øl, der smager af øl og dansk sommer, og stadig holde sig ædru.«

Det er en lavpraktisk løsning, som rigtig mange er glade for, og som giver folk et nemmere valg, når lysten til en kold øl melder sig – blot uden branderten.

Jeg tror på, at de fleste journalister gerne ville formidle den reelle og produktive diskussion. Derfor ligger en stor del af ansvaret hos os ude i virksomhederne og interesseorganisationerne – og ikke mindst hjemme i stuerne.

Politik er ikke en boksekamp. Det handler om at finde gode løsninger, der hjælper på helt almindelige problemer. Kunne man forestille sig, at vi i debatter prøvede at se begge sider af sagen? At vi ikke angreb hinanden, men faktisk accepterede, at det kan være svært at finde den rette løsning, at politik kræver kompromiser, og kompromiser betyder, at vi skal tale sammen som voksne mennesker?

På den måde kan vi tage ved lære af Jensen og Hansen fra opskriftsbogen.

Trods deres forskelligheder lykkedes det dem at mødes på midten til sidst. De slår fred over en fælles middag med Hansens ord: »Jeg gi’r kødet og kartoflerne – så kan du gi’ sovsen, Jensen.«

Så skal vi ikke lade være med at diskutere, om det skal være enten gulerod, klidkiks, kolde afvaskninger og 500 armbøjninger eller tandsmør, tykke skiver og et badekar tyk sovs?

Lad os deles om middagen i stedet. Det ville være produktivt og progressivt. Hvem vil være med?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.