Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvor går man hen, når man går fra hinanden?

Et par i skilsmisse kan i mange situationer opleve at være fanget i en helt uoverskuelig labyrint af myndigheder, der træffer afgørelser om forskellige aspekter af skilsmissen.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

»Hjælp, jeg skal skilles!« Sådan har det i 2016 lydt fra over 17.000 par i Danmark. Halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, og mange borgere vil derfor komme i berøring med det familieretlige system. Men hvor henvender man sig, når man skal skilles, og hvilke myndigheder kan træffe afgørelse om de forskellige spørgsmål? En skilsmisse kan ofte virke uoverskuelig – ikke kun følelsesmæssigt og praktisk for parret selv, men også når kompleksiteten af det nuværende familieretlige system betragtes.

Et par, der vil skilles, henvender sig i dag til Statsforvaltningen, som udsteder skilsmissebevilling, hvis parterne er enige. Er det ikke tilfældet, skal parterne deltage i vilkårsforhandlinger hos Statsforvaltningen, og hvis mæglingen ikke fører til enighed, sendes sagen til afgørelse i byretten. Det er også byretten, der træffer afgørelse, hvis der er uenighed om forældremyndigheden og/eller børnenes bopæl. Er der derimod uenighed om samvær, er det Statsforvaltningen, der – efter vejledning og mægling – træffer afgørelse. Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, mens byrettens afgørelser kan indbringes for landsretten. Vil en forælder ikke efterleve en afgørelse om samvær, skal sagen igen til Statsforvaltningen og evt. til fogedretten, der med bistand fra bl.a. de sociale myndigheder behandler spørgsmålet om gennemtvingelse. Er der uenighed om bodelingen, er det skifteretten, der er kompetent. Desuden er de sociale myndigheder ofte til stede på sidelinjen, særligt i de konfliktfyldte sager.

Samlet set afgøres familieretlige tvister i forbindelse med skilsmisse ved fire forskellige myndigheder alene i første instans. Herudover kan afgørelserne indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen eller landsretten. Et par i skilsmisse kan derfor i mange situationer opleve at være fanget i en helt uoverskuelig labyrint af myndigheder, der træffer afgørelser om forskellige aspekter af skilsmissen.

Der er derfor behov for en øget gennemskuelighed og en forbedring af familiernes retsstilling.

Af VLAK-regeringens regeringsgrundlag fremgår: »Når familier skilles, skal de ikke mødes af myndigheder, der holder dem fast i en konflikt og skaber mere usikkerhed end den, som skilsmissen har skabt. De skal møde et smidigt system, der giver den hjælp, de har behov for. […] Regeringen vil derfor samle hjælpen til brudte familier i ét system, som skal placeres med passende geografisk spredning«. Den nuværende regering viderefører således det arbejde, som den tidligere V-regering igangsatte, og hvor der i oktober 2016 blev nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Statsforvaltningen, Ankestyrelsen, domstolene og ministerierne, som fik til opgave at fremsætte et forslag til en ny én-strenget struktur på det familieretlige område, som forventes offentliggjort i foråret 2017. Arbejdsgruppen er formentlig ved at lægge sidste hånd på arbejdet med at opstille en model for en ny og forenklet struktur på det familieretlige område.

Men en mere enkel og énstrenget struktur er ikke nødvendigvis ensbetydende med øget retssikkerhed og bedre retsstilling for familierne. Det afhænger nemlig helt af, hvordan modellen kommer til at se ud, i hvilket regi familiesagerne skal behandles, hvem der skal træffe afgørelserne, og hvilke klagemuligheder familierne får.

Overordnet kan man forestille sig tre modeller for en ny énstrenget struktur, som ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv indebærer forskellige fordele og ulemper.

Den første model kunne være en ren administrativ model, som indebærer, at en administrativ myndighed – i regi af Statsforvaltningen eller en ny administrativ myndighed – både forestår sagsbehandling, mægling, rådgivning mv. og træffer bindende afgørelser.

I denne model fjernes området helt fra domstolene, og samtlige sager om skilsmisse, forældremyndighed, bopæl, samvær mv. behandles og afgøres ved samme myndighed med administrativ klageadgang til Ankestyrelsen eller en ny klageinstans. Fordele ved denne løsning er, at samme myndighed træffer afgørelse ”hele vejen rundt” om skilsmissen. Også for de involverede forældre og børn vil det være en fordel, at de forskellige spørgsmål behandles sammen, så man undgår uoverskuelige sagsgange, parallelle sagsbehandlingsforløb og afgørelser, som ikke spiller sammen.

Imidlertid vil en ren administrativ løsning indebære, at familierne afskæres fra muligheden for domstolsprøvelse. Adgangen til domstolene og dermed retten til at få prøvet sin ret er central for en velfungerende retsstat. Dette er især afgørende på områder, hvor myndighederne har mulighed for at træffe afgørelser med indgribende konsekvenser for den enkelte borgers liv, f.eks. i sager om skilsmisse, forældremyndighed og samvær. Det er derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man ved en ren administrativ model afskærer familierne fra at få prøvet en afgørelse ved en uafhængig instans, som domstolene udgør, og overlader de familieretlige sager til en myndighed, der ikke i samme grad er uafhængig og ikke besidder samme juridiske tyngde mv. som domstolene.

En anden model kunne være en ren domstolsmodel, hvor hele det familieretlige område lægges under domstolene. Det vil betyde, at familiernes retssikkerhed styrkes, idet domstolene ikke kun er uafhængige, men også besidder en højere grad af procesmæssig gennemsigtighed og juridisk faglig tyngde. På den anden side vil en ren domstolsmodel risikere at resultere i et tungt system med øget sagsbehandlingstid og øgede udgifter til fri proces i mindre komplicerede sager, som hurtigere kunne have været afklaret af en administrativ myndighed. Modellen vil samtidig kunne blive en dyr affære for de personer, som ikke opfylder de økonomiske betingelser for at opnå fri proces. Herudover er der ingen garanti for, at den enkelte dommer er specialiseret inden for det familieretlige område, ligesom der er risiko for manglende kendskab til sagens helhed, hvilket er afhængigt af de medvirkende advokater. Nogle af disse problemstillinger kunne imødekommes ved f.eks. at oprette egentlige familieretsafdelinger ved domstolene med den nødvendige sagkyndige bistand.

En tredje – og formentlig mere hensigtsmæssig – model vil kunne være en kombination af de to førstnævnte modeller. Det kan f.eks. indebære, at der oprettes en familieretlig specialdomstol, som sikrer en uafhængig og sagkyndig prøvelse, og hvortil de komplicerede og konfliktfyldte sager kan visiteres, mens de mere ukomplicerede sager kan behandles i et administrativt spor. En sådan kombineret model bør dog under alle omstændigheder ikke afskære parternes adgang til domstolsprøvelse, og domstolsprocessen bør derfor vælges i tilfælde af uenighed mellem parterne om procesformen, ligesom der bør være adgang til efterfølgende prøvelse ved domstolene, hvis man har valgt den administrative proces. En sådan model vil både sikre, at familierne bevarer deres retsgarantier i form af en uvildig og uafhængig prøvelse af afgørelsen, og at sagsbehandlingstiderne søges begrænset ved, at de mindre komplicerede sager behandles i et mere smidigt administrativt system. Samtidig vil familierne opleve, at alle aspekter af skilsmissen som udgangspunkt behandles samme sted.

Selv om der ikke kan herske megen tvivl om, at der er behov for at forenkle det nuværende familieretlige system, så der skabes øget klarhed over, hvor man går hen, når man går fra hinanden, er det afgørende, at ændringerne ikke sker på bekostning af borgernes retssikkerhed og grundlæggende retsgarantier. Det er derfor vigtigt, at en ny model på det familieretlige område hverken afskærer familierne fra en sagkyndig og gennemskuelig sagsbehandling eller muligheden for at få prøvet en afgørelse. Familier skal kunne skilles, uden at de retssikkerhedsmæssigt amputeres.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.